^^Negle à la Den røde plads på Nørrebro^^
Ugens højdepunkt? Onsdag til essie-workshop med nordiske kollegaer. Spot on nail art à la København, som jeg fik lov at få fingrene i – bogstaveligt talt, cool nyheder jeg er ivrig efter at dele med jer, sneak peek af kommende kollektioner (pæne, pæne farver!) og masser af gode idéer og trends til fingerspidserne. Mine som jeres.
Jeg fortsætter nemlig mit samarbejde med essie og som deres danske ambassadør, glæder jeg mig meget til at dele masser af godbidder og inspiration indenfor emnet (og lidt udover) med jer i løbet af året.
Og hvorfor er det så lige, at det der neglelak bliver ved med at være så interessant? Fordi det er den lille, men afgørende detalje. Fordi det befinder sig i spændingsfeltet mellem to af mine yndlingsemner, skønhed og mode. Fordi det er noget man kan lege med og et sted hvor man kan prøve trends og farver af, uden at skulle forpligte sig på samme måde, som hvis man købte en (dyr) taske eller frakke. Fordi det ikke kræver, at man har en særlig størrelse eller højde. Fordi det er noget hvor alle kan være med uanset budget. Fordi man i et snuptag kan tilføje en iøjnefaldende kontrast. Eller matche og understrege et look. Og fordi det er hyggeligt at sidde og dimse med og slappe af med. De der 15 minutter hvor man ordner negle og ikke rigtigt kan lave andet, føles som en stor luksus. Noget jeg tager mig tid til.
Den nok så name-droppede, men også nok så vigtige, me-time.
^^Plejende og pæne nyheder.^^
^^Tæt på bryllupskagepotentiale ;)^^
^^essies dygtige global lead educator (og fashion show og celebrity manicurist), Rita Remark, i færd med at trylle med mine fingre.^^
^^Dagens negledesigns var til lejligheden inspireret af København, nærmere bestemt Superkilen og Den røde plads på Nørrebro.^^
^^Godt tænkt.^^
^^Først et lag sart lyserød.^^
^^Dernæst detaljerne med en tynd pensel (og en ret sikker hånd!).^^
^^Voilà!^^











