Vi er (endnu mere) vilde med de franske damer for tiden og denne her bog, sælger som nybagt baguette. Så måske I lige stod og ønskede jer en fransklektion i julegave? Voilà! Hvad I ønsker, skal I få. Og så endda med Camille Rowe – som jeg har lidt af et girl crush på – som lærerinde.
Jeg talte flydende fransk. Engang. Jeg boede i Bruxelles i et år efter gymnasiet og blev ret skrap til la langue française. Og efterfølgende var jeg dygtig til, at blive ved med at træne franskmusklen. Jeg gik på et samtalehold hos Institut Français i Østergade, læste bøger og så film på fransk og læste troligt fransk Vogue fra cover til cover hver måned. Men så ebbede det ligesom lige så stille ud. For det blev lidt meget arbejde med at vedligeholde et sprog, som jeg faktisk aldrig længere brugte i praksis. Andet end på en tur til Paris eller de franske alper i ny og næ. Og der er det trods alt begrænset, hvor meget man får trænet sine konversationsfærdigheder.
Faktisk var det på en tur til Senegal (kig lige med her og her, hvis I har brug for et skud farver og varme) for to år siden, at mit franske viste sig at være mest nyttigt. Og selvom jeg lige skulle have øret tunet ind på den eksotiske accent, så kom det heldigvis ogå ret hurtigt tilbage. Så det skal nok gå, hvis (når?) Vincent Cassel kommer og spørger, om jeg vil flytte til Paris med ham.
Hvad med jer? Har I også et ekstra sprog, som er gået lidt i glemmebogen? Eller er I gode til at holde det ved lige og i så fald hvordan?
Ps. Min fredagssang er – i dagens sprogtema – denne her bad boy.
Pps. GLÆDER mig til at svare på alle jeres vedkommende kommentarer til dette indlæg i morgen :)
ENGLISH RECAP: How to speak french with my girl crush Camille Rowe. Adorable! This is my friday song btw.
Du skal være velkommen til et køligt glas hvidvin i Bourgogne, hvis du har brug for at træne franskmusklen :* Der er heller ikke så langt til Paris, hvis Vincent Cassel skulle være frisk :D
Det bliver et kæmpe ja tak herfra! Og mon ikke han alligevel snart er træt af Monica Belucci? :)
Haha, det er han, de er gået fra hinanden :D Jeg ved dog ikke, om han har fundet en anden i mellemtiden, men så længe det ikke er Monica Bellucci, burde hun vel være til at vælte af pinden :P Og du siger bare til! :)
Ej, for dårligt at jeg ikke vidste det. Men PERFEKT! :)
Uh fransk. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne det. Jeg har læst spansk, men eftersom jeg aldrig bruger det, har det pænt forputtet sig i en lille afkrog af min hjerne og bliver mere og mere støvet. Dog kan man huske overraskende meget hvis man har brug for det – hvilket desværre ikke er så ofte.
Apropos fransk musik, så bør alle, der er den mindste smule frankofil, tjekke Carla Bruni ud (ja, det er hende, der er gift med Frankrigs tidligere præsident Sarkozy). Hun laver skøn fransk folk, og det er så fint, så fint og kan lægge en flot douche pink farvefilter over enhver grådag.
Det vil jeg gøre, tak for tip :)
Er hun ikke også modella? Hun kan vist det hele :)
Sådan har jeg det med Italiensk. Jeg boede et år i Schweiz (det Italiensk talende område) og var efterfølgende skiguide i Italien og blev ret skarp til Italiensk, nu er det helt ned af bakke.
Kender du den franske sangerinde Christine and the Queens? Jeg har hørt især to af hendes numre non-stop de sidste par uger. Det er muligvis fordi jeg ikke forstår fransk og dermed ikke aner hvad hun synger, men jeg synes det er ret godt. De her to numre kan jeg virkelig godt lide:
https://www.youtube.com/watch?v=ZzFYmz2lfT4
https://www.youtube.com/watch?v=JWjBbACk9SU
Og så danser hun, lidt spøjst jovist, men jeg godt li det.
Og så er der jo så mange gode franske film. Jeg kan virkelig godt lide fransk. Jeg kunne godt lige bo lidt i Paris, bare et par år.
Ha en god dag :)
Nej, hende kendte jeg ikke. Tak for links :)
Vi må tage på samlet sprogrejse til Paris ;)
Jeg stødte på hendes musik sidst jeg var i Paris. Hun har næsten lige været i Kbh og give koncert. Jeg opdagede det selvfølgelig 3-4 dage efter hun havde været her :(
Og selv tak for fredagssang, ikke dårligt ;)
Sprogrejse til Paris lyder ganske overkommeligt :D
Det er så brandærgerligt at lære et sprog og så glemme halvdelen af det igen. Jeg talte ret meget spansk efter at have boet en periode i Honduras og forsøgte at holde det ved lige over skypesamtaler med honduranske venner eller ved at slå over i spansk med det samme jeg mødte spansktalende mennesker. Jeg havde også et job, hvor jeg var ansvarlig for online kundeservice til spanske kunder. Men ja, det er meget arbejde og det er svært at holde ved lige, når man ikke er omgivet af spansktalende.
Ja, helt vildt! Men tænker at det er lidt som at cykle og at det hurtigt kan pudses af igen, når man skal bruge det. Håber jeg ;)
Hvor er du god at kunne fransk – synes det lyder SÅ flot!
