Min sommerlæsestak

Nu går jeg så småt på ferie. Jeg er allerede tyvstartet i dag med morgenyoga og -dyp i havnen. Og siden solbadning og læsetid på altanen.

Eller en blogpause er det nok snarere. Men mere om det i eftermiddag. Lige nu vil jeg bare vise jer, hvad der ligger i min sommerlæsestak og hvad jeg – blandt meget andet – skal bruge pausen på.

I er så søde til altid at spørge om boganbefalinger og først og fremmest kan man tjekke læseklubben ud eller indlægget med læseklub top 5. Men derfor tænkte jeg nu alligevel, at det også var skægt at se, hvad jeg har på læsetapetet her henover sommeren og hvad jeg skal guffe i mig på altanen, i teltet, på stranden og måske også bare i sofaen, hvis der kommer en regnvejrsdag eller to.

Jeg har endnu ikke læst bøgerne, så jeg kan ikke fortælle jer, hvad jeg synes om dem, men jeg har valgt dem, da jeg har hørt godt om dem eller kan lide forfatteren.

Reklamelinks:

Rigtig god sommerlæselyst ♥

(Visited 4.703 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Sikke en god stak! På min sommerlæse-liste står blandt andet ‘Den der lever stille’, ‘Stadig mig’, ‘Savas Vidner’, ‘Dødevaskeren’, ‘Himlen over min fars tag’, ‘Dyndkongens datter’ og en hel, hel masse andet. Ih, jeg glæder mig til at gå igang! (Når jeg går på ferie næste fredag, ikke at jeg tæller ;))

  2. Sikke nogle dejlige bøger!
    Jeg skal læse/læser:

    Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden” (som jeg faktisk lige er ved at læse de sidste sider af netop nu)
    Knausgårds “Min Kamp” bind 6 (som er mega tyk, men jeg sparer på den, fordi jeg ikke helt kan overskue, at det er sidste bind :D)
    Bind 1 af Elena Ferrantes napoliromaner
    Anders Legarth Schmidts “Jeg Løber” i bogform (Den tager meget lang tid for mig at læse, fordi jeg kun kan rumme en lille del af gangen. Det er virkelig hård og smuk læsning).
    Derudover ligger Hanya Yanagiharas “Et lille liv” og Merete Pryds Helles “Folkets Skønhed” og venter på mig på bibliotektet, så dem skal jeg have hentet og med på ferie :)

    1. Dejligt at du deler dine sommerbøger retur :)
      ‘Alle mine morgener på jorden’ er fantastisk, den har jeg sådan lyst til at læse igen.
      Kram E

  3. Hej Emily. Dejlig med inspiration. Har lige et spørgsmål til den der rosehip olie du anbefalede i skønheds favoritter. Jeg vil bruge den som serum/ ekstra fugt under min dagcreme / solcreme og efter mist. Hvordan bruger du den og giver du også huden ekstra fugt i form af enten serum eller sådan en essens med masser af fugt? Håber du forstår mit spørgsmål:) kh. Tanja

    1. Hej Tanja, jeg bruger den om aftenen under min natcreme eller bare som den er. Eller evt sammen med fugtserum fra Purely Professional. Jeg synes den er bedst om natten, da den indholder lidt naturlig A-vitamin. Klem E

  4. Dejlig med en god solid læsestak. Har selv en liggende herhjemme på bordet, og den kigger kærligt på mig hver dag. Selvom den er gigantisk ;)
    Den indeholder bl.a. Den, der lever stille, Kodenavn Alice, De dør begge til sidst, Alkymisten, Sommerfugleklanen, Damen som købte en bus og bare kørte og Stille nu. Plus lidt flere. Så har skam nok at give mig til. Men man må aldrig gå ned på læsning :)
    God (læse)sommer til dig ?

  5. Jeg læser i øjeblikket Ligblomsten, som er første (selvstændige) bind i serien, hvor bind 2 er Mercedes-snittet. Det er en virkelig velskrevet krimi, så mon ikke også jeg når Mercedes-snittet i løbet af sommeren.

    God ferie!

  6. Tak for god inspiration, Emily :) Jeg håber, du kommer til at nyde sommeren og en pause fra bloggen. Kh

  7. Hej Emily,
    Er der nogle af bøgerne du særligt kan anbefale? Jeg skal på ferie om lidt og vil gerne føje lidt flere bøger til min læsestak ;)
    Jeg har læst Bjørnen, Spejl Skulder Blink og Kvinden mellem os.
    Bedste hilsner
    Cecilie

    1. Så synes jeg du skal læse Kraften og Mercedes-snittet. Og måske også Det var os. Kram E

      1. Tusind tak for svar, Emily. Dem vil jeg få bestilt på biblioteket :)
        Jeg har virkelig fået åbnet mine øjne for mange slags litteratur efter jeg er begyndt at læse med på din blog. Og det er simpelthen en berigelse med alle de mange forskellige læseoplevelser. Tak :)