Stoledrømme & drømmestole

2

På universitetet læste jeg designhistorie (og -teori og -analyse) på mit tilvalgsår på bachelordelen. Og det var uden sammenligning mit fagligt mest interessante studieår. Jeg syntes det var så spændende og blev fuldstændigt grebet af faget, hjulpet godt på vej af en gudsbenådet og engageret underviser, Lars Dybdahl, der nu er forskningschef på Designmuseum Danmark (der i øvrigt altid er et besøg værd).

I løbet af det tilvalgsår fik jeg fabrikeret en del opgaver om stole, som var det designobjekt, der optog mig mest. Og som stadig gør det. Allerbedst kan jeg lide organisk svungne skalstole og jeg har virkelig været i tænkeboks over hvilke stole, der skulle bo hos mig. Det er nemlig lidt et valg for livet, synes jeg. I alle tilfælde hvis de stole man sukker efter starter ved 2.000 kr. pr. styk. Egentlig havde jeg besluttet mig for Myrensom jeg synes er noget så smuk (og generelt lidt undervurderet), men da jeg hørte, at drømmestolen Dråben blev relanceret, blev jeg meget i tvivl, om det skulle være den i stedet. Det tror jeg, det skal.

Dråben blev ellers kun produceret i et meget begrænset antal til Arne Jacobsens hovedværk, SAS Royal Hotel, men relanceres nu af Fritz Hansen i moderne materialer, men i det originale design. Stolen kommer i handelen i starten af september, men kan allerede forudbestilles her.

Hvis I også interesserer jer bare en lille smule for design, så synes jeg at I skal bruge 5 minutter på denne her fine og lærerige lille film om Dråbens genfødsel. Arne Jacobsen havde nemlig ikke efterladt sig noget tegninger, så det var lidt af et puslespil at finde ud af hvordan den skulle konstrueres.

Jeg har været så heldig, at få lov at låne fire styks stole til mit spisekøkken (så kan jeg også rigtig finde ud af, om det skal være dem på sigt, men det tror jeg nu det skal) og jeg kan slet ikke vente på at få dem hjem. Kan I mon gætte hvilken farve jeg har valgt? Se udvalget her.

ENGLISH RECAP: Danish design icon Arne Jacobsen draw ‘The Drop Chair’ back in 1958 for a hotel Copenhagen. It was only made in a very limited number and never put into production. Until now. Next month it’ll be relaunched and I’m borrowing four of them for my kitchen. Can’t wait to get them.

Arne Jacobsen collection

Hvis bare man kunne flytte ind i Arne Jacobsen-suiten på SAS Royal Hotel, hvortil Dråben oprindeligt blev skabt til i 1958 sammen med Ægget og Svanen.

Retro 2

Se lige hvor fin… Så mangler jeg også bare lige et pænt sminkebord.

(Visited 1.164 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Jeg har drømt om den lige siden jeg så den i Dirch Passer filmen…og sukket længselsfuldt da den nu bliver produceret igen. Min skulle selvfølgelig være petroleumsfarven, intet mindre kan gøre det

    1. Ja, det var jeg også meget fristet af, men er endt med et lidt (for mig) utraditionelt valg ;)

  2. Dén forstår jeg godt, at du er forelsket i! Mon det er den lyserøde, du har fået et godt øje til? :) Jeg synes også den i farven Stone Grey er ret så fin.

  3. F**K hvor fedt.
    Jeg har gået og ledt efter en stol af den type i et par måneder nu.
    – Du har lige hjulpet i den rigtige retning.

    Du skriver at Designmuseum Danmark altid er et besøg værd. Det er specielt et besøg værd lige nu, hvor de bl.a. har en en glimrende udstilling med om Wegner og hans stole. og hans samarbejde med Arne Jacobsen :)

    1. Dejligt at det kan bruges og ja, helt enig har også Wegner-udstillingen på min ønskeliste over ting at lave snart :)

  4. Nøøøj hvor er de smukke! Det må uden tvivl være en kandidat, når vi skal have nye møbler – er en lille smule forelsket i den lyserøde ;O)

  5. Sand yellow er mit bud – den er jeg i hvert fald vild med og du er altid rimelig modig på farvefronten :-)
    Kh Rikke