Tænkte at det var ved at være længe siden Penny havde sagt hej, så her er hun i fuld firspring i færd med alle sine yndlingsting og endda også i en lille video (ja, sorry, vi er ikke helt så vakse med levende billeder, som vi er med almindeligt fotografi, lover at øve os).
Håber I klarer den i regnvejret og finder på noget hyggeligt at lave. Føromtalte hundehvalp har sørget for masser af action her i sommerhuset og det lykkedes skam også damen at crashe ind i køkkenskabene i fuld fart i går eftermiddags og slå skulderen af led, så jeg har brugt dagen i dag hos meget sød dyrlæge i Fredensborg, der lappede stunt-hunden sammen. Hun skal nok blive en dyr dame, da hun er lidt for modig (nogen ville sige dumdristig), har alt for meget fart på hele tiden og alt for lidt styr på sine lange Bambi-ben endnu. Er dagligt bange for at hun brækker halsen (bogstaveligt talt) på sig selv, da hendes yndlingsbeskæftigelse er at løbe fuld fart frem og så kaste sig ned i en slags kolbøtte på hovedet. Tossede hvalp altså…
Til jer der går i hundetanker
Og nu vi er ved det med tossede hvalpe, så må jeg hellere lige understrege at nok ser sådan en border collie noget så sød ud og er en af de klogeste og mest hengivne hunderacer og det er også en helt fantastisk hund i de rigtige hænder. MEN det er en hardcore arbejdshund, hvilket betyder at den skal have noget at lave, ellers bliver det en arbejdsløs arbejdsnarkoman og det er synd for både hund og ejer, idet hunden nok skal finde på et ‘job’ selv og det er sjældent, at det er et ‘job’ vi mennesker anser for at være en brandgod idé. Så medmindre man kan afsætte flere timer dagligt til motion, træning og anden aktivering, er en border collie nok ikke lige den race man skal vælge. Og omvendt skal man heller ikke vælge en engelsk bulldog hvis man ønsker sig en kommende langdistanceløbepartner. Vi mennesker har en tendens til at tro at en hund er en hund og at vi blot skal vælge den vi synes ser pænest/sjovest/sødest ud. Men de forskellige hunderacer er gennem mange hundrede år specialiseret udi mange forskellige discipliner og det kan være temmelig fatalt at vælge galt. Især hvis man ikke er opmærksom på hvad der ligger i softwaren i den hund man vælger. Så hvis I går i hundetanker: Find ud af hvad hunden skal bruges til og hvad jeres forventninger er til den og find så nogle forskellige racer, der passer på det. Hvis man vælger blandingshunde kan man få det bedste fra de racer hunden er blandet af, men omvendt også det værste, så det er en god idé at researche på de forskellige racer, der indgår i blandingen og være sikker på at man kan lide ‘hele pakken’.
Inden jeg valgte at det var en border collie, der skulle bo hos os, gjorde jeg mig således en masse tanker om hvilken hund, der ville passe til mig og os. Jeg ville gerne have en super social hund, der var god med alle mennesker og børn, da vi ofte har gæster og folk rendende ind og ud. Vi skulle derfor ikke have en hund med tendens til at holde vagt eller være reserveret overfor fremmede (der røg dobermannen, der ellers er en af de smukkeste hunde i mine øjne – med ører og hale forstås). Dernæst ville jeg gerne have en hund, der ville blive en god trænings- og konkurrencepartner indenfor lydighed og agility, da det er mine store passioner (udover blogging og kagebagning, hehe). Ydermere skulle det være en race, der kunne tåle at gå og løbe lange ture rent fysisk og som ikke havde alt for meget jagtinstinkt i softwaren, da jeg elsker at kunne lade hunden løbe frit, hvilket kan være svært med nogle af de mere selvstændige racer og dem der tager fært.
Border collien var med på min oprindelige liste (der også talte kelpie, dansk-svensk gårdhund og kleiner münsterländer), men var egentlig min sidsteprioritet, da jeg ikke er så vild med lang pels (sådan noget er jo en smagssag og har ikke noget at gøre med hvad der foregår indeni hunden, men når alle andre overvejelser er i orden, kan man jo begynde at kigge på det kosmetiske, hæhæ). Men så hørte jeg om en helt fantastisk korthåret border collie tæve, der skulle have hvalpe og resten er historie nu.
Hold da op, det blev en længere passage. Ville bare råde jer til at tænke jer grundigt om hvis I vil have hund, der er meget bedre chance for at I og hunden får et langt, lykkeligt og nogenlunde problemfrit liv sammen hvis I vælger den type, der passer bedst til jer. Jeg er ikke i tvivl om at min langbenede, vilde og tossede lille arbejdsnarkoman lige er mig, er så glad og taknemmelig for hende og hun er den bedste hund jeg kunne ønske mig, men hun kunne garanteret også være nogle andres værste mareridt ;)
Hvis I vil have professionel hjælp til at finde ud af hvilke racer, der kunne passe til jer, så kan jeg varmt anbefale Nordhund.dk, hun er en af de sødeste og dygtigste adfærdsbehandlere jeg kender og er den jeg anbefaler mine egne kursister hvis deres hunde har adfærdsproblemer. Det er også hos Nordhund, at Penny har gået til hvalpetræning, hvorfor der er en del billeder af hende på hjemmesiden :)
Walking Penny at one of the green spots of Copenhagen.
