Q&A: 5 om negle (og glimmer og jul) med Julia Lahme

Lahme 3_foto Line Thit KleinFoto: Line Thit Klein

Jeg har længe godt kunne tænke mig at lave små interviews om dette og hint med nogle interessante kvinder og mænd. På sigt forestiller jeg mig, at det kan blive en tilbagevendende ting ca. en gang om måneden og med alt fra aktuelle forfattere og designere til kokke og makeupartister (indenfor emner der allerede findes på bloggen selvfølgelig). Men allerførst bliver det i min egenskab af Essie-ambassadør, at jeg har spurgt to seje damer (næste i rækken er stylist og DJ Maria Barfod) om deres forhold til det med neglelak.

Julia Lahme er uddannet etnolog og driver en virkelig sej kommunikationsvirksomhed, der beskæftiger sig med branding og PR. Og så er hun også forfatter og har 5 bøger på samvittigheden. Og tv-vært (måske du har set hende i Danmarks Dejligste Badehoteller i sommer?). Hun holder også foredrag. Og skriver klummer og artikler til magasiner. Og har to børn. Og en god blog!

Her giver hun sit bud på hvad det er med kvinder og neglelak foruden en virkelig god idé til hvad man skal give et barn i julegave. Læs med nedenfor.

IMG_6147

mediterer

Emily: Du har opfundet begrebet glimmeronsdag, hvad går det ud på og er det også neglekompatibelt?
Julia: Glimmeronsdag handler om at min kollega Fie og jeg kom til at tale om, hvor meget glimmer vi egentligt har i vores skabe, og hvor lidt vi bruger det; vi blev enige om at i stedet for at lade det hele hænge til de få fester vi som småbørnsmødre rent faktisk ender med at deltage i, så skulle det ud og luftes. Så vi begyndte at bære glimmer hver onsdag, tage billeder og lægge dem på instagram med hashtagget #glimmeronsdag. Det blev ret hurtigt ret stort, og nogle onsdage er der virkeligt mange, der gør det samme. Og det ville være skønt om flere ville være med! Det er noget med at fejre hverdagen og kaste glimmer over den. Og ja; det er i høj grad neglekompatibelt!

glimmeronsdag

Emily: Og kan man godt være en sej, selvstændig forretningsdrivende og samtidig gå op i negle og glimmer? Er det ikke modsætningsfyldt?
Julia: Det kræver et længere svar… Det er efterhånden gået op for mig, at det vigtigste i livet er at vælge sig selv til, og stå ved den man er. Man kan hurtigt blive fristet til at se på andre kvinder, og sammenligne lår, sko, hår og tasker – og alle former for succes – og synes at det vigtigste er at spejle sig i dem. At leve op til andre. Min forretning handler om, at jeg har dygtige, kreative kollegaer, og ingen af dem er her hos mig, fordi de ligner nogen anden. Alle er sig selv, og at stræbe efter at være det, er helt ekstremt vigtigt. Og for nu at svare ordentligt på dit spørgsmål: Måske står det ikke i facitlisten for direktører at man går mere op i glimmer end i nålestriber, men det er sådan jeg er, så det gør jeg.

vælgtil

_R5A0517

Emily: Neglelak er mere populært end nogensinde før og der bliver for første gang i historien solgt flere neglelakker end læbestifter, hvordan tror du det kan være?
Julia: ”The Lipstick Index” har siden begyndelsen af 00-erne været en indikator for verdensøkonomien. Jo flere læbestifter man solgte, desto værre var økonomien. Kvinder køber en lille ny ting frem for en stor, dyr en af slagsen, når vi har en usikker økonomi, og her er neglelakkerne brudt igennem og har overhalet læbestifterne. Neglelak er blevet relevant og attråværdigt fordi vi er begyndt at se den type produkter som tilbehør frem for makeup.

sæson

Og så fordi lakkerne er en nem måde at læne sig ind mod en sæson og mod trendfarver, og endelig fordi vi har mere og mere fokus på at det første møde med andre mennesker, skal vise hvem vi er. Her har finanskrisen også haft indflydelse; for dit håndtryk og din velplejethed er ikke længere en biting i den store konkurrence om arbejdspladser og indflydelse. Essies er nok dét førende brand når det kommer til at ramme sæsonens trendfarver, og at skabe kvaliteter, der gør dem nemme at arbejde med, og har på den måde også banet vejen for at vi køber mere lak end læbestift.

