I dag var sådan en af de der dage, der er lidt dumme. På den lidt navlepillende måde. For der var ikke rigtigt noget galt. Men hovedet var træt og tungt og humøret skidt. Og jeg havde bare sådan lidt gennemført ondt af mig selv. Fordi jeg var kommet en time for sent op og det hele derfor startede lidt skævt, fordi jeg ikke kunne komme på noget at blogge om den næste tid (og det sker ellers aldrig) og fordi jeg savner min kæreste. På allerværste Sturm und drang-manér. Fuld af selvmedlidenhed over ingenting, på alle måder.
Den slags findes der heldigvis en nem og effektiv kur mod: Kanelsnurre og skovtur (meget apropos mandagens indlæg), lyder den simple recept. For mig altså. Byd endelig ind, hvis I kan andre gode tricks :)
Så på vej hjem fra arbejde cyklede jeg forbi Meyers i Jægersborggade (der i sig selv er fornøjelig) og derfra gik alting bedre. Her stod nemlig verdens gladeste bagerjomfru og solgte snurrer til bare 10 kroner, fordi de var lidt mørke. Og ikke nok med det. Verdens gladeste baby (og dennes forældre) var også nede at købe eftermiddagsgodter. Og førstnævnte fik mig til at smile og grine og blinke og knipse og vinke og kvitterede med de herligste babysmil og den mest nuttede, lille kluklatter.
Hjemme blev jeg mødt af verdens gladeste hund, der syntes det med skovturen var alletiders idé og idet vi ramte Hareskoven holdt det sørme op med at regne og verdens sødeste hundehvalp kom hen og sagde hej. Penny fandt i øvrigt verdens bedste pind, som jeg var så rar at kaste til hende et utal af gange, mens jeg selv fik et utal af blogidéer og nu er vi begge to tilbage i vores lille hus og putter poterne i det bløde gulvtæppe. Jeg vil fortsætte hverdagsselvforkælelsen med tv-dinner, et varmt tæppe og en omgang Kender du typen (kan ikke gøre for det, elsker altså det program) eller to og så vil jeg tage hul på Jojo Moyes’ Mig før dig.
Jeg håber at I har en dejlig aften? Måske også på trods af en lidt dum dag?
Klem fra mig i alle tilfælde
Kender godt følelsen. Samme for mig i dag, sent op, ting man ikke kunne finde på job og aftensmad der brændte på så helle hytten lugter svedent. Så har man en god undskyldning for masser af røgelse og duftlys, samt gode bøger fra biblioteket. Min aften er allerede blevet lidt bedre. Rigtig god aften til dig og tak for en fantastisk blog som jeg simpelthen er nødt til at besøge flere gange om dagen :) knus herfra
Åh, det er det værste hvis man er sådan lidt nede og så også er uheldig. Jeg kommer altid til at spilde eller smadre noget, når jeg er i dårligt humør og det hjælper ligesom heller ikke på noget… Men godt at din dag også endte bedre og mange tak for de søde ord <3
Kære Emily.
Lyder som om du har fået det bedste ud af din dag alligeveller. Synes det er fedt for dig at du er så tæt på både frisk luft, hvor du kan nyde horisonten. Samtidig er du også tæt på byen, med de lidt brændte kanelsnegle. Men alvorligt talt, er der vel også bare kedelige dage for, at sætte de pragtfulde dage i perspektiv. Men jeg synes også jeg mærker det der efterår alle snakker om, hvor sommertiden snart er slut. Jeg vil glæde mig til at læse dit foreslag til november bog, når jeg kan få den på biblioteket. Nyd din aften. Ps. Hvad med at skrive om juleforberedelser eller noget om at prioterere sin tid -så det al vigtigste nås. Bedste hilsner fra Louise
Ja, jeg bor egentlig et rart heldigt sted ;) Og du har så evigt ret. Tænker altid på Jason Mraz sangen ‘Life is wonderful’, der netop også sætter tingene i perspektiv.
Tak for gode forslag! :)
Hvor er du sej! Elsker at følge med – også på de dårlige dage. Måske det kan hjælpe dig lidt at vide, at hver gang jeg har en dårlig dag, bladrer jeg din blog i gennem og får det straks bedre – selvom du måske føler dig træt og trist så udstråler du positivisme (er det et ord??). I hvert fald, så er du bare SÅ GOD at læse fra, og jeg glæder mig psyko meget til at høre mere om din bog!
