Nemme koldhævede boller

De nemmeste, lækreste (og af og til groveste) boller, blev vist på bloggen for 3 år siden, men fortjener at få et indlæg igen. Både fordi de aldrig er ens, når jeg laver dem (og det gør jeg næsten en gang om ugen) og også fordi de giver hele tilfredsstillelsen ved nybagt brød, men med det halve besvær.
Dejen skal nemlig blot røres sammen om aftenen (ikke æltes, bare røres) og så i køleskabet natten over.
Om morgenen skal den bare klaskes op på en bageplade med en ske og så i ovnen (stadig ikke æltes eller pilles ved).

KOLDHÆVEDE BOLLER – ca. 9 stk.
1/2 l koldt vand
1/4 pk. gær
1-2 tsk salt
1 spsk. honning
evt. 1 spsk olivenolie
1 l mel/korn/gryn/frø*

  • Rør gæren ud i en smule af vandet. Når det er opløst tilsættes resten af vandet, salt og honning. Rør de tørre ingredienser i til en jævn, men ret klistret dej.
  • Dæk den til med et viskestykke eller film og stil den i køleskabet natten over (el. min. 6 timer).
  • Med to skeer ‘formes’ 9 boller og sættes på en bageplade med bagepapir, de må godt trykkes lidt flade.
  • Bag dem i ovnen på 200 grader i omkring 20 min. eller til de er lysebrune og lyder hule, når man vender dem om og banker let på bunden.
  • Lad dem afkøle lidt inden de skæres igennem. Hvis du kan vente.

*Denne gang brugte jeg 1 dl hørfrø, 1 dl solksikkefrø, 2 dl grovvalsede havregryn, 2 dl groft ølandshvedemel og 4 dl hvedemel

En anden og grovere favorit er 2 dl 3-kornsblanding, 2 dl grahamsmel, 2 dl rugmel og 4 dl speltmel (ikke groft).

TIP: Mht. de tørre ingredienser er mulighederne mange, men fordelingen ovenfor skal nogenlunde holdes. Altså min. 1/2 l. reelt mel og ikke mere end 2-3 dl. korn/frø. Jeg har lavet en helt glutenfri udgave engang, med quinoa- og boghvedemel og hørfrø, men de hævede selvsagt nærmest ikke. Man kan også lave dem udelukkende med almindeligt hvedemel evt. med lidt durummel, så får man en flot sej struktur og en dej, der hæver smukt.

ENGLISH RECAP: Cold rise bread is so easy and convenient. I make these rolls almost every week and they more or less do the job themselves, no kneading needed. Similar recipe here.

(Visited 378.742 times, 113 visits today)

Skriv en kommentar

80 Kommentarer

  1. Også i mit lille hjem er de blevet lavet minimun en gang om ugen siden du delte opskriften med os for 3 år siden! – Det er ren kærlighed<3

  2. Hej Emily det ser lækkert ud.
    Men hvad er det for et glas på billedet, er det syltetøj i eller? Er lidt nysgerrig og kan ikke læse hvad dyder står på glasset :-)

      1. Hej Cathrine

        Tak for svar, venligt af dig. Uhmmmmm lyder lækkert, den må jeg på jagt efter så, slurp slarp, elsker karamel.

        Hilsen Nina

        1. Det er nemlig Dolce Latte fra Urtekram som Cathrine skriver :)
          SÅ lækkert! Også kendt som Dulce de Leche hvis du skulle støde på det :)

  3. Ååh jeg elsker også koldhævet boller – det er bare nemt og lækkert!

    Men hvordan kan det være disse ikke skal æltes? Jeg troede nemlig at brøddej generelt har godt af at få tæsk :-)

    Hilsen Trine

  4. Jeg elsker koldhævede boller og har fulgt din opskrift adskillige gange! Har du erfaring med at tilføje revne grøntsager i dejen? Tænker at det kunne være lækkert med lidt revne gulerødder, revet squash m.v.

