Eller godformiddag er det vist snarere ;)
Jeg har fri i dag, så jeg har sovet længe (vi kom til at se Homeland til alt for sent i går), gået lang tur med vapsen, inden det begynder at regne og så har jeg spist masser af morgenmad (dagens bedste måltid!) og læst i Peter Høegs nye roman, Effekten af Susan. Min ugentlige fridag er ikke som sådan en fridag, men snarere en blogdag, så resten af dagen skal bruges på at gå billeder igennem fra Island og forhåbentlig få færdigproduceret en fin, lille guide dertil.
I aften har jeg sommerafslutning med mit dygtige hvalpehold og efter det står den på take out (anbefalinger på noget godt, der kan hentes på vejen mellem Amager og Brønshøj, modtages meget gerne!) og mere Homeland. Vi er næsten færdige med sæson 1 og det er så utroligt spændende.
Dejlig onsdag til jer :)
ENGLISH RECAP: Breakfast is my favorite meal and I love to have the time to make and eat a nice one as today where I have my weekly day off.
Det lyder som en god morgen. Kan du anbefale Peter Høegs nye? Jeg har været svært glad både for “klassikerne” som De Måske Egnede og hans sidste, Elefantpassernes Børn.
Har kun læst 25 sider og indtil videre er den herligt, mærkelig og fængende, men jeg har ikke læst nok til at kunne anbefale endnu :)
Jeg læste “Effekten af Susan” færdig i sidste uge, og jeg synes, den er skøn. Peter Høegs sprog er som altid betagende, og handlingen er dejligt medrivende.
Har anmeldt den lige her, hvis du vil læse mere om den :)
http://detfiktiveunivers.blogspot.dk/2014/05/effekten-af-susan-af-peter-heg_29.html
Fin anmeldelse :)
Har du prøvet blande de friske jordbær med frisk basilikum, hakket rødløg, sort peber og god balsamico eddike? Mega lækkert, spiser det ofte til morgenmad, nogle gange også med tomater i. Jeg er også en stor fan af morgenmad og morgentid.
Avra, dét lyder også godt! Det må prøves :)
Jag håller med. Morgenmad är dagens bästa måltid!
Såklart!
Jeg cyklede nærmest forbi Madglad hver tirsdag sidste semester, da jeg først havde fri sent. Det var ret lækkert og billigt! Det ligger på Vesterbro, så man skal gide slæbe cyklen op ved Fisketorvet ;) Ellers kan jeg anbefale Samosa House og deres Butter Tikka. Det ligger på Frederiksundssvej (lige der hvor Frederiksborgvej og Frederiksundssvej krydser hinanden).
Tak for gore tips Laura :)
Hej Emily,
Lyder som en rigtig dejlig dag du har :) Jeg har selv fri i dag og nyder lignende sysler og et tiltrængt afbræk fra en meget travl hverdag.
Du bør virkelig gøre dig selv en tjeneste og tage forbi Bonjour Vietnam og tage en af deres vietnamesiske salater, rispapir ruller eller sticks med hjem – kan klart anbefales og ligger lige på vesterbro på vej til brønshøj fra Amager :)
Den prøver jeg, tak for tippet :)
Åh jeg ville ønske jeg kunne tage lige så fine billeder som dig, Emily!
Hvilket billedbehandlingsprogram bruger du?
Det er gode gamle Photoshop. Og mange tak :)