Vi tager lige en kort pause fra al modeugeståhejet med en lille filmanbefaling.

I forrige uge var jeg inde at se Winter’s Bone og den kom lidt ufortjent til at stå i skyggen af Black Swan, som jeg så et par dage efter. Hvilket var synd, for det er en rigtig god og seværdig film og de to kan eller skal egentlig slet ikke sammenlignes. Så det prøver jeg lige at råde bod på: Hvis ikke I har set Winter’s Bone, så smut lige i biografen og gør det! Den er stille og langsom og barsk og autentisk som bare pokker. Og smuk på sin egen beskidte måde. Og bagved alt det triste og hårde er den også rigtig (bitter)sød. Og jeg følte mig meget ydmyg efter at have set den. Og den slags tror jeg er sundt af og til. Det var bare det :)

Eller ikke helt for var også inde at se en til film den uge (hvis bare alle uger var sådan). Det var Spis, Bed, Elsk og den kan jeg så til gengæld ikke anbefale. Sød og pæn og sådan, men ret så ligegyldig. I overlever uden. Men hvis I er meget nysgerrige, så læs bogen istedet. Well, den overlever I også uden, men den er lidt mindre ligegyldig end filmen og har et dejligt positivt budskab (og giver en lyst til at råbe ‘Så tag dig dog sammen Elizabeth Gilbert, hvad er det egentlig du tuder for). Okay, så var det bare det :)

Watched Winter’s Bone a couple of weeks ago and I really liked it in all its bittersweet and rough authenticity.