  5. De boller ser lækre ud …
    Kunne jeg evt lave dobbelt port. og så dejen stående i køleskabet i 2-3 dage ?

    1. Har aldrig prøvet, men tror godt man kan :) Hvis du prøver, så meld endelig tilbage :)

      1. Jeg har bagt dem flere gange med dit opskrift, og gemt noget af dagen til dagen efter. Altså lavet dejen fredag aften, og bagt en portion lørdag morgen og resten søndag morgen. Jeg laver også dobbeltportion.

  6. Jeg er virkelig ikke ferm i køkkenet, men vil så gerne finde en nem opskrift på lækre koldhævede boller. Har copy pastet flere opskrifter, som skulle være nemme og lækre – uden held…
    Din opskrift var kanon. Perfekt konsistens. Er helt stolt

      1. Hej Emily,
        Jeg bager stadig dine boller – alle elsker dem. Min mand står for mad her i huset, men boller er mig. Godt jeg fandt dig ;-) Sp hurtigt og nemt – min datter på 4 hjælper mig altid og de bliver lige gode hver gang. Afviger sjældent fra dine to favoritter. Har du mon flere gide kombi’er med mel/korn?

  7. Tak for opskriften – de er virkelig nemme at lave og meget lækre – og så kan man variere dem i en uendelighed :)

  8. Emily,
    Jeg har bagt dine boller i weekenden. Men de blev hverken luftige eller brune. Bager du dem på varmluft? Pensler du dem med æg eller mælk? Kan jeg erstatte ølandshvedemel med grahamsmel?

    Tak for nogle super gode opskrifter!

    1. Hej Kathrine,
      Ja, jeg bager dem som regel på 180-200 grader varmluft. Det burde dog ikke gøre så stor en forskel. MEN ovne er forskellige. Så måske de skal have længere tid i din ovn. Du skal ikke tage dem ud før de er gyldenbrune (måske de skal have helt op til 5-10 minutter længere i din ovn).
      Når du tager dem ud kan du banke dem let på bunden. Så skal de lyde hule. Så er de færdige og gennembagte.
      Hvilke meltyper og korn brugte du? Og hvor meget af hver?
      Jo mindre glutenholdigt mel du bruger, jo mere ‘tætte’ og jo mindre luftige bliver de. Prøv evt. at bage dem udelukkende med hvedemel og se så om de ikke hæver bedre/bliver mere luftige.
      Du kan sagtens bruge grahamsmel i stedet for ølandshveden, men det bliver de heller ikke mere luftige af.
      Kh.
      Emily

  9. Hej Emily,

    Først og fremmest, super fin blog, du har!

    Jeg har prøvet at bage dine lækre morgenboller, men mine bliver slet ikke ligeså smukke og delikate at se på.

    Derfor vil jeg høre, om du bruger varmluftsovn, når du bager (jeg brugte alm. ovn)? Ligeledes, pensler du dine boller med æg eller mælk eller ingenting? Mine tog nemlig slet ikke farve.

    1. Dejligt at høre :)

      Ja, bruger som regel varmluft, men det kan også sagtens lade sig gøre uden. Mon du bagte dem længe nok?
      Jeg har sjældent tid på mine, men bager dem bare til de er lysebrune.
      Pensler dem ikke.

  10. Hej Emily :)
    Først om fremmest tillykke med din bog, som jeg glæder mig til at læse, og så tillykke med, at du altid laver de fineste indlæg og skriver på en sådan måde, at man altid vender tilbage, og ofte ender med at tjekke din blog flere gange dagligt!
    Jeg ved at du er travl i øjeblikket, så et svar på denne kommentar er slet ikke nødvendig, jeg vil blot sige, at opskriften på de morgenboller virkelig er et hit! Fantastisk nemme og fantastisk gode, og som min kæreste sagde: “De er virkelig gode, uden at smage alt for sundt”. Så er den hjemme ;)

  11. Hej:) de smager bare så dejligt – jeg har bare et lille problem…. Mine boller bliver nærmest helt flade ?

    1. Hvad bager du dem med for en slags mel? Det er gluten i melet, der får bollerne til at hæve, så hvis du bager med meget groft eller glutenfrit mel kan det være derfor :) Prøv evt at bage dem kun med hvedemel, for at se forskellen :)

