Små ting

blomstrende kirsebærtræ

Det er en underlig tid. Men solskin og blomstrende frugttræer hjælper lidt.

De af jer, der har fulgt med i lang tid, vil kunne huske Små ting. Et indlæg hvor jeg, listede ting og begivenheder op, der havde bragt glæde i den forgangne uge. Ja, hvis man har fulgt med helt siden ‘gamle dage’, så vil man kunne huske, at det hed 5 ting dengang. Og siden 7 ting, da de fem blev for begrænsende, haha.

Jeg lavede mange, mange omgange af Små ting. Flere hundreder ligger der her på bloggen. Og til sidst løb jeg lidt sur i formatet. Og ændrede det til Skønheden i alting – for det var jo egentlig det, det handlede om; at se skønheden også i de små hverdagsting og stoppede med at lave det fast hver mandag, men snarere når det lige faldt mig for. Men jeg forelskede mig aldrig helt i det nye format og det virkede heller ikke som om, det nogensinde fik helt samme betydning for jer, som Små ting havde. Nok fordi det ikke udkom fast eller med samme interval. Kan huske at mange af jer skrev at i især holdt af Små ting fordi det var jeres “faste lille mandags hygge læsning”. At indlægget var en god reminder om at “se det gode i alting” og “det store i det små”. Hvis jeg var sent på den, var I sågar flere, der skrev og rykkede mig.

Og nu savner jeg Små ting og savner at udkomme i en mere fast rytme. Med mange indlæg egentlig. Som sædvanlig er listen over indlæg, jeg gerne vil udgive lang. Inspirationen fejler ikke noget. Men inden jeg tager munden for fuld, så starter vi blidt om med at jeg ‘lover’ at lave Små ting en gang om ugen igen. Og så ser vi, hvordan det går.

For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kæmper lidt. Kæmper med at jonglere baby/familieliv og arbejde. Og selvom jeg aldrig har haft nogen planer om at arbejde på fuldt blus igen, før Kurt er fyldt et år, så er det altså svært nok bare at følge med på mail og instagram, endsige skrive lidt på kommende bog og udkomme her et par gange om ugen. Det er ikke en klagesang. Overhovedet. Gider hverken sylte mig selv eller jer i dårlig samvittighed. Bare sådan det er nu og sådan jeg har prioriteret. Baby og familie er kommet først og så er den resterende tid blevet fordelt på resten. Og det er helt fint. Der er en tid til alting ♥

Og derfor har bloggen kørt lidt på barselsvågeblus. Også selvom den er mit yndlingsmedie. Men det er også her, det kræver mest. Tid blandt andet. Og overskud og kreativitet. Men jeg savner, savner, savner og det giver mig så meget og derfor får den altså lidt mere kærlighed i den kommende tid. Ikke dagligt. Det ville være at stikke mig selv og jer blår i øjnene, men forhåbentlig hver anden dag. Og med Små ting hver mandag (tirsdag i dag – skulle jo nødig komme for godt fra start, haha).

Det er i øvrigt noget af det, der er skønheden ved at blogge. Man kan opfinde nye formater og idéer til indlæg, når lysten og inspirationen melder sig. Og sløjfe eller sætte på pause, når tid er og rutinen tager (for meget) over. For siden at genopdage eller hælde gammel vin på nye flasker eller omvendt. Det er ret dynamisk egentlig. Så værket hele tiden er drevet (primært) af lyst og passion fremfor rutine.

Også selvom sidstnævnte nu engang kan være ret så rart i mange andre sammenhænge. Noget vi især oplever nu, hvor mange af os  er kastet helt ud af den sædvanlige.

Jeg håber, I får en glimrende, ny uge på trods af de mærkelige omstændigheder ♥

Ps. Har I set min nye header? Her kommer også lidt andre, små opdateringer på designfronten. Ikke noget stort, bare en lille ‘forårsrengøring’.

stilleben med kurv, kamera, kop, croissant, vase m.m.

