Måske de af jer, der følger med på instagram, allerede har set det: Vi skal have en lille dreng ♥
Det er en lille fyr, der sparker, puffer, maser og rumsterer noget så lystigt i min mave. I går sad min mor og jeg og kiggede på maven og man kan vitterligt se, at han bevæger sig derinde. Udfra al den bevægelse føler jeg allerede lidt, at jeg begynder at lære ham at kende. Tidligt i morges har jeg således for første gang skældt ham (kærligt og for sjov) ud, for at vække mig meget tidligt, idet han slog saltomortaler og svingede sig i navlestrengen. Men det med at blive vækket, må jeg nok hellere vænne mig til.
Og mens jeg godt ved, det lyder skørt, så har jeg ikke været et sekund i tvivl. Altså om at det var en dreng. Derfor blev jeg ikke specielt overrasket, bare glad, da vi fik det bekræftet til misdannelsesscanningen. Faren derimod blev meget rørt, mens jeg grinte lykkeligt over at se vores fidus af en baby, der ikke kunne ligge stille længe nok, til at alle de mange målinger kunne blive udført. Det lykkedes dog til sidst og alt så fint ud. En ting ville han dog gerne vise frem. Lad os bare sige det sådan, at hvis ikke vi ville have haft kønnet at vide, skulle vi have holdt os for øjnene, det meste af de fem kvarter scanningen endte med at vare.
For at være helt ærlig, så betød kønnet ingenting for mig. Eller selvfølgelig betyder køn jo noget, men om det var det ene eller andet var mig aldeles ligegyldigt. Vores vej til at få et barn har været fyldt med så mange bump, at jeg til stadighed blot er allerydmygest taknemmelig, hvis denne graviditet ender med et sundt og raskt barn.
Når det er sagt, så forstår og anerkender jeg, hvorfor pigebørn kan være højt på ønskelisten (noget jeg ikke forstod tidligere), især når man ser på det specielle forhold piger og kvinder kan have til deres mødre. Også når jeg selv ser på den helt specielle relation, jeg har til min egen mor. Det er det, jeg kender. Det, der umiddelbart er nemt at relatere til og forstå. Men kan drenge ikke også have en fin og ganske særlig relation til deres mødre? Selvfølgelig kan de det og jeg håber på og glæder mig til at opleve og udforske den.
For jeg har altså hele tiden set mig selv som drengemor. Hvorfor kan jeg ikke helt sætte en finger på. Måske fordi jeg er så vild med Nikolaj og lidt håber på, at vi har lavet en miniversion af ham. Nuvel, jeg håber nok også, at vores lille dreng har fået lidt med fra mig.
Hvilket leder mig til, hvor spændte vi er på at møde ham. Også selvom han skal blive, hvor han er i mindst ti uger til. Ellers får han med mig at bestille. Men jeg glæder helt umådeligt til at se ham og lære ham at kende, opleve hvad det er for et lille menneske, vi har skabt sammen. Og hvilken personlighed han kommer med. Til at følge ham og se ham udvikle sig. Til at støtte ham i og omfavne de valg han træffer og de ønsker han må have for livet.
Og så håber jeg også, at kunne præge ham lidt, så han bliver glad for bevægelse, naturen, mad og livet i almindelighed. Og til at blive nysgerrig, åben og empatisk. Og god ved dyr og andre mennesker.
Så kan jeg faktisk ikke ønske mig meget mere ♥
Kæmpe tillykke ❤️ Når man er helt vildt forelsket i sin kæreste og får at vide, man skal have en dreng, er det svært ikke at ønske sig en lille mini-version. Sådan havde jeg det også. Han har nu vist sig at være en god blanding.
Jeg kan virkelig relatere til det, du skriver med, at man spekulerer over, hvilket forhold man som mor får til sin voksne søn. Det har for mig været det eneste, der ind i mellem har fået mig til at ønske mig en pige. Fordi mit eget forhold til min mor er så tæt.
Men faktisk er min mors og min yngste brors relation mindst ligeså tæt som hendes og min. Det er noget, jeg har set, efter jeg har fået min søn.
