Så kom han. Vores elskede lille Kurt. En uge og én dag over termin. Nærmere bestemt d. 2. august tidligt, tidligt om morgenen. Eller midt om natten ville jeg nok normalt kalde kl. lidt i tre. Han kom til verden i vand efter fem timers aktiv fødsel (og 3 dages opstart med begyndende veer, men det er en anden snak) og Nikolaj tog imod ham og lagde ham op til mig. Det var intet mindre end magisk og mit livs største og bedste oplevelse og jeg glæder mig til at dele min fødselsberetning med jer.
Han vejede 3560 g. da han blev født og var 52 cm lang. Så altså en helt standard baby, endda lidt over middel. Det havde vi jo ikke helt regnet med, men det var sådan en glædelig overraskelse. Tænker, han har haft så godt af en ekstra uge i maven.
Den seneste halvanden uge har vi brugt på at lære ham at kende og hitte ud af os selv som forældre. Det er så stort og livsomvæltende og helt vidunderligt. Og hårdt og sårbart. Har efterhånden fundet en ret stor ro i det allerede, men hold nu op, hvor har vi også tudet. På den gode, taknemmelige, rørte måde. Men stadigvæk. Har været sådan helt sprød i kanterne.
Vores dejlige babydreng har været en stjerne hele vejen igennem, han er meget rolig og tryg og det har virkelig hjulpet os til at glide relativt nemt og sikkert ind i forældrerollen.
Og ja, han hedder Kurt. Der er flere, der har spurgt på Instagram, om det nu også kan passe eller om det er fis. Men den er altså god nok ;) Tarzan var bare for skæg og for at have noget at kalde ham i stedet for bare ‘baby’, inden vi offentliggjorde hans rigtige navn. Og det vil nok altid hænge ved som kælenavn, men Kurt, det er altså det han hedder. Kurt Robert Salomon Vang.
Det startede ellers som et for-sjov-navn til hele ‘projekt baby’, da vi i sin tid gik i gang med at prøve. Og så hang det ved. Som det nu ofte gør med arbejdstitler. Så da vi fandt ud af, at det var en dreng, overvejede vi ikke engang andre navne. Vi vidste, at det var vores Kurt, som vi havde ventet så længe på ♥
Jeg er med på, at det deler vandene. Vi har selv familie og venner, der lige skulle fordøje det. Men for os er det, det helt rigtige og der er heller ingen tvivl om, at det er det rigtige navn til vores lille dreng. Han er helt bestemt en Kurt.
De seneste 10 dage (tænk at han allerede har været her så længe?!) med den lille fis, har været uforglemmelige. Det hele er lidt i en tåge og vi stornyder babyboblen og hvordan hverdagen er vendt op og ned. Hvordan ens barns prutter på forunderlig vis dufter godt (altså selvom de egentlig lugter fælt) og hvordan intet i verden er som før. Både på et højere, intellektuelt og følelsesmæssigt plan, men bestemt også sådan helt lavpraktisk. Aldrig har jeg brugt så meget Vanish og aldrig har jeg kysset nogen så meget på så kort tid.
Kan man komme til at slide bløde babykinder op med kys?
KÆMPE TILLYKKE! Åh hvor ser han dejlig ud! Nyd det, nyd det nyd det.
Kurt er så fint et navn til jeres lille dreng – inden længe har man vænnet sig til, at det sagtens kan bruges til små drenge (igen), og ikke kun til ældre onkler ??? Og det mener jeg på den allerbedste måde; jeg hed Esther dengang i 80’erne og 90’erne, hvor det kun var mig – og de ældre damer med blåt hår – der hed det ??☺️
I dag er det pludselig helt almindeligt – og sådan går navnekarrusellen så fint rundt.
Jeg har fornylig mødt små drenge, der hed både Verner, Jørgen, Eigil og Leif… navne som jeg troede aldrig kom igen. Men sådan bliver man klogere ?
Hyg jer i babyboblen ?
Jeps, navne-karussellen går i ring, og onkel-mormor-navne kommer på mode igen. Jeg har mere end en gang tænkt “ej, det mener I ikke”, og efter noget tid er det bare ham/hende, der er den med det navn.
Selv har jeg vænnet mig til at have et navn helt ved siden min generation. Jeg er 20-25 år for ung til Vibeke?
