Go eller no go: ‘Vægmaleri’

Jeg er simpelthen så meget i tvivl om det her. For jeg (og vi) havde tænkt noget meget mere afdæmpet i forhold til indretningen af vores hus. Få farver og i den meget blege ende af skalaen og generelt enkelt og roligt. Sådan lidt landligt og skandinavisk og måske med en snert af sommerhus og badehotel, hvis jeg skal prøve at sætte ord på det.

Men så, så jeg dette ‘vægmaleri’ fra Anthropologie hos en af mine yndlingsprofiler på Instgagram og nu kan jeg slet ikke få det ud af hovedet. Omvendt kan jeg heller slet ikke se det for mig i vores hus og i forhold til resten af vores stil.

Men altså de farver og det (måske tiltrængte) drama det kunne skabe med en enkelt væg, der var lidt over the top. Jeg er altså lidt lun på tanken. Alternativt kunne det selvfølgelig være en væg eller et rum med et lignende tapet.

Dog fanger tanken om et vægmaleri (eller et snyde-vægmaleri, som disse her jo er) mig og man kunne jo teknisk set også få det malet. Så det også passede eksakt i stil og størrelse. Det lyder bare meget dyrt…

Dem nedenfor – ligeledes fra Antropologie er også mere end fine og ville nok passe bedre ind, kunne fint være en detalje på en væg i entrée eller badeværelse. Har faktisk lidt lyst til alle tre, haha.

Hvad tænker I? Er det smart eller ikke? Og kan det overhovedet passe ind, hvis ikke man bor et sted med balsal?

Og har I set lignende flotte. Måske endda på en dansk eller europæisk side?

(Visited 3.230 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Jeg er også meget minimalistisk i min boligstil især når det kommer til farver men jeg elsker de vægmalerier du har fundet. Det passer også meget godt med de lyse enkle møbler du planlægger at have en væg med lidt “drama” til kontrast. Jeg siger ja ☺️

  2. Med de rigtige farver og motiv tror jeg, det kan blive flot. Evt. kan I jo til en start lægge ud med den billig(ere) løsning med at tapetsere en enkelt væg. Hvis det ikke virker, så kan tapetet tages ned eller males over?

  3. På de billeder, du viser, ser det ret smart ud. Men hvordan mon det holder på sigt, nu hvor der ikke er en ramme? Ikke noget værre end flossede kanter og hvis det pludselig ser lurvet ud. Så det skal søren susme sættes godt fast :-) men ellers bestemt et fint afbræk på en rolig væg og hvis I vælger det rigtige, kan det sagtens passe ind i jeres minimalistiske/skandinaviske stil!

  4. Go go go
    Selvfølgelig skal i gå All in, det er vildt flot og dragende, nogle gange skal man altså også gå med det hjertet har udset sig.
    Det sikre kan vi altid vende tilbage til, det er min erfaring. ❤️?

  5. For efterhånden en del år siden forelskede jeg mig i toscana farvede vægge, vaskede i orange farver, jeg endte med at hade det, og ingen af mine yndlingsbilleder passede ind. Og jeg havde dem alt for længe.
    Jeg synes dog det ser utrolig godt ud. Hvad med som et tæppe på bagvæggen?

  6. Jeg drømmer om et gardin fra vangstengaard… kan lidt det samme men så flot i den mere skandinaviske stil ?

  7. Totalt go! Når vi står med vores nybygget hus skal endevæggen i køkken-alrummet være et kæmpe vægmaleri. Jeg har virkelig forelsket mig i ig siden back to the wall nz(new Zealand) som laver nogle absurd flotte vægge ? jeg synes de malerier du har fundet er vildt flotte også, og jeg tror, at hvis i finder lige præcis dét der falder i jeres smag at i vil kunne slappe af i det rum alligevel. Fordybe jer i de forskellige detaljer og ikke mindst finde flere og nye detaljer på billedet hele tiden.

  8. Eiih, det er flot!
    Måske skal der være i et rum, der ellers er mest praktisk – entréen, eller sådan noget, hvor det ikke forstyrrer andre billeder og nips?
    Vi har multifarvet jungletapet på to skabslåger i vores gang – og det bliver man altså glad af i et rum, der tit bare flyder med sko og jakker og ikke så meget andet.

  9. Kan godt følge dine tanker. Det må være meget svært! Men også cool at være lidt “modig”. Er vild med nummer tre, altså det med træer og bakker/bjerge. Wow, det er smukt! Og mere afdæmpet, men samtidig anderledes. Svær beslutning!!

  10. Så flot! Klart go. Vi har selv fået tapetseret en væg i vores kontor med et landskab af murral birds i junglen. Et silketapet jeg fandt på en amerikansk hjemmeside (de danske jeg kunne finde, var alt for kedelige ;-) )
    Jeg elsker det, så anderledes, vildt flot, og særligt når solen falder ind på silketapetet reflekterer det lyset så fint.

  11. Hej Emily,

    Læste lige din post her. Hvis du vil have inspiration så check min søster, Astas instagram ud: a.havmoeller

    Hun laver flotte malerier og har erfaring med vægmalerier. Mega flotte blomster og natur :)