Og det giver så god mening, det du skriver om, at man jo kender sin egen mor-datter-relation, men ikke den mor-søn-relation, som man skaber.
Indtil videre er han heldigvis helt ualmindeligt begejstret for sin mor, og jeg håber sådan, det fortsætter ❤️
En god blanding lyder helt perfekt <3
Og hvor herligt det du beskriver med din mor og bror. Jeg har ingen søskende, så for mig er det helt nyt territorie, men er sikker på at man også kan få en meget dyrebar relation mor og søn imellem, der varer for livet. Stort klem til jer
Tillykke! At vi skulle have en søn kunne ses tydeligt allerede ved 12-ugers skanningen, så jeg nåede aldrig at forestille mig andet. Jeg reflekterer meget over, at få en han i disse the future is female-tider, og hvordan der også skal være plads til ham, at hanner også har værdi, hvis det giver mening? Samtidig er der også mange spøjse ting, jeg har fået kommentarer f.eks. at han har strømpebukser på (det er nemmest, og jeg syntes han er smart), kan en dreng det? Så bliver jeg helt, “ville du sige; kan en pige det, hvis du så en pigebaby med blå bukser?” Også når han har lilla eller rød på, og ønskede sig en Rubens dukke i dåbagave :-) Men han skal jo heller ikke være mit ligestillingsprojekt, men bare sin helt egen. Noget andet jeg glæder mig over, er det særlige far-søn bånd, at to man elsker har sådan et smukt bånd.
Tusind tak Louise!
Hmm… ja det kan jeg på sin vis godt sætte mig ind i. På den anden side er vi langt fra ligestilling selv i Danmark, så jeg tænker at vores nye generation af drenge nok skal ‘klare den’ og at der i alle tilfælde går midst endnu en generation, før vægtskålen begynder at tippe. Om ikke andet kan man som forældre gøre meget (håber jeg), når det kommer til at give sit barn selvværd og en idé om egen værdi. Og netop lære dem om at alle er lige (eller bør være det). Og vigtig pointe at ens barn ikke skal blive ens eget lille, private ligestillingsprojekt. Den fælde kunne jeg godt falde i, men håber at kunne finde en balance :)
Har allerede nu taget faren i skole ift. hvad man siger til sine børn og vi snakker meget om, hvordan vi gerne vil af med vendinger som ‘det er bare drengestreger’, ‘han er jo bare en livlig dreng’ (når han har slået/bidt/nevet/sparket nogen( eller ‘han/hun løber som en pige’ (når nogen løber langsomt/dårligt/kikset).
Kram fra mig til dig og ham med strømpebukserne <3
So wonderful you will have a son!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
♡♡♡
Tillykke!! Altså, jeg er drengemor til en stor dreng på 9 år, og jeg ELSKER at være drengemor. Måske har jeg også altid været lidt en drenge-pige? Jeg ved det ikke… Men jeg kan love dig, at der er ikke noget mere fantastisk i hele verden end når ens dreng kigger dybt forelsket på én (og sikkert er det) og siger: Hvor ER du smuk i dag, Mor <3
Du kan godt glæde dig ;-)
Dét lyder helt vidunderligt Mette ♡ Håber jeg får en dreng, der er lige så god til komplimenter. Kram til jer
TILLYKKE! <3 Uanset hvilket køn, man får, er det jo altid et mirakel, der sker. Tænk, hvor meget, der skal gå op i en højere enhed, før sådan et lille væsen er skabt og på vej.
Jeg er selv mor til to store drenge på hhv. 18 og 20 år – men jeg husker det, som var det i går, da jeg så min førstefødte første gang. Jeg kendte ikke kønnet på forhånd, men jeg vidste bare jeg ventede en dreng. Og anden gang, håbede jeg så meget at det blev en dreng også. Jeg anede jo slet ikke hvordan jeg skulle være mor for en pige ;))
Det måske noget mærkeligt noget at skrive, men jeg synes det passer så godt til dig at blive mor til en dreng. Og jeg er helt pjattet med de tanker du gør dig omkring hvordan du gerne vil være mor og hvordan du gerne vil præge ham. Jeg er selv stor dyre-elsker, og det har jeg i dén grad givet videre til mine sønner. Jeg synes det er noget af det vigtigste man kan give sine børn: Et godt forhold til naturen og dyr. Det er en gennemgribende en glæde og en stor del af vores liv – og jeg mener også det præger mine sønners rummelighed og tålmodighed overfor andre mennesker.