Når jeg ser din fine Penny, savner jeg mine 12 hvalpe, som huserede huset for et år siden.
Det er dog skønt at få billeder fra hvalpeejerne, så vi kan følge lidt med. Hannerne vejer 60 kg. – noget mere end forventet.
En hund er bare det allerbedste IMO – og så ligner Penny lidt min gamle hund, Sveske, som jeg heldigvis nåede at nyde i 15 år, så hver gang jeg ser Penny, smiler jeg og tænker på gode tider med min gamle.
Nyd det!
Jeg nyder det og prøver at huske at være taknemmelig hver eneste dag, det går alt for hurtigt jo :)
Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg læste alt det, da jeg overhovedet ikke er hundemenneske, men du skriver i hvert fald helt fantastisk!!!
Ha ha. Jeg har det på samme måde. Skal slet ikke have hund, men pløjede mig også gennem teksten og nød, at den var så velskrevet. Og bagefter tænkte jeg, hvorfor læste jeg lige det? Der stod jo ikke “Til jer der IKKE skal have hund” ;-)
Hehe… mange tak ;)
Hun er altså bare sød :) Jeg ville helt vildt gerne have hund igen. Jeg er vokset op med en gravhund men har efterfølgende ikke haft hund. Men en dag når jeg bor et sted hvor jeg synes at det er i orden at have en hund, med have og den slags og ikke mindst har tiden til det, så skal jeg og kæresten bestemt også have en. Synes ikke det er fair over for hunden hvis man har den i en lille lejlighed i op mod 8-9 timer om dagen hvor man nu er på job og laver andre ting. Så det er noget der ligger et stykke ude i fremtiden, men bestemt noget jeg glæder mig til. Især når jeg ser billeder som de her jo :D
Lyder fornuftigt og ja, det er nok mere tiden end haven/boligsituationen, der afgør om det er fornuftigt at have hund eller ej :)
Iiih, sikke en fantastisk film – i er bare så søde dig og penny! Og J er rigtig sød at filme jer, så vi kan få lov ar se mere af jer! ;)
Hehe, mange tak :)
skønne billeder (:
thewallsaroundus.blogspot.com
Jeg har selv den sødeste hund i verden (mener jeg), og jeg holder virkelig af disse indlæg om hunde/Penny :-D
Jeg kunne ikke ha beskrevet det bedre selv!
Nøj, hvor er der mange dumme og uansvarlige hundejere, der tror at man “bar” kan købe en hund og så køre det bare..
Jeg bliver tit spurgt hvorfor jeg dog har en pekingeser, når min mor opdrætter de smukkeste shar pei’er.
Når jeg så siger, at jeg ikke kan tilbyde en shar pei, hvad den har behov for pga. dens ret specielle behov og temperament, så synes folk ofte at jeg overdriver. Det er jo “bare en hund”.
Nej, en pekingeser passer til mig; den er lidt doven, ikke så klog, elsker at putte, er mega kræsen og mega stædig. Det kalder jeg personlighed:)
Haha… lyder dejligt med pekingeseren og ja, der findes jo en hunderace, der passer til alle så det er bare om at vælge rigtigt :)
Hvor er den pæne t-shirt fra? Er på jagt efter perfekt basis, og denne kunne meget vel være en kanditat! :)
Den er såmænd fra Gina Tricot og kostede vist bare 80 kr. :)
Jeg SAGDE jo, at hun nok skulle blive en ordentlig mundfuld! :-)
Men af din rigtigt godt skrevne artikel kan man jo heldigvis forstå, at det var du skam udmærket klar over, og jeg er sikker på Penny var det helt rigtige valg! Du skule næsten overveje at skrive en bog.
Pragtfuldt at se og læse, at I har så meget glæde af hinanden.
Mvh Jacob
I know! Men jeg vidste jo hvad jeg gik ind til og en ordentlig mundfuld og vild og blodig var lige hvad jeg ønskede mig :)
Det er da skønt med en som ikke glorificere border collien. Jeg syntes tit at støde på diveres folk som bare så meget skal have en border, fordi den jo bare er så let at træne. Men når de så står med den der border og den begynder at hyrde cykler, børn ja hvad ved jeg så har de ligepludeseligt en problemhund. De har nemlig ikke gjort noget galt…
Jeg er jo en af de tosser der valgte en “kamp/muskel hund” en staffordshire bull terrier. Det var også efter lange overvejelser. For alle hunde er jo skønne, men det er de oftest kun hvis de er sammen med de rette ejere.
Jeg får kuldegysninger af folk der undrene sprøger hvorfor jeg stadig går til hundetræning med min “karla” når hun jo ikke er en hvalp længere. Hun er et år. Når jeg så siger at hun jo har brug for at bruge sit hovede og ikke bare sin krop. Kan jeg tydeligt se at de tænker jeg er idiot.
