Skønheden i alting

At gå morgentur barfodet.

Jeg havde egentlig troet, at jeg (as per usual) ville blive ramt af gigantiske post-ferie-blues, efter at have spenderet det meste af januar på varme, vidunderlige Sri Lanka og efterfølgende blive beamet tilbage til pivkolde Danmark. Men sådan gik det – overraskende nok – ikke. Måske det var den rette, omend overraskende, kombination af at være væk ‘længe nok’ og at rejse uden Drømmemanden.

For jeg kom sådan til at savne ham, at det trods alt også var mægtigt rart at komme hjem igen.

At jeg ikke er trist og har svært ved at indfinde mig i de vante gænger igen, skal dog ikke ses som en diskvalificering af rejsen. Den var helt og  aldeles herlig og jeg kan varmt anbefale Sri Lanka som destination. Især hvis man vil være væk i længere tid, da der er helt utrolig og meget forskelligartet natur foruden de smukkeste strande, sødeste mennesker og dejligste varme (!) klima. Ok, savner lidt nu.

Men kig med her i alle de gode, små øjeblikke fra den forgangne uge (ude og lidt hjemme) og så lover jeg, at der kommer en lille Sri Lanka-guide snarest.

Jeg håber, at I også trives i vinterhverdagen og ønsker jer en fortsat fin uge ♥

Vi spiste bestemt ikke dårligt på Sri Lanka. Lokale rice & curries og roti foruden masser af smoothie bowls og avocadomadder.

 

Aftenyoga ned til vandet med min bedste yoga buddy og rejsemakker, Line.

 

På stranden fik jeg mange hundevenner, men særligt en lille vimmer fyr, stjal mit hjerte. Lige så legesyg og crazy som Penny…

 

… og så sørgede en kattemor og hendes tre killinger for, at jeg også blev lidt af en kattedame. 

 

Ved Ahangama på Sri Lanka ligger det fineste, lille boutique-hotel, The Kip, som jeg gerne vil bo et par nætter på når/hvis jeg en dag kommer tilbage.

 

Solnedgangslykke, friske kokosnødder og en roti med banan og chokolade. 

 

Strandene flød ikke med så meget skrald, som jeg har oplevet mange andre steder. Men alligevel gik det snildt at samle ovenviste eller tilsvarende hver morgen. 

 

Hjemme igen og på snevejrstur med min bedste hundeven, som jeg havde savnet helt umanerligt.

 

Lyset er ikke helt det samme som på Sri Lanka, men derfor kan man jo godt gøre fint alligevel og endnu vigtigere; indtage fastelavnsbolle sæsonen. Tænker jeg skal bage de her banditter i weekenden.

 

Yoga kan man heldigvis også dyrke i stor stil herhjemme og planen for resten af vinteren er at holde den gode yogaform fra Sri Lanka ved lige. Altså har også andre planer, men det er én af dem.

(Visited 3.673 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Jeg har virkelig nydt at følge med i din rejse.. I morgen er det ét år siden min mand og jeg tog af sted til Sri Lanka på 3 ugers bryllupsrejse. Det var fantastisk, og jeg har nydt at mindes vores drømmerejse gennem dine billeder og ord. Så mange tak for det og velkommen hjem :)

    1. Åh sikke et vidunderligt sted at være på bryllupsrejse. Dejligt at du kunne mindes den gennem min tur. Rigtig god weekend <3

    1. Det er nemlig en slags pandekage. Men af en brøddej man kan trække/strække som en pizzadej og ikke tynd som pandekagedej. Man kan få små, tykke roti man kan spise til mad og så de her der minder mere om crepe og kan fyldes. Klem E

  2. Når du ikke bager dem selv, hvor køber du så dine yndlings fastelavnsboller? Mine yndlings er de gammeldags fra Andersen Bakery, men de er desværre en decideret cykeltur fra hvor jeg bor og befærdes, så inputs til andre gode ville være påskønnet!

    1. Enig mht gammeldags fra Andersen (bor meget tæt på) og ellers er jeg vild med semlor (de svenske fastelavnsboller) fra Juno og Brød. Og så skulle Dessertdragens kageværksted have en helt fantastisk wienerbrøds én. Den skal jeg prøve på mandag. Kram E