Stort tillykke med lille Kurt!
Nyd hvert et sekund. Om lidt er min søn 23, og flyttede hjemmefra for to år siden. Jeg kan ikke forstå hvor alle de år er blevet af, husker som var det i går, da han kunne ligge langs mine lår. I dag, så voksen, humoristisk, klog, empatisk og lige så dejlig som altid.
Hjertelig tillykke med jeres smukke Kurt – ham har I lavet flot! Han ser så sød og fin ud.
Tillykke med ham! Hvor er han bare det sødeste. Nogensinde.
Og lidt sjovt; Min mor kalder i øvrigt også stadig min bror for Tarzan – og han er altså lige fyldt 27 år! Ret herligt kælenavn, hvis jeg selv skulle sige det ?
Stort tillykke med Kurt – at blive mor er noget af det største man kan opleve.
Den bedste information/råd jeg fik da jeg blev mor er at alle pletter fra babyafføring og gylp forsvinder i sollys. Bare vask tøjet og hæng det ud i solen, så forsvinder de uden skrub eller pletfjerner.
Så skønt med et navn der bare passer.
Et lille urt-tip: ammebæ-pletter forsvinder hvis de tørres udenfor efter vask :-)
Babyboblen er så skøn og helt igennem magisk. De der første dage rummer så mange store følelser, selvfølgelig overfor babyen, men også mellem far og mor, fordi man pludselig har en helt ny dimension af kærlighed og skrøbelighed. Nyd det.
Jeg har seks dage til termin og er spændt på hvordan det bliver med barn nummer to. Sikkert ikke ligeså syret…
Mht. navnet, så er jeg vild med det. Vores søn på 2 år hedder Uffe, og det krævede også lidt tilvænning for nogle, men han kunne aldrig have heddet andet.
Stort tillykke!! Det er bare så fantastisk at blive mor!
Endnu engang stort tillykke med Kurt! Jeg er vild med, hvordan det matcher dit kælenavn Lille Urt. :)
Hvis du ikke allerede ved det, så er solen din ven, hvis tøjet har fået ammebæpletter. En dag i solen, og så er det væk.
Galdesæbe virker i øvrigt også godt som pletfjerner til meget, hvis du ikke kender det. :)
Vi har en dreng der hedder Halfdan – liiiidt samme historie som jeres (faren hedder Dan), men nu kan han ikke hedde andet ??
Tillykke til jeres lille familie. Blev selv mor for et par måneder siden, og det er godt nok det vildeste. Håber, den næste tid bliver god og rar for jer alle tre <3
Kurt er et vidunderligt navn. Vores to børn hedder også noget i den liga, og det kunne ikke være anderledes. I øvrigt hedder bloggeridas ældste søn (idabida.dk ) også Kurt, og tænker egentlig, at det med så mange andre navne af den generation er på retur. Han ser dejlig ud den lille, fine fyr. Min den ældste startede i første klasse i dag, og akke-ak hvor tiden går, må I nyde det hele ?
Elsker alt i det blogindlæg. Kæmpe tillykke med nuttede Kurt! Hvor kan jeg se mig selv så meget i det du skriver. Det er så fantastisk rørende og smukt at blive forældre!
Jeg blev mor i november til en dreng der også var lige præcis 52 cm lang og 3560 gram tung – ret sjovt :)
Min højtelskede afdøde morfar hed Kurt, og jeg blev helt varm om hjertet og mindet om, hvor meget jeg savner ham, da jeg så at jeres lille Kurt var kommet til verden.
❤️
Stort tillykke !
Tillykke med lille Kurt. Min far hedder Kurt, så for mig er navnet bestemt ikke “anderledes”. Vi oplevede det samme da vi offentliggjorde lillesøsters navn (Magda), det mente folk også kun var til ældre damer?
Hvor er han fin, lille Kurt! Og jeg elsker hans navn. Stort, varmt tillykke med jeres lille nye familie ❤️
Now I’m really touched. All the best for Kurt and you! I know you are wonderful parents.
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Kæmpe stort tillykke! Blev selv mor for første gang til den dejligste lille pige i maj og kan virkelig nikke genkendende til det hele. Inklusiv storforbrug af Vanish og de tusindvis af kys på kinderne ? Kan berolige med, at kinderne bliver der ?