Vi går selv til træning ved en hundetræner som har 3 bordere, og hun har da noget at se til. Men de er fantastiske hunde som får alle os andre til at se ud som om vi har dumme, dvaske og ikke særligt kvikke hunde.
PIS OS.
Åh staffier er noget af det sødeste, dejlige små klovnehunde :) Men igen en race hvor det er super vigtigt at vide hvad der ligger i softwaren, hvis man går og tror man har en labrador, så er man altså på den. Ligesom med borderen, for puha ja der findes nogle tossede og understimulerede ‘jeg hyrder alt og alle’-bordere rundt omkring…
Dejligt at du stadig går til træning med din hund og er opmærksom på at den skal bruge hovedet :)
Tror ikke jeg kan få hvalpeoverload. Elsker hun med meget stort E og savner virkelig tit den kontakt og nærhed og selskab man kan have med en hund. Når det er sagt så er det nemlig også et stort arbejde og mit liv, min lejlighed og min økonomi er desværre slet ikke til en hund lige nu. Derudover er min kæreste opvokset i et hjem hvor de næsten hader hunde, så altså… nu må vi se om det nogensinde kan lykkes. Men synes at det er en gave for børn at vokse op med hunde.
Beundrer din træningsstil med Penny (sådan blev min barnddomshund desværre ikke helt oplært) og vil klart lade mig inspirere at det hvis jeg engang får hund.
Kh Anne / Krittewitt
Håber der kommer en hund til dig en dag :)
** YNDIG er hun jo **
Dejlige friske naturbilleder og deejlig glad hund :)
Billederne passer perfekt til mit eksotiske torsdagshumør: Når det er SÅ GRÅT
udenfor må man jo selv sætte kulør på hverdagen- og det gjorde jeg så idag
med mit monster-kup af en skønno neglelak og look of today i fin natur :)
Kig endelig forbi “Mit Hawaii” til flere lækkerier, eksotisk varme,
inspiration og hygge:
http://mithawaii.blogspot.com/
Aloha<3 over and out :)
Uh, det lyder rart will do :)
HEEEEEJ PENNYYYYYY!!!! Hun har været savnet. Jeg ELSKER at der findes folk der er lige så tosset med deres hunde som jeg, og som endda blogger om det :D Det er skønt at følge med i hendes liv..
Kloge ord du også kommer med. Det er nemlig SÅ vigtigt at finde en race der passer ind i ens familie..
Deligt at høre at Penny-indlæggene er værdsat (af nogen, ved også at der er mange der hellere ville være foruden, hehe) :D
Hej Emily!
Jeg fik i søndags verdens dejligste dværggravhund, og er SÅ glad for ham allerede!
Jeg har brugt rigtig lang tid på at overveje hvilken race der ville passe til mig, og jeg ved at Coco (som han hedder) er helt rigtig for mig!!
Hvor dejligt! Håber at du og Coco får det fantastisk sammen :)
Tak, det gør vi heeelt sikkert! :)
Ihhh, hun er bare så fin Penny.
Hun vil passe utroligt godt sammen med min zobel-farvet Border han :-)
Hvor meget er hun oppe og veje nu?
Uh, zobel er også lækkert! Hun vejer hele 11,5 kilo, hun har meget meget travlt med at vokse (hun har laaaange ben og er ellers helt skinny) og har også skiftet alle tænder, lidt vildt når man kun er 4,5 måned…
Kender du tegneserien Fæhunden? Den handler om en border collie i New Zealand.. Og Penny ser bare så dejlig ud!!
Og så vil jeg lige sige at det er er det samme med katte (og alle andre dyrearter for den sags skyld) at man sætter sig ind i de forskellige racer og ikke bare tager dem for udseendet :)
Jaaa jeg læste Fæhunde, da jeg var yngre men havde helt glemt dem, tak for at minde mig om dem :)
Elsker dine Penny indlæg, hun er så smuk!
Jeg har selv en golden hvalp på 8 mdr og vi gjorde os mange tanker inde om hvilken race vi skulle vælge, vi tog test på nettet og de bekræftede os i at det var en golden vi skulle have.
Har netop startet ny blog op og regner med at lave lidt indlæg med hende engang imellem, så kig endelig forbi hvis du skulle få lyst :)
http://www.clolurbloggen.blogspot.com
Tak for dit utroligt velskrevne indlæg om valg af hunderace. Det er skræmmende, som folk i et væk anbefaler den og den race uden overhovedet at skele til, hvad den kommende hundeejer har brug for og kan tilbyde. Vi har selv en Chesapeake Bay Retriever, men KUN fordi jagt er min kærestes et og alt. Dér kan denne race noget, men samtidig må vi respektere hendes sind, vagtinstinkt og til tider lidt reserverede holdning til fremmede. Desværre falder brugshundene ofte i forkerte hænder, og min kæreste var skam også skeptisk, da jeg fortalte om den her blogger, der havde fået en sød border-hvalp. “Ved hun godt, hvor meget den egentlig har brug for?” Det kan jeg vist efterhånden godt forsikre ham om, at du gør.
Årh, søde Penny! hun er da blevet vildt stor allerede? hvor gammel er hun nu?
http://www.perfection-bloglife.blogspot.com/