Tillykke fra Nordjylland :)
Helt, helt enig ♡
Jamen har det lidt på samme måde. Kan heller ikke helt forestille mig andet (uden at have prøvet det endnu), men havde det været en pige, havde jeg været mindst lige så lykkelig.
Knus til dig og dine store drenge
Jo, drenge kan have fine og særlige relationer til deres mor ♥️ Min på snart 17 har jeg en ganske særlig relation til – simpelthen fordi han er min førstefødte. Han har altid været en selvstændig ung mand, som ikke føler trang til at dele alt med sine forældre, men at se ham vokse og være i livet med venner, skoleliv, fester, drømme og dejlig kæreste gennem et år nu, fylder mig med stolthed så jeg næsten tuder over at skrive det. Han er (som alle andre børn) helt fantastisk – selvom han til tider gør os gamle før tid med sin energi og umiddelbarhed. Tillykke med jeres drengebarn!
Tusind, tusind tak Helle og tak for at dele lidt om din dejlige dreng. Han lyder herlig. Kram og god påske
Jeg har en pige på 4 og en dreng på 2. Da jeg ventede lillebror, var jeg en smule urolig ved tanken, for i mit stille sind mente jeg, at jeg nu vidste, hvordan det var at være mor til en pige – det kunne jeg ligesom finde ud af. Men en dreng? Men da han først kom, var det jo nemt nok. Man vokser med opgaven, og på mange måder er det jo det samme.
Jeg har ikke gjort en speciel dyd ud af, at købe bunker af drenge eller pige legetøj, og lillebror har derfor primært leget med sin søsters ting. Der dog også indeholder en værktøjskasse, biler og andet “drenget” legetøj. Han leger både med det – og med dukkerne, men der hvor jeg indtil videre har set en forskel, er ved at han leger vildere med tingene. Højere lyde, ting der bliver kørt ud over kanter osv ?
I kontrast til det kommer hans forkærlighed for prinsessekjoler, glimmernederdele og neglelak – som han ofte har haft på i institution. Alt i alt tænker jeg, at jeg har et par all round børn – som er forskellige, mens ens idet de begge er kærlige, opmærksomme, betænksomme og empatiske.
Hvis de bliver ved sådan, tænker jeg, det nok skal gå. Både for dem – og for vores forhold ❤️
Åh hvor hyggeligt at høre om <3 De lyder dejlige. Det er skægt det med præferencer, men også måden at lege på. Kram og god påske til dig og dem
Det er så hyggeligt at følge med, (især) fordi at vi er næsten lige langt i graviditeten, og nu at du også skal have en dreng ? Vi følte også at vi var helt sikre på kønnet inden kønsscanningen – det er noget underligt noget ?
