
I torsdags lavede jeg müsli til den store guldmedalje. Noget jeg egentlig har villet gøre længe, men har udskudt fordi jeg fejlagtigt troede det var besværligt.
Det var vanvittigt nemt og resultatet blev storartet + der duftede liftigt af kanel og rare sager i hele huset (well, på alle 47 m2).
Man kan jo bruge lige hvad man kan lide, men her er mit bud på en god miks. Jeg ville gerne have masser af nødder og kerner i, så det ikke blev en ren kulhydratbombe, men hvis man er mere til tørret frugt og gryn, så gør man bare det.
NUTTY GRANOLA
250 g grovvalset havre
100 g kokosmel eller flager
100 g cashewnødder
100 g pekannødder
100 g grofthakkede mandler
50 g græskarkerner
50 g sesamfrø
100 g tørrede dadler skåret i skiver
1 tsk vanillepulver
2 tsk stødt kanel
80 g kokosolie
1/2 dl akaciehonning
Bland alle de tørre ingredienser. Smelt kokosolien over svag varme og kom honningen ved. Når det er lunt og rørt sammen blandes det lidt efter lidt i de tørre ingredienser. Rør det godt sammen.

Og så er det ellers bare op på en bageplade med bagepair og ind i en 170 grader forvarmet ovn. Vend det/rør rundt hvert 5. minut. Det skal have 15-20 min. i alt. Lad det køle helt af, her kan man også røre i det et par gange, så sætter det sig ikke sammen i klumper, og hæld det så på en lufttæt beholder eller et patentglas.


Her er det serveret på tyrkisk yogurt med hindbær, jordbær og revet citronskal, mmmmmmm. Fantastisk som morgenmad og lækkert som en sund dessert eller mellemmåltid :)
Made granola from scratch the other day. It was really easy and the result is divine. Indulgent yet healthy for breakfast or as a quick treat. I used 250 g rolled oats, 100 g cashews, 100 g pecans, 100 g coarsely chopped almonds, 100 g grated coconut, 100 g of sundried sliced dates, 50 g pumpkin seeds, 50 g sesame seeds, 1 teaspoon vanillapowder, 2 teaspoons cinnamon, 80 g coconut oil and 1/2 dl of honey. Combine all of the dry ingredients in a large bowl. Carefully melt the coconut oil and add the honey. Don’t warm them to much, just enough to combine them. Mix the honey/coco oil with the dry stuff and roast it in the oven for 15-20 minutes, stirring it around every 5 minutes. Let it cool completely, before storing it in an airtight container.