Årh så fin, stort tillykke med ham.
Min William er også fra 2. August – han er startet i skole i dag, så bare vent der bliver mange ting man kan tude over.
Jeg var en af dem, der synes Kurt var et fantastisk valg da jeg læste det på Instagram – havde ikke et sekund, tænkt på at det kunne være fjol ?Det er jo så fint et navn.
Og dejligt indlæg generelt; godt, at høre, I alle har det godt ??
Tillykke med ham, eller hvad den passende lykkeønskning er. Han er en fin en.
Mathilde
Kæmpe tillykke. Til jer som forældre, og til Kurt med fødselsdagen. I er allesammen heldige at have hinanden <3
Kæmpe stort tillykke med den lille fyr. Hvor er han skøn ?
Må jeg spørge hvor din fine grønne army jakke er fra? ?
Hej Rikke, tænker du på den, jeg havde på, på instagram-billedet med barnevognen? Den er fra Anine Bing :) Klem E
Kurt er så fint et navn og bil bare fortælle dig, da jeg fik vores første barn for 16 år siden og vi fik at vide det var en dreng var vi slet ikke i tvivl om at han skulle hedde Carl. Det delte vandene i familien og omgangskreds, men i dag, helt naturligt at hedde Carl?
Stort tillykke med ham! Jeg har selv en lille Kurt på snart 7 år, og jeg lover – alle vender sig til navnet og kommer til at holde lige så meget af det som af ham. :-)
Wilma (7 måneder) hilser fra Norge og sier hej til Kurt <3 Vil også gjerne tipse om øko-såpe som fjerner selv de sværeste flekker, Sonett gallesåpe. Vår redning!
Lykke til videre!
Et meget stort tillykke til jer to forældre med jeres smukke lille Kurt :-)
Sødt navn :-)
Nyd ham!
Troede faktisk at han muligvis kunne være opkaldt efter din far? Har jeg fat i noget her? Robert, måske?
Og ja, kæmpe tillykke med jeres lille find dreng!
Nej, men godt tænkt, men ender vi med at lave en dreng til, så skal han i spil :) Kram E
Kæmpe stort tillykke med jeres lille Kurt, hvor er han dig dejlig at se på! Ville bare lige give et lille fif ift. Vanish. Hvis det er til de gule pletter efter armene, så prøv at hænge tøjet til tørre i solen i stedet (virker også på overskyede dage). UV-strålerne bleger det helt af. Vi bruger stofbleer til vores unger og har aldrig haft en plet vi ikke kunne komme af med ☀️
I så fald havde min 2.5 årige søn ikke haft nogle kinder – og de er stadig lækre og fyldige, så kys away❤️
Hvor er han skøn – jeres lille Kurt?
Kæmpe stort tillykke med lille Kurt<3
Århhh…hvor er han bare nus ❤️ Tillykke med jeres lille nye familiemedlem. Helt fantastisk for jer!
Kærligste hilsner Katrine
Endnu en gang stort tillykke med lille Kurt <3 Jeg bliver helt skruk! Nyd ham i fulde drag, og kram og kys alt hvad I kan på ham :-*
Kurt er et skønt navn og passer perfekt til den lille mand :=) og så må i huske at tage på Kurt`s Mor, næste gang i er i Århus :=)
Kære Begge
Kæmpe tillykke med forældreskabet og jeres lille nye liv – stor, lille, dreng, pige, mørk, lys, Kurt eller Kristian? det er uden betydning – han er et lille nyt liv og kun betinget af betingelsesløs kærlighed, støtte og opmuntring – alt andet er i virkeligheden ligegyldigt❤️
Hvor er han nuser ☺️ Fine lille Kurt. Og så sjovt at se Nikolajs hånd vs. Kurts små ben ? hvem synes I han ligner mest?
Hjertelig tillykke ??
Hvor er han bare kær ?
Hjerteligt tillykke med jeres lille fine dreng ?
Kan godt forstå du er stolt. Han er godt nok en mega lækker baby ?
Ønsker alt det bedste for jer alle 3 (+ Penny selvfølgelig) ?
En lille McCutie! Kæmpe stort tillykke med ham <3
Tusind, tusind, tusind tak for jeres søde lykønskninger OG for gode vasketips ift. remouladepletterne <3 Stort kram fra mig!