Rigeligt med vand og solcreme, nok søvn og motion, gode fedtstoffer og kosttilskud, rens morgen og aften og god hudpleje i øvrigt. Og ansigtsbehandlinger i ny og næ. Jeg er så artig, at det næsten er for meget, når det kommer til min hud. Altså nu. For jeg var – som de fleste andre – ikke synderligt optaget af mit ansigtsbetræk, da jeg var i tyverne. Og brugte generelt mere tid på at dække det, end på at pleje det og passe på det.
Konkurrence
Vind Estée Lauders nyeste anti-aging creme. Se mere nederst i indlægget :)
Noget af al den laissez faire, kan jeg trods alt godt fortryde lidt nu. Og jeg lever ellers generelt mere efter Edith Piafs “Moi, je ne regrette rien”-refrain. Men lige på hudkontoen kunne jeg altså godt have ønsket, at jeg havde været lidt flinkere førhen. Især ville jeg ønske at jeg ikke havde gamblet sådan med min nattesøvn. Det er først noget jeg har lært at prioritere og værdsætte indenfor de seneste par år og mens jeg læste og da jeg indtog arbejdsmarkedet, troede jeg, at jeg snildt kunne klare mig med 5 timers søvn pr. nat. Dumt.
Estée Lauders Revitalizing Supreme Plus, Global Anti-Aging Cell Power (ja, med det navn må den altså kunne et og andet ;)) er en “kan det hele”-creme, der lover at indeholde nøglen til hudens eget potente anti-aging-forsvarssystem. Cremen er nemlig tilsat Moringa-ekstrakt, der går ind og aktiverer dannelsen af naturlige proteiner i huden og derved giver en bredspektret anti-aging-effekt idet forsvarsbarrieren forstærkes, irritationer beroliges og huden bliver fastere, glattere og får flottere glød.
Det lyder lovende, synes jeg og jeg glæder mig til selv at prøve cremen ordentligt og se om den kan hjælpe med at udfolde min huds fulde potentiale. På trods af, at jeg var en hudskurk, da jeg var yngre ;)
KONKURRENCE
Og to af jer kan også afprøve cremen på eget ansigt. Jeg udlodder nemlig to gange Estée Lauders Revitalizing Supreme Plus, Global Anti-Aging Cell Power cremer til en værdi af 795 kr. stykket til to heldige læsere.
For at deltage skal du lægge en kommentar herunder, hvor du fortæller mig hvem eller hvad, der hjalp dig til at nå dit fulde potentiale i en eller anden sammenhæng :)
Konkurrencen slutter torsdag d. 29. september kl. 20.00. Vinderne får direkte besked via mail.