Det er så skørt. Altså det er jo nemt at sige nu, hvor jeg ved det, men jeg var stensikker på, at det var en dreng. Kram til dig og din lille fyr ♡
Hi hi, jeg har faktisk altid tænkt at lige netop du i koneklubben var den, der fik en dreng :-D
Tusinde mange gange tillykke med det hele <3
Hehe… samme her ;) Kram E
Stort tillykke med graviditeten og titlen som drengemor. Jeg venter også selv en dreng om få uger, og ligesom dig har jeg altid set mig selv som drengemor. Uden egentlig at kunne sige hvorfor. Selvom jeg kan blive lidt misundelig på alle de fine ting og tøj, man kan få til piger, så glæder jeg mig helt vildt til at skabe det helt særlige bånd mellem mor og søn. <3 Jeg fik i øvrigt i dag et fint tip fra en kvinde med fire voksne børn. Hun sagde, at man skulle opdrage sine børn til en dag at blive en voksen, som man selv har lyst til at være ven med. Det giver jo god mening, for hvem har lige lyst til at være venner med et egoistisk og uselvstændigt curlingbarn, der ikke kan rumme andres behov..? :-)
Dét var et godt (og håndgribeligt) tip Helle. Tak for at dele det. Og al mulig held og lykke med din lille dreng. Hvor er det bare spændende, at du skal møde ham lige om lidt ♡ Stort klem Emily
Stort tillykke, du har så meget at glæde dig til! For to år siden, da jeg ventede mig havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det ville blive at have et lille barn (som nu er 1½) og hvordan dets personlighed ville være. Jeg kan kun sige: glæd dig! Vi har en pige og jeg kan se rigtig mange af hendes fars træk i hende og i forhold til personlighed kunne hun ligeså godt være en dreng for os. Det kan være, at det ændrer sig, når hun bliver ældre. Derfor genkender jeg heller ikke følelsen af, at man kan føle man er drenge- eller pigemor eller at man kan finde ud af at være mor til en pige, for det har man prøvet, så hvad hvis man fik en dreng. Jeg har det mere sådan, at jeg ved, hvordan der er at være mor til denne her lille personlighed (der konstant udvikler og forandrer sig), men at hvis der kommer flere børn til, så har de nok andre personligheder og så tager vi den derfra og så er der nok en masse nyt at forholde sig til :)
Dét er en god måde at se det på Lærke. For ja, de er jo SÅ forskellige. Alle børn. Med hver deres helt egen personlighed. Og heldigvis for det ♡ Kram til jer
Hvor er det smuk og rørende læsning – jeg er mor til 3 drenge og jeg blir lidt ked af det, når jeg oplever (andre steder!!) hvordan der argumenteres og forklares side op og ned om hvordan man har fundet ‘fred’ med at skulle have en dreng… jeg kan kun sige det er en velsignelse at opleve og også bare at tage deres verden ind og til sig, helt uden forbehold. deres kærlighed er enkel og ligetil, og jeg er helt sikker på at den forbliver sådan for altid. Ingen børn er ens, hverken drenge eller piger, de er mennesker som fortjener forældre der vil dem og ser dem for det de kommer med og det er jeg sikker på I gør. Tillykke til ham og Jer..
Tusind tak Christina. Ja, jeg har også fået den et par gange. Altså spørgsmål à la “Er du ok med det er en dreng?” (JA!) og “Hvordan har det det så med at det er en dreng?” (Helt fantastisk!!!). Det er som om mange bare går ud fra, at man helst vil have en pige. Og at en dreng er second choice. Og du har så ret i at alle børn er vidt forskellige. Uanset køn ♡
Kram til dig og dine drenge
Tillykke med den lille gut i maven. Det er altså så dejligt at følge dig i den her graviditet. Jeg er flere gange blevet rørt over dine billeder på det sidste. Ikke som sådan på grund af noget, andet end at du STRÅLER! Du ser glad ud, så det smitter helt ud igennem min skærm.
Jeg er mor til to små drenge. Det er fjollet, for mine “bekymringer” omkring kun at have drenge, har handlet om en fremtid der måske ligger tyve år ude i fremtiden. Altså, hvordan bliver min relation til mine voksne sønner? Ringer de til mig, deler de med mig hvis de er kede af det eller i problemer? Hvordan er det at være farmor? Igen, som dig, fordi man kender og kan relatere til et mor-datter forhold bedre end et mor-søn forhold. Min egen bror har et meget tæt forhold til vores mor, så det håber jeg også at opleve med mine egne drenge.
Ærligt, jeg kan godt få lidt ondt i maven når jeg tænker på, at jeg højest sandsynligt aldrig får en datter. Det er utaknemmeligt, I know!
Nå, anyways! Tak for skriv og god karma❤️
Tak skal du have Christina. Det kan jeg godt forstå. Det er også de ‘bekymringer’ mine veninder, der er drengemødre (til 2-3 drenge pr. næse) går og grubler lidt over. Men den tid den sorg, tænker jeg. Og der findes helt bestemt også piger, der ikke tager sig af deres gamle forældre. Og drenge som gør. Kram E
Jeg er både pige- og drengemor. Vi fik pigen først, drengen kom 3 1/2 år senere, og da jeg blev gravid anden gang, havde jeg hvad der føltes som et virkelig forbudt ønske om en pige mere. Udelukkende fordi det følte jeg, at jeg nu havde styr på – og fordi jeg altid har været misundelig (på den gode måde) på søstre, der havde et stærkt forhold. Men ud kom han – vores lille dreng. Og selvfølgelig nøjagtig lige så elsket og unik som sin søster. Det tog mig lidt længere tid at lære ham rigtigt at kende, og han har med sit temperament virkelig givet mig lyst til at rive mit hår ud og ører af – men intet af det ændrer jo på, at han er lige som han skal være, og at han var det helt rigtige fjerde ben til vores familie.
