Skønheden i alting

Uniformen: Jeans, noget der kan knappes op og knold.

Det er lidt pudsigt, for de seneste par måneder har været de mindst ekstravagante og begivenhedsrige i mange år for mit vedkommende. Altså hvis vi ser udover, at nogen har fundet deres egne hænder, er begyndt at smile en masse og grine højlydt og andre ting, der føles som kæmpe milepæle, når man er denne nogens mor. Men sådan helt objektivt set, så sker der ikke en skid. Og alligevel kan jeg nærmest ikke huske, at jeg nogensinde har været gladere.

Jo, jo jeg går til træning, har barselsbesøg og børster mine tænder og af og til mit hår. Og forsøger, at holde mig en lille smule opdateret på dette og hint. Og der er ‘vilde’ ting som babysvømning og et enkelt arrangement i kalenderen hist og her. Og så fik jeg ordnet negle lørdag eftermiddag. En time i himmerige føltes det som. Efterfulgt af et voldsomt savn efter min baby. Så skyndte mig hjem igen. Men derudover så sker der altså ikke det store. I alle tilfælde ikke hvis jeg sammenligner med mit liv før Kurt. Nu kører dagene bare i sådan en rar og rolig trummerum. De har fundet deres egen babyrytme, der fungerer bedre og bedre dag for dag. Og selvom jeg nok også skal blive træt af det af og til, så nyder jeg det altså lige nu. Der er noget rart over forudsigeligheden. Over helt bevidst at have skruet lidt ned.

På sigt skal det nok blive en god blanding af før og nu. Det bedste fra begge verdener, hvis ellers jeg kan kringle det. Måske det ikke går og så går det nok også. Men jeg tror, jeg kan, for jeg er blevet endnu bedre til at mærke, hvad jeg kan lide, hvad der gør mig glad og skaber værdi for mig. Og hvad og hvem jeg gider. Men for nu nyder jeg altså, at tiden står lidt stille. Altså samtidig med at den ræser afsted.

Fordi intet og alt sker lige nu ♥

 

Min gode, lille hundepige. Tog hende ud på tur bare mig og hende. En times tid hvor hun var i fokus. Det skal der også være plads til. Den geniale kardemommesnurre fra Juno, som søde Christina havde medbragt, da hun var på besøg med sin lille dreng. Så hyggeligt at se dem begge.

 

Smukkeste halskæde fra Trine Tuxen med et vedhæng og en birthstone for hhv. Nikolaj, Kurt og jeg. Så utroligt fint og betænksomt ♥  (Halskæden er modtaget i gave).

 

På skovtur med min lille familie. Ny yndlingskop i samlingen af umage kopper.

 

Småbitte Vans. Jeg dør! Også absurd søde på. Må vise jer snart.

 

Peanutbutter cup fra 42 Raw. Haps altså. Må prøve at lave noget lignende selv.

 

Utallige trilleture på Amager Fælled. På de bedste dage ser der sådan her ud. Efterårsmagi.

(Visited 3.582 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Så fine billeder. Det sted på fælleden er så fint. Der indlægger jeg også altid en pause på mine løbeture ;)

    KH

    1. Den er fra Noa Noa. Elsker at den ikke ‘bare’ er en almindelig skjorte, men alligevel med skjortens funktionalitet (jvf amning). Klem E

      1. er den købt for nylig og hvor? (kan ikke se den på deres hjemmeside) den er virkelig fin!

    1. Den er fra Peter Shire. Ved ikke om den kan fås på nettet… Har fået min i fødselsdagsgave af nogle veninder, men ved at de har købt den hos Kokoon på Gl. Kongevej <3 Kram E

  2. Jeg spørger aldrig om noget, men jeg er simpelthen nødt til at vide hvor den fine kop er fra. Jeg samler på skøre, skæve og anderledes kopper, og den ville passe så fint ind i samlingen :)