Nogle drømmer om at komme på jordomsejling, vinde i Lotto eller evig ungdom. Jeg drømte bare om at lave rødbedefarvet neglelak. Et ønske jeg var så heldig at få opfyldt i fredags.
Dér besøgte vi nemlig essie’s laboratorier udenfor New York og ikke nok med, at jeg lærte en masse nyt om et af mine yndlingsemner af nogle uhyre interessante negle(lak)eksperter, så fik jeg også lov selv at lege kemiker og farvetroldmand og lave min helt egen essie-lak fra bunden. Herunder også selv mikse mig frem til lige akkurat den farve, jeg stod og manglede i min (ellers ret imponerende) neglelaksamling. For jeg gik og drømte om en rødbedefarvet en af slagsen her til efteråret.
Det viste sig at være en overraskende svær farve at frembringe og det tog ikke så lidt tid at komme frem tid den. Den er blandet af rød og blå og så en del hvid og lidt sort. Dryppet i med pipette dråbe for dråbe. Så blande og se om nuancen var korrekt. Endnu en dråbe af dit og dat. Blande igen osv.
Og til sidst var den der. Den rødbedefarvede drømmelak. Og i klassisk finurlig og vittig essie-ånd måtte den selvfølgelig hedde Beet it!
Nu må vi så bare håbe, at de ender med at sætte den i produktion. Hvis ikke, kan jeg tippe om at essie’s Bahama Mama er ret tæt på og noget så pæn også.
Hvilken farve ville I lave?
Den lækre lipgloss-lyserøde, der også figurerer på billederne, lavede Sine, som jeg er herovre med. Den fik selvklart nanvet Danish Dandy
Årh den er fin, mangler helt sikkert også i min samling, så lad os håbe den lander i sortimentet! :) Jeg tror det vil være en lilla af en art, hvis jeg skulle lege den lille kemiker. Måske noget neon :D
Det var virkelig også svært at begrænse sig til én farve. Kunne have lavet 10 ;) Klem E
Jeg x fingre – vil elske en rødbedefarvet lak ??
<3
Det er virkelig en flot farve, du har lavet. :)
Det er jo da alt for sejt, det der! Det er jo den vildeste pigedrøm at komme ind i Essies Hellige Haller, og så endda få lov til at lege med. Krydser fingre for, at de sætter den i produktion ;)
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Det er virkelig nogle pæne farver ;)
Taaaak <3
Hvor er den fine halskæde fra? :-)
Hej Ditte, den er fra Jane Kønig, man kan selv sammensætte hvad man vil have på af små ‘klodser’. Så fint :) Kram Emily
Ej, hvor lyder det altså bare spændende at have besøgt Essies laboratorier!
http://nouw.com/satinawandel.dk
Wow din helt egen neglelak – hvor er det vildt! :) Og skøn farve, jeg elsker også farven af rødbede, det er sådan en smuk nuance af rød!
Jeg savner en helt svag lyseblå nærmest hvid neglelak. Ligesom man kan få helt sarte rosa nuancer. Og ja det er svært at blande neglelaksfarver. Jeg har forsøgt selv at blande farven, men den blev alt for lyseblå :-)
Hej Emily! Den helt utrolig flotte kjole på billederne, som du også har på på Insta – hvordan har du fået fingrene i den? Synes ikke jeg kan finde den på webshops.
Mange hilsner
Emilie
Hej Emilie, den er en kollektionsprøve fra Elaine Herbys SS17 kollektion, så den kommer (forhåbentlig) i butikkerne til foråret (dvs. februar/marts næste år), du kan evt. kontakte hende via insta og høre nærmere: https://www.instagram.com/elainehersby/ Kram Emily
T
Hov, det gik for hurtigt.. Tak for svaret Emily :)
Hej Emily.
Jeg ved godt at dette er et gammelt indlæg og at det ikke er så relevant ift. dette indlæg, men jeg håber virkelig at du svarer.
Jeg har præcis det samme hår som dig, og det er stadig ikke lykkedes mig at finde en frisør som er god til mine krøller, og som kan “håndtere” mit hår. Derfor vil jeg høre dig om du har et godt råd (hvor du har været glad for at blive klippet) Jeg så at du skrev om Gun-Britt på et tidspunkt, men udover det, har du så en god idé til hvor jeg kan få lokkerne klippet?
KH Mathilde
Hej Mathilde
Jeg er nemlig glad for Hanna hos Gun-Britt, men er (pga farvning) skiftet til Ofia på Frederiksberg Allé som er så dygtig til klip også og som selv har et stort krøllet hår :) Kram Emily