Jeg læste engang om en, der sagde, at “mødre identificerer sig med deres døtre og forelsker sig i deres sønner”, og hvor amerikanertosset det end lyder, så synes jeg faktisk der er noget om det. Jeg har to forskellige forhold til min store pige og min lille dreng, men det ene er ikke bedre end det andet. De er begge helt igennem vidunderlige – og så fulde af kærlighed. ❤️
Mange, mange tak for at dele din fine og ærlige historie Julie ♡ Håber du og din familie får en herlig påske. Kram E
Ps. Er glad for du ikke rev nogle ører af.
En dreng er bedst som förste barn. Han beskytter sin lillesyster, når hun er ankommet?
Det fungere for os, og gör stadigt. Storebror er hvirkelig storebror. ??.
Krammer Pia og Pelle
Haha… ja, nu må vi se om vi skal have en til ;) Har nu stærkt på fornemmelsen, at skulle der komme en to’er, så bliver det også en dreng ♡ Kram fra os
Da jeg ventede min ældste og skulle have taget blodprøver inden nakkefoldsscanningen, sagde sygeplejersken, at jeg “lignede sådan en, der kun fik drenge.” Jeg blev vildt fornærmet og var i øvrigt sikker på, jeg kun skulle have piger. Men det skulle jeg ikke – og hun fik ret! Her 7 år efter har jeg to (helt igennem dejlige) drenge.
Der er jo forskel på børn, og jeg går egentlig ikke ind for, at noget er ‘drenget’ og noget er ‘piget – men jeg har fået verdens måske mest stereotype drengebørn. På trods af mine anstrengelser har ingen af dem nogensinde værdiget dukkerne et blik, men altid er gået direkte efter superheltekostumerne, legoet og bosch-værktøjsbænken.
Mine weekender er gået med traktortræk, køreture i veterantog, bacon-stegning og vilde lege. Jeg kan i dag bygge en mean robot i løbet af 2 sekunder, kan lyde som et rumskib, lave ‘skyder-lyde’ og alle mulige andre ting, jeg aldrig havde prøvet, før jeg blev drengemor. Jeg kan også lynhurtigt spotte, om noget er ‘sejt’ – endnu en klart tillært evne. ;)
Og så havde jeg i øvrigt den dejligste svigermor, indtil hun døde af cancer for nogle år siden. Jeg tænker ofte på hende, når jeg bliver bekymret for, hvilken relation jeg mon får til mine drenge (og deres fremtidige kærester og børn). Drengemor kan noget, og det kan farmor helt klart også. <3
God fornøjelse – du har klart noget at se frem til!
Sikke en dejlig fortælling Manja! ♡
Og helt ærligt, så synes jeg dine weekendaktiviteter lyder optur. Og så er det altså ret sjovt, det med valg af legetøj m.m. Har flere veninder, der har forsøgt sig med samme som dig og ja, det ender altså også med at de primært har klassisk ‘drengede’ præferencer. Jeg tror på og ønsker ligestilling og vil gerne lære min søn, at kønnene er lige meget værd. Men jeg anerkender også at de er forskellige og at det er herligt.
