I weekenden var Penny på tur med sin lille ven, Torben.
Det er slet ikke til at fatte. Men i dag fylder Penny Pletnæse 8 år. Måske nogle af jer kan huske, dengang jeg fik hende?
Hun er blevet lidt grå rundt om snuden, men ellers er der ikke meget alderdom at spore hos hende. Hun er akkurat lige så meget Duracell-kanin, som hun plejer og folk forveksler hende stadig med en stor hvalp, når vi er ude at gå tur. Fordi hun som oftest ser (psykotisk) glad ud, men nok mest fordi hun allerhelst hopper op og ned på alle fire ben, som et andet Kængubarn eller Tigerdyr.
Men hun har også en anden side. Hun er nemlig ikke kun hoppedyr på coke. Hun er også sød og mild og lidt af en kylling (med nogle ting) og en særling. Jeg havde lyst til at skrive ‘særlig’, men det andet er mere rammende. Hvis hun var et menneske er jeg ret sikker på, at hun ville have en autisme-diagnose af en art. Hvilket (indrømmet) voldte mig mange kvaler, da hun var yngre, men også lærte mig uendeligt meget om at møde hunde (såvel som alle andre levende skabninger), der hvor DE er og så ellers pakke forventninger og ambitioner væk. Hun har lært mig så uendeligt meget. Især om hvordan man knytter et tæt og trygt bånd hund og menneske imellem. Når først det er etableret er alt andet muligt.
Der er noget helt vidunderligt over at have en ‘gammel’ hund. Den måde man er i kontakt på og nærmest kan tale sammen. Det føles vitterligt som om vi er i telepatisk kontakt. Det er vi selvfølgelig ikke, men når man har haft otte år til at aflæse og lære hinandens signaler og kropssprog at kende og trænet masser af øvelser sammen, så KAN man rent faktisk kommunikere ganske fint og lidt til. Det kan jeg også se på hvor hurtigt hun lærer nye tricks – for jo gamle hunde kan snildt lære nyt.
Jeg håber sådan, at jeg får lov at have min fine hundepige mange, mange år endnu. Så længe hun har det godt og er frisk selvfølgelig.
Og så glæder jeg mig helt vildt, til hun skal møde baby til sommer. Penny har været skruk (på mine vegne) i meget længere tid end jeg selv har og hun ELSKER vitterligt børn i alle aldre. Hun logrer bare hun ser en barnevogn og putter sig ind til mine veninders børn ved hver en given lejlighed. Tror hendes drømmejob er en karriere à la Nanna i Peter Pan.
Tillykke bedste Penny-dyr ♥
