Kommer I med (mere eller mindre) diskrete ønskehints til jeres mænd og kærester?
Jeg gør. Men med ret så ringe udbytte. Så måske jeg hinter forkert… Jeg får nemlig gear og gadgets i stedet for halskæder og tasker…
Drømmemanden går ikke under navnet Drømmemanden for ingenting. Han er den sødeste, sjoveste og morsommeste, jeg kender. Og tilmed meget omsorgsfuld, hjælpsom og betænksom. Ja, faktisk er han egentlig gave nok i sig selv. Og inden vi – med et stort glimt i øjet – går til næste del af indlægget, så lad mig lige understrege hvor taknemmelig jeg er over at være hans kæreste kone (det har jeg til gengæld ikke vænnet mig til at kalde mig endnu).
Men… der er begyndt at danne sig et mønster. Hvert år til jul (og fødselsdag for den sags skyld) får jeg gear. Ski, våddragt, lavinebipper, surfbræt, lavine-airbag, hjelm til ski osv. Forstå mig ret. Det er ægte kærlighedsgaver, så vi kan lave vores sport sammen og så jeg ikke kommer til skade. Ingen tvivl om det. Men de er nu engang ikke så romantiske.
Lige med gaver fra ens kæreste (og ja, jeg er dødsens barnlig og en kende gammeldags), så synes jeg at smykker, tasker, sko, tøj, undertøj, parfume og sådan nogle pigeting i almindelighed er federe.
Så nu må jeg bare finde en måde at kommunikere det videre til Drømmemanden på. Og så ellers købe mit gear selv ;)
Men hvorfor er det, at han aldrig helt forstår, hvad jeg ønsker mig til jul? Selvom jeg synes, jeg er meget eksplicit, så må jeg simpelthen hinte for dårligt.
PANDORA har besluttet sig for at hjælpe og derfor kan man gøre brug af deres funktion her, hvor man kan sende personlige hints direkte til gavegiveren. Jeg tror jeg skal hinte Nikolaj om det tynde armbånd med sten og kuglevedhænget med stjerner og måner ovenfor (havde det kun til låns), som egentlig er beregnet til et armbånd, men som gør sig noget så fint i en halskæde synes jeg.
Ps. De flotte vinternyheder fra PANDORA.
Alle smykker med undtagelse af rødt trådarmbånd + vielses- og forlovelsesring er fra PANDORA:







