Har spenderet ret så meget tid i sofaen. Og blandt andet bladret i denne her fine camping-kogebog, som min mor har foræret os.

Altså piv, bare piv. For jeg ved godt, at det her egentlig er en føljeton, hvor jeg (prøver) at se det gode og skønne i alting. Og jeg ved også godt, at jeg har det mere end godt, sådan i det store billede. Men derfor er denne start på ugen altså stadig lidt tung og dum. Natten til fredag blev Kurt nemlig syg. Brandvarm og ked. Det er der ikke noget at sige til. Høj feber er ikke sjovt for nogen. Så vi sov yderst sparsomt allesammen, og næste dag var jeg også blevet syg. Og Nik ligeså. Det er nederen nok at være syg. Men at være syg og have et sygt barn, er altså next level. Især når man selv er ægte dårlig og barnet på trods af at være pylret og have høj feber, stadig (og heldigvis for det) har både aktivitetsniveau og appetit i behold. Men alt det er normalt og ‘en del af pakken’ tænker jeg, når man har små børn i institution.

Dét der gjorde det ubærligt var, at vi havde en mere end almindeligt festlig og særlig weekend i vente. Nikolajs bror skulle giftes fredag. Og vi skulle til 40-års fødselsdag lørdag (der efter dokumentationen derfra så ud til at have været årtiets om ikke århundredets fest) og jeg skulle have været til en venindes fødselsdagsbrunch søndag. Afbud, afbud, afbud. Og i stedet på Riget til Corona-test. Formentlig er det bare en helt og aldeles almindelig efterårsinfluenza. Men for det første var vi ret og slet for sløje til at tage afsted og for det andet, vil vi ikke risikere at smitte nogen. Hvad end det så er vanlig influenza eller det, der er værre. Så nu venter vi på bedring og prøvesvar.

Tis altså. For det er (for en gangs skyld) ikke sådan en ‘der kommer en sporvogn og en pige til’-situation. Gode venner fylder kun 40 år en gang og lillebror bliver ligeså (formentlig) kun gift en gang. Og vi var der ikke til at fejre dem. Igen, jeg ved det godt, ikke noget alvorligt eller for alvor noget at klage over set i det store perspektiv, men altså hvor er det bare ærgerligt.

Men vi prøver at få det bedste ud af det og nyde lidt ekstra hjemmetid med hinanden og vores lille, sjove mand, der på trods af snot, hoste og feber er et livsstykke og en stor fornøjelse at hænge ud med. Bliver børn bare sjovere og sjovere? Udover det er hårdt at have sygt barn, så må jeg indrømme at det med at være forælder ellers bare bliver ved med at overraske positivt. Havde regnet med, at jeg ville synes det var fedt, men jeg er blæst bagover af, hvor utroligt optur jeg synes det er.

Jeg håber, I er snuefri (og ønsker jer snarlig bedring, hvis I er ramt) og at I får en helt og aldeles pragtfuld uge ♥

Det positive ved at have en syg pølse: Han gider sidde og putte ♥

Efterår på vej. Yndlingsårstid.

Grødsæsonen er sat ind. Jo, der er faktisk grød nedenunder.

Favorit-takeaway for tiden. Fra Mahalle. Deres ‘falafelsalat’ og ‘halloumisalat’ (minder mere om en slags pizza) kunne jeg spise hver dag.

Efterårsgarderobe i sommerfarver. Er jeg alene om at synes det er lidt hyggeligt at trække i strik igen?

Kage til en kær venindes babyshower i onsdags.

Et lille læbestifteksperiment. Har et had/kærlighedsforhold til læbestift, men denne kunne jeg lide.

Elsker at have dem her ‘i baghaven’. Kurt er også mægtigt fascineret og vi er ovre at hilse på dem næsten hver dag.