Jeg var selv hammergod til tysk i gymnasiet og valgte derefter at læse det på universitetet. Efter et halvt års tid blev jeg dog træt af det og droppede ud. Nu er jeg næsten færdig sygeplejerske i stedet : )
Men mht. at vedligeholde sproget går det ikke så godt… Lidt ærgerligt faktisk! Men det er svært, som du selv påpeger, hvis man ikke bruger det i hverdagen. Jeg kan dog stadig et par gloser, når jeg er så heldig at befinde mig i det tyske ; )
Rigtig god weekend : )
Ja, man kan da altid lige bestille en kaffe eller en øl ;)
Mange tak og lige over!
Jeg boede i Paris i to år, da jeg var yngre, og har jo i virkeligheden også en temmelig uanvendelig kandidatgrad i fransk, så jeg taler også flydende fransk. Det er dog lidt rustent, men det er mest udtalen og talehastigheden, der halter, synes jeg. Ordene kommer egentlig hurtigt nok, men når min far (som bor dernede) beder mig ringe til en VVS’er for dem og diskutere et problem, de har med deres rørlægning, så kommer jeg sgu til kort.
Nå ja, og om 4 timer sætter jeg mig til rette i flyet med direction Nice. Mand, hvor jeg glæder mig! :)
Haha… Jeg har brækket mit ben (og blev opereret) på ski i Frankrig, så jeg er til gengæld prima til hospitalslingo ;) Rigtig god tur søde Jane!!! Så må vi lige tage revanche med det der vandkefir og (fuldfede!) White Russians i det nye år :)
Åhhh, la belle et le bad boy har jeg elsket ligesiden Carrie løb rundt i de parisiske gader i det sidste afsnit af SATC :). Tak for påmindelsen.
Jeg har selv været nogenlunde god til fransk tidligere, men det er ved at blive temmelig rustent efterhånden. Til gengæld er mit modersmål Bosnisk, og det sprog bruger jeg heller ikke så meget længere. Det er lidt mystisk at man kan begynde at glemme det sprog man er opvokset med og snakket de første 13 år af mit liv.
Selv tak! Ja, det giver helt kuldegysninger at høre den. SÅ god jo :)
Av, ja det kan jeg godt forstå…
J’habite au Québec et notre français n’est pas si sensual…. ;)
Je suis vraiment désolé mais t’as raison ;)
Haha!
Åhh – fransk <3
Jeg har igennem mine yngre år været ret habil til det der med at lære sprog – kunne på et tidspunkt både dansk, færøsk, engelsk, tysk og spansk sådan ret godt. Nu er det tyske og spanske rustet noget (er mest ked af at det tyske er væk, for det var noget jeg gik vældigt op i dengang – var sågar 3 uger på sprogrejse nede i flotte Bayern). I foråret gav jeg mig i kast med at lære fransk, da jeg skulle i praktik i Bruxelles, men omgivet af 100 andre danske praktikanter og med en dansk arbejdsplads, så blev det ikke til meget fransk i praksis – og nu er jeg så hjemme i DK igen. Men jeg håber på, at jeg får tid til at lære det ordentligt på noget aftenskole i det nye år :) Så må jeg jo bare rejse til Paris et par gange for at få det brugt (tough luck) ;) Haha :D
Haha… ja, dernede i danskerreden i Bruxelles kan det være svært at få det brugt ;)
Jeg boede heldigvis i en dansk/fransk familie, så det hjalp gevaldigt.
Det lyder som en god plan og rigtig god tur til Paris :)
Jeg har læst russisk på uni, og boet 4 mdr i Moskva, og var efterhånden ved at få lidt greb om sproget. Men efter endt studie og arbejde i en helt anden branche, er alt mit russiske pist borte. Der er lidt “da, njet og spasiba” tilbage i ordforrådet, men det er næsten også det. Har også boet et år i Paris efter gymnasiet, og blev – om ikke helt flydende – så ret god til fransk. Men igen – når det ikke bliver øvet, bliver det lige så stille arkiveret på en støvet hylde bagerst i hjernen ;) Det har heller ikke hjulpet, at jeg er gift med en cubaner og til dagligt taler spansk med ham. De gange jeg prøver med fransk, ender jeg altid med en uskøn blanding af spansk og fransk, hvor jeg ofte er i tvivl om, hvilket sprog jeg egentlig er i gang med ;)
Haha… espagnais ;) Ja, det kan jeg godt forstå. Plaprede også et ukønt mix af fransk og spansk, da jeg var i Mexico. Men hey, ret sejt at du lige kan (om end støvet noget af det) russisk, fransk og spansk!
love this video!!
Giveaway on blog!
http://hashtagliz.com
Jeg har to ekstra sprog. Svensk som er mit modersmål, som jeg taler flere gange per uge men efter 11 år i København begynder jeg at ha svært ved at stave korrekt og finder tit på ord jeg mener er svensk, men som reelt er forsvenskede danske ord.
Mit andet ekstrasprog er finsk, som jeg talte flydende som barn men ikke brugt siden. Det er ekstremt sjældent jeg øver det. Fik dog idag et julekort på finsk hvor jeg blev overdrevet glad for at jeg kunne forstå hvad der var skrevet…
Mit spanske er drønrustent, hvilket jeg egentlig er ret træt af. Men jeg ved også, at det kræver tid og vedholdenhed, hvis jeg virkelig skal have gang i det igen.
Deler hermed dit girl crush!
Parfait tout ça! ;)
♥♥♥
Jeanne
http.//fashionmusingsdiary.com