  12. Hej Emily,

    Jeg bagte dine boller for nylig og lavede dobbelt portion, de blev så super flotte!! Men ååh de smagte bare af ren gær, har du nogen ideer om hvad der kan være gået galt? :i
    De stod natten over i køleskabet og jeg forsøgte mig ikke med egen kombination af melblanding da jeg ikke er særlig ferm i et køkken (:

    1. Hvor meget gær kom du i? Lidt under en halv pakke gær skulle være rigeligt til dobbelt portion… klem Emily

  13. Hej, jeg har bagt koldhævet i en evighed, men lige pludselig fra den ene dag til den anden går der noget galt og det driver mig vanvittig da det er så simpelt at jeg ikke kan regne det ud. De vil ikke blive bagt indeni og jeg fatter ikke hvorfor. Har du oplevet noget ligende. Jeg kan bagt dem 1 time og det er stadig en klisteret masse i midten og hård udenpå??

  14. Hej, jeg har bagt koldhævet i en evighed, men lige pludselig fra den ene dag til den anden går der noget galt og det driver mig vanvittig da det er så simpelt at jeg ikke kan regne det ud. De vil ikke blive bagt indeni og jeg fatter ikke hvorfor. Har du oplevet noget ligende. Jeg kan bagt dem 1 time og det er stadig en klisteret masse i midten og hård udenpå??

    1. Ej hvor irriterende og underligt! Ny ovn? For gammel ovn? Prøv at gøre akkurat som du plejer, men bage dem hos nogle andre/i en anden ovn. Så kan du se om det er dér problemet er. Pøj pøj!

  15. Hej Emily :-)
    Jeg ville bare lige fortælle, at jeg lavede dejen til bollerne i går aftes og bagte dem her til morgen/formiddag – og de er SÅ lækre og utrolig nemme, måske er de endda vinder i begge kategorier, ift. boller jeg tidligere har bagt :-) Jeg lavede dem med 2 dl 5-kornsblanding, 2 dl fuldkornsspeltmel, 4 dl. hvedemel, 1 dl durummel og 1 dl havregryn og det var en særdeles god blanding, når nu jeg ikke kunne begrænse mig :P

    God onsdag til dig :-))

    Bedste hilsner
    Freja

    1. Hej Freja, det er jeg vel ok glad for at høre! Den blanding må jeg vist prøve snart :) Tak og lige over! Klem Emily

  16. Hej Emily :-)

    Nu har jeg brugt denne opskrift så utroligt mange gange de sidste par år, at jeg lige vil sige tak! Senest i morges, hvor jeg havde dem med til fredagskaffen, og hvor flere kollegaer roste dem og tilmed bad om opskrift :o)

    Den er nem og hurtig, og man kan bruge det, man nu lige har ved hånden. Og så kan tilmed min kæreste finde ud af den (det siger lidt!)

    Tak for en god og inspirerende blog.

    Mvh. Sofie

    1. Ih hvor er det hyggeligt at du skriver Sofie og dejligt at de er sådan en succes :)

      Selv tak og tak for at du læser med. Dejlig weekend til dig. Klem Emily

  17. Hej Emily

    Hvis man bruger chiafrø i stedet for hørfrø, ved du så, hvad blandingsforholdene skal være mht. vand? Jeg har læst, at chiafrøene suger en masse væske :)

    1. Av, nej der må jeg være dig svar skyldig, det har jeg ikke prøvet. Men hvis du holder dig til 1 dl chiafrø eller mindre og tilføjer 1-2 dl vand ekstra tror jeg at det kommer til at gå noget så fint :) God bagelyst :)

  18. Hej Emily

    Jeg har forsøgt mig med din lækre opskrift. Men mine boller blev helt flade… Jeg brugte hvedemel og grahamsmel. Kan det være derfor?

    Ellers gjorde jeg alt som der står i opskriften. Håber du kan hjælpe.

    1. Hej Avina,
      Sikke noget. Det er lidt svært at sige hvor det er gået galt, men prøv følgende næste gang: Sørg for at min. halvdelen af det mel du bruger er almindeligt hvedemel, sørg for at gæren ikke er for gammel (og opløs den ikke i for varmt vand), lad ikke dejen få træk, lad den koldhæve i min. 6 timer og gerne længere.