Klem fra Nicoline
Det gør mig i alle tilfælde virkelig, virkelig glad at læse :) Bliver meget rørt over at mit lille projekt her, kan have sådan en indflydelse på andre!
Mange tak Nicoline! Kram Emily
Ej et befriende indlæg fra en blog hvor alt ellers sidder i en (pisseflot)vinkel man kun kan prøve at stræbe efter. Herligt du viser begge sider, og det rummes uden at der går skår af den flotte vinkel. Måske fordi det mere er et personligt indlæg? ROS fra en fast læser;)
Og jaaa… Vejret er meget gråt i det, skal lige tage sig sammen så det ikke smitter af på humøret..;)
Tak for ros, det bliver jeg også i godt humør af ;)
Jeg kender det desværre også alt for godt. De dage hvor hvor alting bare er skævt, men man ikke helt præcist kan sætte en finger på hvad det er der er skævt. Det lyder som om du fik vendt dagen! Jeg er alt for god til bare at sidde fast i humøret, købe bland-selv-slik og sætte mig hjem under dynen med en serie på computeren. Nogle gange hjælper det, men andre gange tror jeg nu også jeg ville ha’ godt af en skovtur :)
Haha… Måske en kombi af skovtur, slik, dyne og serier? :)
Det var mange *verdens* i et indlæg, men det kan bære det! :)
Jeg kender alt til de dage og har med tiden også fundet ud af, at det der hjælper allermest er (selv)forkælelse – og selvfølgelig gerne lidt sødt og pænt og godt i form af noget spiseligt.. Jeg nyder at følge med her hos dig!
Haha… godt at høre, det var nu også lidt gas, men det er en meget god måde at sætte sig selv i en mere positiv sindsstemning på ;)
Taaaak :)
Suk, ja, efteråret har ramt os!
Jeg vågnede i nat med stoppet næse og ondt i halsen, og besluttede at sætte alarmen lidt senere, så kroppen kunne få ekstra tid til at hvile – den fik den så også skal jeg love for, for jeg slukkede åbenbart den sene alarm i søvne og vågnede derfor først kl 10! Det endte med, at jeg helt droppede at komme ud af døren og afsted på mit bachelor-kontor. I stedet tog jeg en uldtrøje på, tændte stearinlys og lavede the, og så har jeg ellers siddet i min sofa og holdt halvt fri og halvt lavet BA-research. Alt imens jeg pudsede næse og kiggede på regnen uden for. Det var faktisk helt perfekt. Det der med at give op. Jeg som ellers sværger til, at man skal ud af døren for at få noget ud af dagen. Nogle dage bruges bare bedst under dynen :)
Haha… det var nok tiltrængt så ;) Og ja, nogle dage må man godt bare nusse rundt.
Det er altid rart at vide, at man ikke er den eneste der har “en af de dage” :-)
Det har vi vist allesammen og det er jo også ok, bare der ikke er aaaalt for mange af dem, så skal man nok stoppe op og tænke om man kan gøre noget anderledes :)
Dejligt din dag blev go’ igen! Jeg selv har tit været nede hos Meyers i Jægersborggade og købe kanelsnurrer og har helt sikkert også stødt på hende bagerjomfruen, som du snakker om – hun er lutter smil og kan kun gøre ens dag bedre! :)
Ja, ikke? Hun er jo SÅÅÅÅ glad, det er for fedt :D
Okay, sidder og læser det her lige før jeg skal sove, har haft en stresset start på ugen. Og er måske lidt ved siden af mig selv. Men får det simpelthen så godt af at læse det her, og det har helt klart muntret mig op, til at nyde resten sf min ferie. Det er sjældent st jeg kommemtere på indlæg, men ville bare lige sige tak!
Dét er jeg glad for at høre og dejligt hvis det også kunne hjælpe på din lidt dumme dag. Så selv tak, håber resten af ferien var bedre :)
Godt dagen vendte til det positive. De mindre gode dage har vi alle, men hvor skønt at vi så kan glædes over de små ting i hverdagen. De ting der gør lykke. Min pc
Enig :)
Øv, øv, det er irriterende, når man har sådan nogle dage. Men de kommer bare snigende ind imellem, og så må man komme igennem dem så godt som muligt.
