
Afleverede en af mine 3 eksamensopgaver i morges og har brugt resten af dagen på at rydde op, gøre rent, købe pæne ‘blomster’ (tror det er rønnebær) og ordne alle de ting man tilsidesætter midt i eksamensståhejet; neglelak, regninger, julekagespisning og den slags. Ikke at det er ovre endnu, eksamensståhejet, men holder lige pause i dag og skal ud at spise i aften. I morgen går det så løs igen med den næste opgave :)
Men nu til det jeg egentlig ville sige: Tænkte at jeg her de sidste par dage op mod jul ville give lidt idéer til julegaver/juleønsker, blandt ting som jeg selv er rigtig glad for og synes om. Indtil videre er næsten alle de ting jeg har fundet lyserøde, så det passer også meget godt ind i bloggens tema, hehe. Nå, men jeg er rigtig glad for denne her Paul Smith parfume. Rose hedder den og dufter af netop det og ikke rigtig noget andet pjat. Så er man til den rene rosenduft (og vil man ikke give en million for Byredo, Diptique eller Annick Goutal, der ellers også laver skønne rene rosendufte) så er denne her lige sagen.
One of my favorite perfumes is this one called Rose from Paul Smith. It smells like roses (surprise) and not much else, just the way I like it.