Det går desværre ikke an at erhverve alle pæne ting, jeg så under modeugen i New York og mange af dem kommer nu engang heller ikke i butik før om et halvt år eller mere. Men en ting er lige til at få fingrene i (bogstavligt talt) med det samme og så kan enhver pengepung endda være med.
Jeg snakker selvfølgelig om neglemode og nedenfor kan I både se mit yndlingsneglelook fra NYFW og min egen fortolkning af det. Jeg er stadig helt høj på turen og har samlet så meget inspiration, at jeg er ved at flyde over. Ikke blot når det kommer til negle, men også mange, mange andre ting. Det er virkelig en helt særlig by med en helt særlig energi.
Ps. Matte negle, altså hvor der er brugt en mat topcoat ovenpå den farvede lak, var en anden gennemgående trend jeg spottede, mere om den snart.
Til Rebecca Minkoffs show blev der lavet de smukkeste negle. En moderne og modig udgave af den franske manicure med to farver fra essies nye efterårskollektion: go go geisha & maki me happy.
Se hele showet lige her – og se om I kan spotte mig. Jeg sidder ude i venstre side i starten af videoen :)
Rebecca Minkoff er – udover at være en vanvittigt populær modedesigner over there – også Global Color Director for essie og er således boss’en, når det kommer til hvilke neglelakfarver, der udvikles.
Og jeg synes altså hun gør det godt. Efterårskollektionen (som I kan se ovenfor, minus den grønne) er en af de bedste længe og jeg elsker at farverne ikke bare er smukke hver for sig, men faktisk næsten er endnu bedre sammen og med fordel kan bruges som i manicuren fra showet.
Min – noget mindre komplicerede – udgave af showneglene. Samme farver, men blot med fire negle malet i den mørke maki me happy og så en negl i kontrastfarven go go geisha på hver hånd.
Sødeste model med fine negle backstage inden showet.
Og endnu en sød, ispisende skønhed med fine fingerspidser. The devil’s in the details :)
Showet i gang. Elsker, elsker, elsker den lille pige overfor mig med tiara. CUTE!
Übercool Caroline Vreeland og Shea Marie gik også showet. Hånd i hånd <3
En storsmilende Rebecca Minkoff gemmer sig bag en af modellerne til finalen.
… so do I! Var meget tæt på at snuppe den læderjakke med hjem til samlingen…
Gode minder fra en spændende og inspirerende tur: Den smukke kjole jeg købte direkte efter showet (som jeg har på her) og negle à la samme.
Og jo, jeg købte skam også neglelak med hjem. Nogle af de farver, der findes i USA, kan man ikke få herhjemme og mojito madness manglede altså i min samling. Kæmpe neglenørd, I know ;)