Tak. Jeg glæder mig også helt vildt. Kram og god (og ‘sej’) påske til jer
Tillykke heldige jer! og heldige lille dreng, der bare venter på at blive færdigbagt. Jeg syntes også, at jeg med begge mine piger, vidste det på forhånd. Men den følelse bliver jo nok også forstærket af, at man bliver bekræftet i sin “fornemmelse”. Af samme grund har jeg også begge gange ville være helt sikker på kønnet på forhånd. For i tilfælde af at denne fornemmelse var forkert, ville jeg gerne kunne nå at vende mig til tanken om det modsatte :)
Det er altså så syret, men på en måde giver det også god mening. Stort knus til dig og dine piger ♡
Åh, det er så skønt at læse. Du skriver så fabelagtigt og levende, om alle de tanker og overvejelser. Velreflekterende. Og hvor bliver du stensikkert en hel fantastisk mor! Jeg må da lidt indrømme, at jeg er en smule misundelig på ham spiren i maven, for jeg er sikker på, at han bliver født til, at modtage det bedste forældreskab. Selvom jeg reelt set ikke kender hverken Nikolaj eller dig. Men jeg har en stærk følelse af, at han er en heldig fyr :)
Hold nu op, hvor er det pænt skrevet. Så bliver jeg lidt mindre bekymret over at skulle være ‘nogens mor’ lige om lidt ♡ Tusind tak for ros og skulderklap. Håber vi kan leve op til det. Stort knus Emily
Stort tillykke? Jeg kan så godt følge dig i det der med fornemmelser – jeg er måske nok det mindst spirituelle menneske i verden og alligevel har jeg bare altid vidst, at jeg ville få to piger… og sådan blev det – det er lidt skørt?
Det er så mega skørt, men på en måde giver det også mening. Dit navn er i øvrigt et af dem, vi havde på listen, hvis nu det alligevel havde været en pige. Fineste navn. Kram til dig og dine piger ♡
STORT TILLYKKE, kære Emily!
Mine to brødre har begge meget, meget tætte forhold til min mor (ligesom jeg selv), så det kan sagtens lade sig gøre. Det samme har mine to svigerinder, så min mor har nærmest fået dobbelt op. Vi ringer alle tre børn og snakker mindst en gang om ugen, og alle svigerbørn kan finde på at ringe, hvis de har brug for en snak eller guidening i livet. Det ønsker jeg også for dig når den tid kommer <3
Dét lyder så dejligt og tak for at dele. Som enebarn og datter er det meget abstrakt for mig, altså hvordan forholdet er mellem sønner og mødre (og forældre i det hele taget), så dejligt med sådan en fin historie. Og er sikker på at din mor er en særlig og herlig en, når nu I alle er så tæt knyttet til hende. Kram til hele banden og rigtig god påske ♡
Jeg må simpelthen rose dig for at være så velreflekteret – det er en fornøjelse at læse med hos dig! Bliver så glad, når du skriver, at køn er fuldkommen ligegyldigt, jeres barn bliver jo det helt perfekte barn for netop jeres lille familie, pige eller dreng. Vi har en dejlig pige og det kunne ikke være anderledes for os. Hun står på ski med os, tager til fodboldkamp med far, læser bøger med mor, tager i teater og går i haven med bedsteforældrene, og bliver krammet og nusset af hele familien. Og havde vi haft en dreng, havde vi gjort præcis det samme med ham. Og selvom de kommer med deres helt egen personlighed og præferencer, så oplever jeg også, at børn naturligt interesserer sig for det, der er omdrejningspunktet i den enkelte familie. Så er sikker på, at I ikke får en ren sofakartoffel, hvis I viser ham vejen til glæden ved naturen, dyr og bevægelse :-)
Tak for den søde kommentar B ♡
Og sikke nogle herlige aktiviteter I laver med jeres datter, det kunne meget vel være vores familie om nogle år. Stort knus til jer
Fine værdier du gerne vil give videre til din dreng :) De passer jo helt fortrinligt uanset hvilket køn man venter.
Jeg har termin om 4 uger og vi ved ikke hvad vi skal have – altså jo et barn :) Jeg kunne seriøst ikke være mere ligeglad med om det blev en dreng eller en pige. Jeg ved ikke om det betyder noget at vi har brugt næsten 2 år og 11 fertilitetsbehandlinger for at opnå graviditet. For jeg er bare så lykkelig og taknemmelig over at være gravid og at vi skal være forældre <3
Men jeg er så overrasket over hvor meget forundring vi er blevet mødt med over ikke at ville vide kønnet. Hold nu op hvor har familie, venner, kollegaer og fremmede travlt med at gætte og snakke om hvad der gemmer sig i min mave. Så sent som i går fik jeg at vide at jeg var modig! Uh og alle de spørgsmål om hvordan vi køber ind på forhånd så.
