Gul frakke

frakke Just Female// taske Balenciaga// sneakers Converse

Jeg prøver at overholde mit frakkeforsæt og indtil videre går det ret godt. Således indviede jeg forleden dag en lækker sennepsgul sag (den fremstår ikke helt korrekt på billederne), der strålede om kap med efterårssolen (og -bladene) og gjorde mig i godt humør. Dog vækker sådan en frakke også mange nysgerrige blikke og stikker ud i mængden, så det skal man lige være forberedt på.

Jeg har en rar mandag, der til at begynde med byder på et arrangement med Essie på Kurhotel Skodsborg, derefter arbejde og afslutningsvis lidt mad og en tur i biografen med gode veninder.

ENGLISH RECAP: Love my yellow (it’s more mustard in real life) coat as the coler makes me happy even though it’s quite loud and doesn’t allow you to be anonymous. 

Billeder taget med Nikon D7100// Pictures taken with Nikon D7100

(Visited 1.006 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Det er altså også virkelig pænt med en jakke som lyser op i alt det grå-sorte, som alle vi andre er tilbøjelige til at købe. :)

  2. Dejlig efterårsfarve, den klæder dig godt!
    Har selv prøvet noget andet end det jeg plejer og sprunget ud i noget brændt orange – det er ikke så tosset igen :)

  3. Hvor ser du skøn ud! :) Efterår er bare fantastisk! Må jeg spørge dig, hvilken størrelse du har frakken i? Overvejer at købe den, men kan se de kun har M og L, og det fremgår ikke, om S er udsolgt eller ikke eksisterer. God mandag!:)

  4. Den er vel nok pæn – og dit hår tilmed!
    Frakken ville være et fint alternativ til den tudsegamle, elskede og hullede Malene Birger sag, som jeg render rundt med :o)

  5. Hvor er den altså fin. Jeg har virkelig forelsket mig i den sorte udgave af den. Sennepsgul og mig er desværre et absolut no-go. Det fremkalder en forfærdelig bleghed i mit ansigt.
    Jeg har prøvet at læse mig lidt frem til hvor varm den er, men uden held. Jeg kan se, at det er en uldjakke, men er den varm nok til at bruge som vinterjakke?

    1. Hvis det er temperaturer som i dag så ja. I går, nej… Den er ikke til rigtig frostvejr synes jeg. Afhænger selvfølgelig af hvad du har på inden under :)

      1. Mange tak for svar. Det lyder til at det er lidt for optimistisk at tro på, at den kan bruges hele den danske vinter. Den er ellers virkelig flot, og jeg synes det er så svært at finde vinterjakker jeg gerne vil have, til en nogenlunde fornuftig pris, så det ville have været skønt hvis den kunne bruges. Jeg må fortsætte min jagt..

  6. Jeg har ledt så længe efter denne frakke, og den er selvfølgelig ikke til at støve op. Hvis du stadig har din, og vil af med den, så må du lige give et heads-up.