… by the seashore. Sådan lyder den engelske version af ‘bispens gipsgebis’. Og selvom jeg ikke umiddelbart synes de tungebrækkere volder problemer (spørg mig efter et glas vin), så er jeg i den grad bidt af en gal muslingeskal.
Min muslingevask er netop kommet hjem (og den er floooot) og vips så var der også skaller, konkylier og deslige drysset ud med nænsom hånd over resten af mit hjem. De har sneget sig ind på mig, stødt og roligt. Kopper, tallerkener, vaser…
Ligger jeg under for en trend (retorisk spørgsmål, svaret er med største sikkerhed et rungende ja), eller er det mit havelskende krebse-jeg, der får lov at komme til udtryk i vores indretning (sandsynligvis også, men nok mestendels det første)?
Er I andre, der også er med på det ‘nye’ maritime tema og har skaller på hjernen? Og her tænker jeg altså, at det ‘gamle’ maritime tema er det med koøjer i dørene, reb mellem væg og loft (det var der faktisk det første sted, jeg boede, da jeg flyttede hjemmefra) og et anker hist og her.
Og hop så lige over til min ven AC, der har skrevet et hyggeligt mandagsindlæg om mig, der citerer Dronningen i et forsøg på at retfærddiggøre den hyggeligste omgang mandagssløseri ;)
