På søndag morgen kommer mit indlæg (og oplæg til diskussion) om juni/juli måneds bog, Alt må vige for natten. Jeg blev færdig med den i tirsdags og den har virkelig siddet i kroppen på mig siden. Glæder mig meget til at høre jeres mening om den.
Men nu skal det for en kort bemærkning handle om august måneds bog. Nemlig Kim Leines nyeste roman, Afgrunden.
Jeg har jo ikke været så flink til at have mandlige forfattere repræsenteret i læseklubben og I er mange, der gang på gang har anbefalet Leine, så tænkte, at det var mere end passende at gå i krig med hans nye værk i fællesskab.
Vi diskuterer Afgrunden søndag d. 13. september her på bloggen.
Læs mere om hvordan læseklubben fungerer her.
Fra bogens bagside
“MARTS 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.
Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.
Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller freden, eller er den et helt tredje sted?
Afgrunden er en stor fortælling om krigen og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.“
Jeg glæder mig helt vildt til at læse den (er allerede tyvstartet lidt) og jeg håber, I har lyst til at læse med.
Du må bare ikke snyde dig selv for Evighedprofeterne, den er et mesterværk af en bog.
Håber jeg kan finde denne på bud!
Bøger er uforskammet dyre!
Nej, den må jeg bestemt have læst. ALLE roser den til skyerne :)
Jep helt enig, synes Saxo har den til en ok pris og ellers kan du måske være heldig på biblioteket. Kh. Emily
love that watch
giveaway on my blog!
http://hashtagliz.com
Jeg glæder mig til at se, hvad I synes om bogen. Jeg læste den sidste måned.
:) Ih du er hurtig, tør ikke spørge hvad du syntes, før jeg selv har fået den læst. Kh. Emily