“Mig før dig” af Jojo Moyes er dog god medicin mod en rigtig øv-dag :-)
Jepper, og ja, den er ret fin, i alle tilfælde det jeg har læst indtil nu :)
Tak for et fint og personligt indlæg. Jeg tror, alle kender det. Jeg gør i hvert fald også. De dage, hvor man bare får det forkerte ben ud af sengen.
For mig hjælper det at ringe til en god veninde og lave en kaffe-/gåtursaftale med det samme, dyrke yoga, gå en tur, spise chokolade (jamen, det hjælper jo næsten på alt), snakke med min mor (det bliver jeg forhåbentlig aldrig for gammel til, og jeg håber, hun får lov at være her mange år endnu), se en god film, cykle en lang tur et sted, hvor man måske kan råbe sine aggressioner ud, danse uforskammet grimt derhjemme og en masse andre ting. :)
Selv tak og det var da bestemt så lidt. Og mange tak for alle dine gode tips!!! :D
Det er bare så dejligt, når man kan få vendt en lidt træls dag til noget godt alligevel! Og den bog er simpelthen bare SÅ god, så god fornøjelse med den :)
:)
Hej Emily, tak for en super blog -det er så hyggeligt at følge med.
Jeg ved godt at din blog ikke er meget personlig og på den anden side er den heller ikke ren overflade. Så nu tænker jeg at jeg spørger – hvordan forholder du dig til at være sammen med en læge? Jeg er netop selv begyndt at se en og kan have lidt svært ved helt at vide hvilket ben man ind i mellem skal stå på. Jeg har selv læst jura så jeg er vant til at se verden lidt anderledes end andre, men alligevel er der jo en kæmpe forskel. Hvis vi taler om hvorvidt det har været en spændende dag -så er det jo for ham en spændende dag, hvis han opdager en hjerneblødning eller lign. Om lidt er han færdig som speciallæge og skal være på akutafdeling, køre lægebil mv. Det er jo rigtig spændende, men synes også det er lidt voldsomt de ting han oplever til dagligt – og på den anden side vil jeg jo også gerne virke interesseret. Hvordan håndtere du det at tale om ens hverdag (han har jo tavshedspligt så det er jo ikke i detaljer eller noget, men derfor taler man jo stadig om de ting man oplever), eller skal jeg måske bare lade tiden gå også begynder jeg også at finde hans arbejde helt almindeligt?
Hahahaha -måske skulle jeg have indledt med “kære brevkasse” ;-) Ej håber du har et kort råd til hvordan du oplever det i hverdagen eller håndtere det?
Haha… hyggeligt med brevkasse :)
Min far var læge, min mor er sygeplejerske og min mors mand er læge. Og så arbejder nogle af mine bedste veninder også i sundhedssektoren, så jeg har ‘været’ i den verden, så længe jeg kan huske (og syntes og synes det er KLAMMO altid at skulle tale om sygdomme og operationer midt i aftensmaden), men forstår stadig sagtens hvad du mener, tror jeg. Det jeg selv synes er svært, er at ens egne jobproblemer eller -glæder, nemt kommer til at virke ubetydelige i forhold til det de oplever. Der er det jo (og i særdeleshed i hans tilfælde lyder det til) ofte et spørgsmål om liv og død.
For mig er det vigtigt ikke at komme til at bagatellisere mit eget virke. Jeg kan også noget og jeg bidrager også til samfundet, også selvom jeg ikke redder menneskeliv og ‘bare’ arbejder i modebranchen og har en blog. Så vi taler både om hans ting og mine på lige fod. Men jeg forstår godt, hvis du synes det er mærkeligt og måske ulækkert eller uhyggeligt at tale om ulykke, død og sygdom. Det har taget mig mange år at vænne mig til og jeg er altså stadig lidt sart og det er ok. Ofte handler det jo for dem, mere om at få bearbejdet nogle oplevelser end at skulle udpensle et helt scenarie (så det må man godt frabede sig, hvis det ødelægger appetitten). Og tiden er helt klart din ven ift. det med at finde det mere almindeligt og naturligt. Noget andet der hjælper på mit eget mindset, er at spørge ind til specifikke problemstillinger. Altså eksempelvis: “Hvad er det der sker, når man får en hjerneblødning”, “hvordan behandler man bedst muligt patienten så de ikke får mén” osv. osv. Så har man lidt mere kontrol over samtalen (+ virker interesseret). Og så skal man huske at de også bare er mennesker (nogle læger har btw. en tendens til at tro at de er konger ;)) og at de også har crappy dage på arbejde, hvor sygeplejersken er mopset, kaffen dårlig og patienterne hysteriske og derfor bare har brug for lidt medfølelse (medynk?) og et kram.