      Ja 200 grader varmluft er fint, almindelig ovn går dog også.
      Held og lykke :)

  19. Selvom indlægget er mange år gammelt vil jeg blot sige at jeg altså har brugt opskriften adskillige gange og jeg er tosset med den! :D tak for opskriften! Virkelig lækre boller..

    1. Almindelig. Men varmluft er også så fint. Hvis du bruger varmluft, kan du evt. sænke temperaturen med ca 25 grader. God bagelyst. Klem Emily

  20. Hej,
    Det er nogle supergode boller! Opskriften er blevet en klassiker herhjemme:) Men lige et enkelt spørgsmål: selv når jeg stort set følger dine mængdeangivelser på fordelingen af mel, gryn og korn, bliver mine boller ikke fine lysebrune som dine men nærmere lysegrå. Smagen fejle bestemt ikke noget, men det ser bare ikke lige så lækkert ud:( Hvad kan jeg gøre for at undgå det? Jeg forestiller mig, at det er den grove ølandshvede.
    Mvh
    Katrine

    1. Ja, alt det ‘gode’ mel, giver en lidt mere kedelig farve ;) Jeg bager dem også med alt muligt forskelligt. Skal de være lidt mere luftige (og blive lysebrune) er helt almindeligt hvidt hvedemel (ca. 5 dl) en god idé og så gerne et miks af grovere mel, gryn og kerner (2 dl grovere mel, 1 dl havregryn, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner eksempelvis). Kram Emily

  21. Hej.
    Jeg er sikker på, at fejlen ligger hos mig, men mine boller virkede for våde og “splattede” lidt ud, da jeg satte dem på pladen? Det skal siges, at jeg brugte tørgær, men det burde vel ikke have noget at sige ift at kunne holde formen? :)

  22. Hej Emily! Jeg kan ikke rigtig finde ud af at bage, og jeg vil gerne prøve denne opskrift af, for at komme igang.

    Er det L eller DL? Altså, skal der en liter mel i, 1 liter kerner og 1 l frø?

    Håber du vil hjælpe en ikke så god i køkkenet person :)

  23. Hejsa – elsker at bage disse boller og har givet opskriften videre til en del :-)
    Ved du hvor mange kcal der er i en bolle eventuelt ?
    Mvh Mette

    1. Nej, der kan jeg desværre ikke hjælpe. Afhænger også meget af hvad du bruger af tørre ingredienser. Men prøv evt at google nogle med lignende indhold. Kram E

  24. Jeg er vild med de her boller! Jrg bager dem i babyvenligversion uden honning og for mange hele kerner ?

  25. Hej Emely Tak for din opskrift, har ellers bagt Verdens Bedste brød i mange år Har nok lavet ca 5-600, men efter jeg er blevet singel, er det ikke blevet til så meget, da det bliver hurtigt tørt, men nu har jeg prøvet din opskrift på flere måder, for at få det lidt mere luftigt, men det er ikke rigtigt lykkedes, har du et forslag, har prøvet med lidt mere gær, hjalp ikke, slå dem op på pladen og lade dem stå et par timer, med et viskestykke over, de blet godt nok store så, men stadig meget tætte, så jeg håber du har et forslag. på forhånd tak

    1. Hvis de bliver meget tætte, kan det skyldes meltyperne/kernerne du bruger. Prøv med max 1/3 groft mel og så 2/3 fintsigtet hvedemel. Og husk at du kan fryse bollerne :)

  26. Af hjertet tak for denne opskrift! Som en der altid har drømt om at være “hende der lige bagte morgenboller” men har hadet klistrede fingre og dej på bordpladen der tager 100 år at få af, så har denne opskrift reddet mig. Har netop taget min første bageplade boller (som 22-årig) ud af ovnen, til stor glæde for kæreste og Roomie. Det er godt nok en idiotsikker opskrift, mon ikke mit nytårsfortsæt bliver at bage den hver anden uge ?? Så mange mange tak (også fra resten af lejlighedens beboere) – kram fra Nordjylland

  27. Blev anbefalet dine koldhævede boller af min søster. Har bagt dem mange gang og vender altid tilbage til disse nemme og velsmagende boller.
    DE BEDSTE BOLLER ?