IMG_6145

Emily: Hvilken er din yndlingsfarve fra Essie?
Julia: Det er umuligt at svare på! Jeg er vild med det meste. I dag har jeg den røde double breasted jacket på, men jeg er også vild med jump in my jumpsuit, end anden lækker rød. På den ene hånd nåede jeg tre negle med guldglimmer as gold as it gets, indtil min yngste, Sofus, stod op midt om natten. Og det er også det neglelak er for mig – en halv time, hvor jeg er totalt indisponibel. Andre mediterer, jeg lægger lak på.

farver

Emily: Julen er lige om hjørnet. Hvad ønsker du dig selv allermest og kan du komme med bud på et par skudsikre gaver til andre?
Julia: Jeg har mange ønsker i år, blandt andet den her jakke.
Som jeg vil bruge til alt. Og så er jeg på jagt efter den perfekte taske, som jeg vil investere i, så snart jeg finder den, eller sætte den øverst på ønskesedlen.

Hvis man skal give en gave til et barn i år, vil jeg anbefale en globus. En klassisk én med lys i, så man sammen kan opleve hvor stor verden er.
Min mand – som forhåbentligt ikke læser med her – vil jeg meget gerne begave med en rejse, så jeg kan få ham for mig selv i nogle dage. Og ellers, synes jeg aldrig man går galt i byen med et smykke. Jeg er vild med Stine As ting; og især dette armbånd.

emilyessie

(Visited 1.915 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Så fint koncept! Normalt springer jeg faktisk “gæsteindlæg” over – det er jo bloggeren jeg kommer for, ikke alle de andre. Men dette interview fungerer altså virkelig godt! Måske fordi der er tale om en kvinde, som virkelig har noget ethos bag sig, og forstår at formulere sig. Jeg nød i hvert fald at læse hendes tanker. Også selvom det var om noget så relativt overfladisk som neglelak. Der er jo ingen der siger, at det ikke kan have vægt alligevel (:

    – som konstruktiv kritik, så er jeg altså nødt til at indskyde, at det er utroligt svært at læse den “håndskrevne” tekst undervejs. Er det din egen håndskrift (så undskylder jeg tusinde gange for at kritisere den!) eller er det bare en fancy font? Den fungerer nemlig super godt til korte ting som i din header og lignende, men de små citater du har skrevet ind ender for mig med at blive en anelse forstyrrende, hvilket er drøn ærgerligt, for det er gode citater!
    Håber det der gav mening? Det er svært at være kritisk og høflig på samme tid haha (:

    1. Dejligt at du tager godt imod det Lisbeth! Og kritik modtaget, synes faktisk du har ret, finder en anden font (det er desværre ikke min egen håndskrift ;)) næste gang! God weekend. Klem

  2. Sikke et hyggeligt initiativ! Jeg har i lang tid også fulgt Julia på sidelinjen via Instagram og blog, og der er altså virkelig meget god energi at hente på en ellers grå og kedelig hverdag.
    Overraskende nok kendte jeg ingen af de lakker hun nævner – på trods af at jeg ellers selv er kæmpe fan og netop har hevet over 20 styks Essie-lakker med hjem fra USA, haha. Til gengæld kan jeg sagtens nikke genkendende til det at det at lægge neglelak er et frikvater, og for mig er det nærmest meditation i sig selv.

    1. Dejligt at du kan lide det :) De to røde er fra den nye vinterkollektion, så det er måske derfor du ikke lige havde hørt om dem ;) Kh. Emily

  3. Sikke et fint interview, Emily. Både indholdsmæssigt og visuelt (opsætning og den smukke Julia). Jeg er fan!

  4. Ha, overvejer i mit ledelseskonsulentliv at lave noget med Lederskabet, hvor vi konkret kigger skabet efter både ift ledelse og mode/styles – synes jeres fælles pingpong her er rigtigt fint ift det koncept jeg brygger på, sjovt med den der konventionelle Forestilling om, hvordan ledelsestøj skal se ud – og at den kan brydes med glitterstads og andet….fx lyserøde strut nederdele a la din den sidste. Tak for inspiration

  5. Kæmpe stor fan af Julia Lahme (og neglelak)! Jeg tror lige jeg er nødt til at gemme hendes svar på spørgsmål nr. 2 til en grå dag ;-)