5

Denne uges ‘5 jeg kan lide’ bærer nok lidt præg af ferieliv og ditto aktiviteter. Såsom at hygge længe om morgenen med kaffe og morgenbrød…

… og læse bøger. Mine feriebøger er som regel krimier af en art…

Morgenbrødet må mægtig gerne være Moffebrødet fra Den Franske Bager i Hornbæk. Virkelig virkelig godt brød!

Der er ikke noget som en tur i Dyrehaven. Synes det er en sjov blanding derude af skov og vildt, forlystelser og hestevogne.

Jeg havde mine to fineste med. De er gode at være i Dyrehaven med… På hver deres måde og endnu bedre sammen.

Gode kager fra Emmerys (citronmånen er genial og den hvide brownie og Marokko-kagen er også værd at smage)  og besøg af veninde med lille baby har selvklart også været et af højdepunkterne.

Håber at I også har haft en rar uge med gode ting og oplevelser?

Some of the things I’ve enjoyed this week; long mornings with coffee, bread and papers, reading detective novels, a trip to ‘Dyrehaven’ a forrest just north of Copenhagen, my puppy and the bf and cakes with friends.

bloglovin

(Visited 726 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Jeg elsker også dyrehaven – der er lidt for enhver smag :)
    Efter sidste “5 jeg kan lide” skyndte jeg mig ned i Irma og købte mango lassi. Tak for tippet, det var rigtig lækkert :D

  2. Fint og hyggeligt indlæg :) Selv har jeg gået en lang tur i eftermiddags og skal om lidt i biografen og se The Beginners med min mor og søster.
    Ha en forsæt dejlig dag!

    Anne

  3. Skønne billeder – som altid!
    Det skulle vel aldrig være Tyskerungen, du er i gang med? Jeg ELSKER krimier, og er netop i gang med Havfruen af Läckberg. Har du læst noget af Sara Blædel? For hvis ikke så skylder du dig selv det ;)

    P.s. Har vist aldrig lagt en kommentar før, selvom jeg har læst din blog trofast i over et år. Men jeg synes, din blog er helt fantastisk, og elsker kombinationen af mode, mad (har prøvet et utal af dine opskrifter med stor succes), kultur og smukke billeder. Og så hjælper det selvfølgelig også på det, at du simpelthen bare virker så sød! Så tak for en skøn blog, som jeg elsker at følge, på trods af at jeg aldrig kommenterer :)

    1. Det var nemlig Tyskerungen og er i gang med Havfruen nu ;) Må prøve Blædel også, tak for tippet.

      Og dejligt at du fik lyst til at kommentere! :D

  4. “Håber at I også har haft en rar uge med gode ting og oplevelser?”

    Kan du tro, var med kæreste på endags-tur til Göteborg – hårl da OP, hvor er det en fed by! – og efterfølgende så vi solnedgangen fra øen “Marstrand” i skærgården lidt nord for Göteborg. Der skal du altså også tage op med din kæreste engang, evt. på en weekendtur!

    Rigtig god weekend,
    Mvh Jacob