
Jordbærkager på rad til kampdagsfrokost i fredags. Jeg craver stadig jordbær som en gal og GLÆDER mig over at vi nærmer os noget der ligner en sæson. Om ikke andet i (og på ;)) Europa.
Hvor kan der ske utroligt meget på et år. Sidste år på dette tidspunkt var jeg midt i en stor sorg og selvom livet går videre og sådan, så husker jeg det som værende en sej periode at komme igennem. Først omkring påske lettede tågerne og jeg begyndte for alvor at føle mig glad igen. Måske det er derfor, jeg glæder mig helt vildt til påske i år? Det plejer jeg altså ikke… Ser sådan frem til sommerhushygge, lange ture med hundedyret, læsning foran kaminen, påskefrokoster, påskeæg og forårsvibrationer. Altså jeg længes ligefrem. Lidt skørt og ret hyggeligt.
Men jeg er også glad, der hvor jeg er nu. Ikke kun fordi jeg er gravid (jeg har virkelig passet på i denne proces, at det ikke måtte blive til det eneste mål for min lykke – hvilket kan overføres til mange situationer, uanset hvad det er man efterstræber), men også fordi der netop er sket så meget i det forgangne år. Jeg har arbejdet så meget med mig selv, psykisk som fysisk og det føles rart at kunne skrive, at jeg er et helt andet og rigtigt godt sted nu. Måske tiden ikke læger alle sår, men hvis man arbejder med den, så kan den i alle tilfælde være en stor hjælp.
Jeg ønsker jer den bedste uge, uanset hvad I går og tumler med ♥

Da det begyndte at bule.
Smukkeste februarsolnedgang over Bellahøj.

Som hund så ejer. Måske Penny og jeg ikke ligner hinanden udenpå, men det gør vi til gengæld indeni.
Til lørdagsyoga efterfulgt af overdådig, plantebaseret brunch i YO.
Selvforkælelse hos bedste Anita Falslund, der ikke bare er dygtig med hænderne, men også har en af Københavns smukkeste klinikker. Jeg får som regel hendes signature facial.

Mens både min og Nikolajs mor strikker på livet løs, har vi endelig vovet pelsen og købt en brugt børneseng. Og så har vi søde venner, der forærer os tøjdyr og andet fint. Da vi købte sengen, kendte vi endnu ikke kønnet, men besluttede os for at både små piger og drenge, kan sove i en lyseblå seng. Hvis vi da ikke ender med at male den under alle omstændigheder.
Sol i fjæset og på vej på ski.

Til Eddies barnedåb og kagebord, hvor jeg tilmed var heldig at få en semla to go. Og så kunne jeg ikke dy mig for at låne Lilys meget fine trøje til et billede.

Åh Islands Brygge ♥



