Den friskeste, sundeste måde at starte dagen på. Mine forældre får næsten friskpresset saft og juice hver morgen, men jeg er langt fra så flink til at få brugt min egen saftpresser. Dog er jeg blevet lidt mere motiveret efter at jeg har fået opvaskemaskine, så et af mine nytårsforsæt er at presse min egen saft et par gange om ugen. Den første blev denne røde skønhed. Jeg fik en lignende fra Wulf & Konstali nytårsdag og normalt er jeg ikke så vild med rødbede-/æblesaft, synes let det bliver lidt for sødt og fadt, men de havde kommet masser af citron i og det gav et friskt og syrligt kick til de søde rodfrugter og æbler.
RØDBEDEJUICE MED CITRON OG ÆBLE – 3 PERSONER
3-4 mellemstore rødbeder (ca. 300 g)
3-4 store gulerødder
3-4 æbler
1 gul perberfrugt
2 cm ingefærrod
saften af 1 citron
- Skræl rødbeder, gulerødder og ingefærrod.
- Skær alt rødder og frugt i passende stykker.
- Pres det i saftpresseren
- Pres citronen på en citruspresser og bland den med rødbedesaften.
- Drik den med det samme :)
Kan evt. gemmes på flasker med låg på køl, men friskpresset saft er lidt ‘sart’ og vil man have det fulde udbytte af vitaminer og gode sager, så bør man drikke den frisk fra pressen.
ENGLISH RECAP: Fresh beet, carrot and apple juice with lemon and ginger. Such a fresh and healthy way to start the day. I made myself a promise to juice at least twice a week this year. Cheers!