Enig – folk har så svært ved at forstå at man ikke vil vide kønnet. seneste udbrud fra en kollega: “Hvordan kan du overhovedet forberede dig hvis du ikke ved om du skal købe pink eller blå ting?!” Vildt at folk stadig tænker sådan ?
Jeg forstår dig fuldt ud. Selvom jeg nok havde en stærk fornemmelse af, at det var en dreng, så er jeg også helt og aldeles ligeglad. Jeg havde været helt med på ikke at vide kønnet, synes det er spændende og dem der gør det, siger at det kan anbefales. Dog ville min mand gerne kende kønnet og det respekterer jeg også. Jeg kan godt forstå, at det (for nogle) kan være nemmere at relatere til når man kan visualisere om det er det ene eller det andet. Altså når man ikke er den gravide part.
Men ja, folk går meget op i køn og jeg er blevet spurgt flere gange “hvordan jeg havde det med, at det var en dreng” altså hvor der ligesom lå i spørgsmålet, at det var jeg nok ked af. Hertil har jeg svaret, at hvis det ender med et sundt og raskt barn er jeg mere end lykkelig.
Og hey, kæmpe tillykke med graviditeten. Og hvor er du mega sej, så flot kæmpet <3 Stort kram E
Hej Emily :) Stort tillykke med den lille fyr!
Og tak for et skønt indlæg med et tema, som er virkelig vigtigt at sætte fokus på. Netop det her med at andre har en ‘presumption’ om, at man bliver glad/skuffet over resultatet af en kønsskanning.
Jeg er selv gravid for første gang, og er egentlig blevet ret forbavset over, hvor meget andre udtaler sig om min graviditet. Ikke dem som er helt tæt på, men f.eks. kollegaer, ydre familie osv. ‘Nå, vil I have kønnet at vide? I er også sådan nogle planlæggere’ (øh, tak) ‘I skal aldrig vælge den her barnevogn’ (er lige blevet anbefalet præcis den barnevogn igår), ‘Bliver du skuffet hvis det er en dreng?’ (come on..).
Vi skal have kønnet at vide om små 4 uger, og jeg er simpelthen så spændt – og som dig totalt ligeglad med kønnet, da jeg bare er taknemlig for at være gravid, og tænker at begge køn kan noget helt særligt. Dog har jeg ingen fornemmelse om, om det er en pige eller dreng der gemmer sig derinde. Jeg vil på ingen måde blive skuffet over at få at vide, at vi skal have en dreng – tværtimod tænker jeg, at der virkelig er noget fedt ved at være ‘storebror’ (om det så bliver til en lillebror eller en lillesøster en dag).
Samtidig ville jeg nok lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke har en lille drøm om at få en datter en dag. Nok også fordi jeg er en meget piget pige selv, og derfor kan blive i tvivl om jeg kan trives med at lave drengeting hele tiden. Men det håber jeg, at jeg kan finde ro i.
Når jeg har læst dine indlæg har jeg faktisk tænkt lidt på om Penny har (måske en underbevidst) indflydelse på, at det føles helt naturligt, at I skal have en dreng? Hun er jo en pige og fungerer måske lidt som en datter for jer? Min mand og jeg har i hvert fald snakket om, at hvis vi kun får drenge, så skal vores hund (for vi vil så gerne have hund en dag) være en hun-hund, og omvendt skal vi have en han-hund, hvis vi kun får piger. På en eller anden måde føler jeg, at vi med den ‘aftale’ kan opnå en fin kønsfordeling i familien.
Det blev en længere smøre, og ville egentlig bare takke for et super godt indlæg. Elsker at læse din blog :)
Jeg har 3 af slagsen, 3 skønne drenge. Da vi fik af vide at den sidste i flokken også var en dreng, blev jeg kort ramt af sorg, over ikke at blive mormor. Utroligt at jeg fik den følelse, jeg elskede jo min to store drenge. Men mine tanker blev hurtigt vendt til glæde, hvilket sammenhold kunne de ikke få 3 brødre tæt på hinanden.
