kjole Rebecca Minkoff// sneakers Vans// taske Chanel//jakke Anine Bing (reklamelink)// solbriller Prada
Så er jeg vel hjemme igen ovenpå en helt igennem mægtig uge i New York. Som I nok har kunnet fornemme både her og på mine sociale medier, har The Big Apple slået benene væk under mig og Paris har fået sig en konkurrent, når det kommer til yndlingsbyer i min bog.
Ps. Lidt mere New York her og meget mere New York her (især tips til steder at spise!).
Billederne her er fra den hyggeligste lille gårdhave, der lå præcis ved siden af vores hotel og hvor jeg havde lyst til at flytte ind. Eller genskabe en lignende jungle herhjemme.
Kjolen er en anden ny yndling og en jeg købte direkte efter Rebecca Minkoffs show i lørdags (se hele showet her), efter at have beundret den på catwalken. Hendes show var nemlig efter princippet ‘from runway to retail’ og man kunne således shoppe tøjet fra showet umiddelbart efter. Ret sejt og en helt ny måde at tænke mode på.
Bla bla bla… Jeg har meget svært ved at holde mund, når jeg får taget billeder.
Rebecca Minkoffs modeshow var bare et blandt mange, jeg havde fornøjelsen af at deltage i under New Yorks modeuge, da essie står for neglemoden til mange af de bedste shows og derved har jeg kigget med både backstage og til selve visningerne hos bl.a. Alexander Wang, Self-Portrait og Jenny Packham. En kæmpe oplevelse som jeg glæder mig til at dele mere af med jer, når jeg har fået trawlet alle mine billeder og noter derfra igennem.
Og så vil jeg ellers bare ønske jer en helt fantastisk weekend. Jeg glæder mig til at ae på Penny-dyret og nyde det fine vejr herhjemme. Hmm… Og til at løbe en ‘lille’ tur. Da jeg i mandags skrev, at jeg så frem til en weekend helt uden planer, havde jeg momentant glemt, at jeg skal løbe halvmaraton på søndag. Det er vel i for sig også en slags plan… Så håber jeg bare, at al jetlag er væk inden da. Og at jeg kan slå min egen tid fra sidste gang.
Wish me luck :)