Åh Gud, hvor jeg kender det! Men for pokker, hvor lyder kanelsnurre, en god bog (som jeg altså skal læse SNAREST!), babymøde, den bedste hundeven og en tur i skoven altså som den bedste medicin. <3
Det var det virkelig også. Var vist ret heldig lige at ramme en stime af hyggelige ting :)
Læste den bog på min sommerferie. Jeg skal nok lade være med at afslører noget men jeg tror hverdagens sureopstød kan fald lidt anderledes ud for en stund. Så er det altså bare fantastisk med en hund de der dage, for den er altid glad for at se en.
Håber snart stor vildtsjægeren kommer retur.
Ja hurra for hundevenner :) Han er desværre ikke hjemme endnu (laaaaang jagttur), men glæder mig til han kommer!
Min dag i går var rigtig god og ligeså er dagen i dag indtil videre, men jeg har det sådan at jeg lidt forhånds savner Godsejeren, som på lørdag tager på drengetur til USA i 12 dag…MEN så er det godt at jeg har de to små vattotter, som netop er flyttet ind hos os, Coco og Lulu.
Hurra for vattotter! :)
Kære Emily, tak for et dejligt og befriende blogindlæg. Jeg synes, at mine egne tunge dage bliver nemmere at være i, når jeg giver mig selv lov til at have en dårlig dag. Når jeg ikke behøver analyserer eller tænke for hårdt over hvorfor, men bare tuller i stedet og gør ting, som er rare for mig. Alle dage kan bare ikke være med hænderne over hovedet, og det er helt naturligt. Og dejligt at læse om her. Håber i dag føles bedre. Kh Rosa
Det synes jeg er en rigtig fin måde at se det på Rosa. At omfavne det og gøre noget hyggeligt for sig selv og så ellers ikke grave for meget i det. For som oftest så er den dumme fornemmelse jo væk dagen efter (med mindre der virkelig er noget galt. Det gør den heldigvis :) TAk!
Sådan en dag havde jeg i går, eksamensforberedelse, regnvejr og et skænderi/uoverensstemmelse med en veninde er åbenbart en temmelig dårlig kombi;) Endte med at gå i seng samtidig med min søn, klokken 19 – for så kunne jeg jo lige så godt sove.. Hmpf;) Heldigvis startede dagen bedre, at vågne op med sin lille guldklump i armene er nu noget nær det bedste jeg ved:) Dernæst var der jo ikke andet at gøre end at få snakket ud med veninden – og nu synes jeg alt er skønt igen :D
må huske tippet om kanelsnurrer næste gang, det kan jo ikke skade at prøve;)
Åh ja, når det også lykkes en at komme op at toppes med ens nære, så kan det næsten ikke blive værre. Men godt at I klarede den. Min allerbedste veninde og jeg kan også virkelig diskutere, hun er faktisk den eneste veninde jeg skændes med, men vi klarer den altid og på en måde tror jeg egentlig at det gør vores forhold lidt dybere at vi også kan være uenige og komme op at toppes. Ikke fordi det er noget man skal efterstræbe, men synes det giver en anden ægthed til forholdet :)
Jeg bor selv på Jægersborggade, og jeg ved lige præcis hvilken glad bagerjomfru, du taler om :-) Hun gør mine dage bedre! Tænkt at være i så godt humør altid, og så er det oprigtigt. Det er fantastisk.
Hun er nemlig helt fantastisk! Må snart derned igen ;)
Hvor fint- man bliver jo i helt godt humør af at læse indlægget, på trods af at det startede som en dårlig dag :-) Skovtur er som regel en god kur mod alt ;-)