I dag 19 år efter sidstes ankomst til vores verden, fyldes jeg af den største glæde & stolthed, når vi er samlet alle fem. ( 7 når der er kærester med) Jeg kunne ikke være mere elsket som mor. ❤️❤️
Åh så dejligt at læse Hanna <3 Stort kram til dig og dine
Jeg er mor til 3 voksne piger på 19, 22 og 25. Det var fra før den tid, at kønsscanninger var enhver kvindes mulighed. Jeg kendte ikke kønnet på nogen af dem før de blev født. I dag må jeg ærligt indrømme, at jeg er mere end lykkelig for, at jeg er mor til piger. Jeg har en stor omgangskreds med kvinder med sønner, som også er voksne. Selvom det er nogle dejlige, skønne og selvstændige unge mænd opdraget af gode fædre og mødre med mange gode og dejlige værdier, så er der altså bare en forskel i de forhold, der er til deres forældre. Drenge er ikke så orienterede mod familien, som de unge piger er. Sådan er det ikke altid, men ofte.
Min ældste datter er gravid og det er vores første barnebarn. De unge har været gift i 1 år og været sammen i 5 år. Min svigersøn er en fantatisk dejlig ung mand og han kommer fra en dejlig og ressourcestærk familie med et godt forhold til sine forældre. Min datter har også et godt forhold til sine svigerforældre, men hun foretrækker klart at være sammen med os. Sådan har det altid været og jeg tror næppe, det ændrer sig. Jeg ved godt, at det kan være svært for drengeforældrenes mødre og fædre, men det er et biologisk faktum, som er svært at ændre. De unge er sammen med os på ferie, de kommer og spiser 1-2 gange om ugen, de holder jul med os og min datter og jeg taler sammen dagligt.2 måneder gammel skal mit kommende barnebarn passes første gang, da de unge skal til bryllup. Hvem skal passe? Det skal jeg fordi min datter er mest tryg ved at overlade sit lille barn til den, hun er mest tryg ved. Nemlig mig. Jeg skal også med til fødslen. Hun er meget tæt med sine søstre og de 3 har alle kærester og meget ofte laver de 6 unge mennesker noget sammen. Den nærhed og behov for at være sammen med søskende har de 3 unge mænd ikke, eller det ved jeg jo ikke, men det ses ikke i hvor ofte de er sammen med deres forældre og søskende.
Jeg kan se mønstret tydeligt nu, hvor de unge er blevet voksne. Pigens familie er som oftest den, de unge par vælger mest. Prøv at se rundt i gadebilledet. Det er som oftest mor og mormor, der er går sammen i gadebilledet, når børnebørnene er med. Desværre er det et emne, som er meget tabubelagt, men jeg skal da ikke gøre mig bedre end at sige, at jeg blev glad, da min datter fik at vide, at hun skulle have en pige, netop fordi hun så, rent statistisk, får en datter, der vender hjem igen, når hun bliver voksen og starter egen familie. Jeg må
Så dejligt! Jeg har 3 drenge selv, det er så skønt. De er så empatiske og gode drenge overfor andre og også deres mor. De siger næsten hver dag, at de elsker mig og omvendt. De er 10, 14 og 16 og jeg er så taknemlig for dem. Vil dog også indrømme, at det kan være lidt hårdt at være teenagemor,,, men det hører jo med i pakken og man må gøre det så godt man nu kan.
Selvom det er et gammelt opslag, vil jeg blot kommentere, at man som pigemor også kan blive lidt ked af ikke at vente sig en dreng.
Børn er et mirakel og en gave uanset køn, men jeg har aldrig forstået det med at man siger at piger altid ønsker sig piger.
Jeg har – hvor egoistisk og forkert det end lyder – altid ønsket mig begge dele. En dreng har været ligeså højt på ønskelisten som en pige. Jeg blev faktisk lidt stødt da en veninde sagde til mig, at hun forestillede sig, at jeg blev hende med tre døtre. For jeg håber stadig at jeg også en dag skal få lov at blive mor til en dreng.