Et lillebitte break

bøger blade kaffe stearinlys og juice

Jeg er smuttet i sommerhus hos mine forældre i dag og hygger med pejseild, kaffe, magasiner og bog. En lille, halv pjækkedag om man vil ;) Skal også arbejde, men lidt pause er der også plads til og det er nu engang rart med et lille skift i sceneriet af og til. Der er sådan en dejlig, rolig grundstemning heroppe og den suger jeg til mig, inden turen går tilbage til byen senere i dag.

ENGLISH RECAP: I’m on a mini get away in my family’s summerhouse today. Just for a day of half pleasure/half work. It’s so nice to enjoy the peace at the countryside even just for a day. It leaves me energized, balanced and happy :)

Hund border collie

Den langbenede, pletnæsede er selvklart med og vi startede dagen med løbetur på en stort set øde strand. Der er nu engang noget lidt eventyrligt over sådan at have det helt for sig selv. Og så er jeg altså helt afhængig af at se havvand. Allerhelst på strandene heroppe, der er noget ganske særligt for mig.

lyng hortensia og fad med æbler

Det er vist ikke helt fra fremmede, jeg har det med planter og blomster og trangen til at arrangere ting i små stillebener. Min mor er mere end ferm til den slags. Og sammen med frisk luft og sommerhushygge giver det mig et lille skud med ny energi og inspiration. Så dejligt med sådan en lille mini get-away :)

bøger blade kaffe stearinlys og juice ild i pejsen

Jeg er ved at læse de sidste sider i august måneds læseklubbog, Kim Leines Afgrunden, og tænker at vi kan ‘snakke om den’ på søndag. Er I mange, der har læst med? Jeg synes godt nok, den har været lidt tung at komme igennem (og i gang med!), så er spændt på at høre, hvad I synes!

grønne planter og roser

(Visited 1.723 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

    1. Ja ikke sandt? Det er altså bare for hyggeligt. Savner den også allerede, nu hvor jeg er hjemme i vores (brændeovnsløse) lejlighed igen… Klem og god weekend <3

  1. Ih altså, det lyder også hyggeligt. Jeg har det på samme måde med havet – det giver mig virkelig fornyet energi og jeg ville ikke kunne holde ud at bo langt væk fra kysten. Jeg tror det har noget at gøre med at jeg er vokset op med under 1km til nærmeste strand.
    Ved du hvor den skønne keramik-kaffe-kop er fra? Den er virkelig fin og jeg kan slet ikke få nok keramik for tiden :)

    1. Lyder som om du har det præcis på samme måde med hav/strand som jeg. Boede i Bruxelles i et år og var ved at få kuller over at der ikke er nogen kyst…
      Av, det er en meget, meget gammel sag fra mine bedsteforældre, så det ved jeg desværre ikke. Knus Emily

  2. Jeg kunne virkelig godt lige bruge sådan en oase at stikke af til i dag! Efter en lang dag på arbejde, hvor jeg fik at vide, at timerne (og dermed indtægten) bliver knebne de næste måneder kunne jeg godt lige bruge sådan et get-away. I stedet gik jeg til at sige ja til besøg. Nok ikke den bedste idé, men man kan ikke vinde hver gang (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Av, det ved jeg desværre ikke. Det er min mors, men kan lige prøve at høre hende ad :)