
Alle Topshop-varerne er at finde på Topshop.com. House of Harlow 1960 smykkerne er fundet hos asos.com. Tingene fra Weekday, Monki og Only er enten allerede i butikkerne nu eller kommer det i løbet af de næste få måneder. De resterende ting er der separate links til ovenfor :)
Nogenlunde sådan vil jeg se ud til foråret. Lidt 70’er og boho i brændte/støvede farver. Sad og kiggede på Topshops side og fandt pæne ting og sager, og tænkte så at jeg lige så godt kunne dele med jer :) Fandt derfor lidt mere andetsteds, der passer under samme tema. Fælles for det hele er også, at det er i butikkerne nu (eller kommer det inden for den nærmeste fremtid) og at det (med få undtagelser) er ganske budgetvenligt.
De her farver er så meget mig og jeg er (næsten) lykkelig over at de ikke bare går igen fra det efterår, der lige har været, men (som man kunne se under den netop overståede modeuge) også fortsætter til det der kommer. Altså forstå mig ret, for det har ikke noget at gøre med at jeg er en trendslave, selvom jeg selvfølgelig bliver lidt påvirket. Det har noget at gøre med, at når det (igen) er blandt sæsonens modefarver, ja så er der et større udvalg på hylderne i butikken også. For det kan jo være temmeligt ligegyldigt at være betaget af karrygult tøj, hvis det ikke er til at købe nogen steder (og man er en hat til at sy).
Jeg har købt et par af de ovenviste ting og glæder mig til, at det forhåbentligt snart bliver lunere så jeg for alvor kan lufte dem. Blandet med resten af min garderobe, der allerede indeholder mange ting der kan gå fint i spænd med ovenviste, skal det nok blive et ganske nydeligt forår rent påklædningsmæssigt :)
En anden tendens jeg er lidt lun på i forhold til forår/sommer er det mere 1950’er inspirerede look. Det kommer jeg nok også lidt at flirte lidt med og blande ind over. Specielt nogle af de taljerede kjoler er right up my alley. Måske jeg skulle lave en collage med det også?
Some of my cravings at the moment and sort of a moodboard of how I want to dress this spring :)