Når jeg får lavet ny header, så foregår det sådan her. Først tager jeg et billede, som jeg derefter sender til min illustrator, der så tryller med vandfarver. Synes den er blevet så flot.

kvinde med barnevogn og hund ved stranden

På tur med mit lille hold. I al den tid det tog at lave Kurt, var det her mit målbillede/drømmebillede. At gå tur med barnevogn og hund. Nu er jeg dér og føler mig meget heldig og taknemmelig. Det kan man godt glemme lidt, midt i makrelmadder, puttetider og tænder. Men tænk engang. At det lykkedes. Og dermed også en tanke og et kram til alle jer, der bikser af den ene eller anden årsag og på den ene eller anden måde. Jeg håber inderligt, at I også står midt i jeres drømmebillede snart.

bog, rosévin og kage

Og apropos puttetider. Så, så det sådan her ud i går aftes, efter Kurt var blevet puttet. Bog, rosé og en hjemmebagt ‘pop-tart’. Nirvana!

bogreol og læsekrog

Et udsnit af vores reolvæg og min elskede læsekrog. Bliver så glad af at kigge på og bo med bøger. Og læse dem forstås.

Hvis du i øvrigt  har lyst til fælleslæsning, så kig med live kl. 20 på min instagram i aften (altså tirsdag), hvor der er læseklub. Vi læser et essay af Mathilde Walter Clark fra hendes nye essay-samling ‘Huset uden ende’, der kan lånes på e-reolen.

De her to ♥ Glædes sådan over at se deres relation blomstre. Og jo, Kurt er klædt lidt ud. Faren kunne ikke lade være med at lave det her, efter at vi havde set ‘Tiger King’. Frygteligt, men fascinerende tv i øvrigt. Når virkeligheden overgår fantasien med hestelængder. Håber sådan, det gør folk mere opmærksomme på at det IKKE er i dyrenes interesse at klappe tigerunger.

(Visited 3.262 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

24 Kommentarer

  1. Hej Emily <3 Jeg har været fast læser i virkelig mange år efterhånden, og de sidste måneder har jeg som læser slet ikke haft følelsen af at din blog var på 'barselsblus' – tvært imod! Jeg synes virkelig, at din begejstring for at skrive skinner igennem i dine indlæg, og det gør det så skønt at læse din blog. Dine indlæg er altid gennemarbejdede, og efter min mening er det slet ikke nødvendigt at udkomme dagligt (eller hveranden dag for den sags skyld) for at drive en god blog.

    Mange knus

    1. Tak! Virkelig! Det gør mig så glad at læse og dæmper den dårlige samvittighed <3 og dejligt at lysten skinner igennem. Den mangler nemlig ikke <3 Stort knus lige tilbage

  2. Hej Emily,
    Jeg glæder mig til, at bloggen en gang kommer på fuld blus, men nyder nu de fine indlæg, som kommer pt. – de er gode og gennemarbejdede som altid.

    Hvad er det for en bog, du er ved at skrive? Det kan være, at jeg har misset noget og at det har været nævnt på bloggen eller IG tidligere :)

    Mette

    1. Mange, mange tak Mette, det betyder mere end du sikkert tror <3

      Skal nok pippe mere om den så snart det begynder at ligne noget ;) Stort knus og god weekend E

  3. Er vild med din nye header og at små ting er tilbage. Jeg synes også at skønheden i alting var et fint format, men jeg kan da kun se frem til at du udkommer lidt oftere med de fine hverdagsglimt.

    I øvrigt, så elsker jeg også de indlæg, du engang imellem skriver, hvor du anbefaler artikler og videoer osv., som du har set. Jeg er flittig abonnent på Zetland efter din anbefaling, så jeg føler altid at jeg bliver klogere på dine gode anbefalinger.

    1. Tak skal du have Amalie og herligt at du både er til ‘Små ting’ og ‘Weekend-tid’. Dejlig feedback <3 Knus og god weekend E

    1. Thanks dear. Hope you are well and safe. Thanks for always following along <3 xx Emily

  4. Juhuuuu, elsker at “Små ting” er tilbage. Sådant et hyggeligt og på mange måder livsbekræftende indlæg – ja, måske et lidt stort ord, men det er dælme livsbekræftende lige at mindes alle de gode ting, vi omgiver os med :) Er især vild med dit billede af drømmescenariet, det rører mig virkelig <3

    Synes forresten bestemt ikke, at det føles som om, din blog er på "barselsblus" – som alle andre skriver, så er dine indlæg gode, relevante og gennemarbejdede – og ikke mindst velskrevne! – som altid!

    Knus og kram

    1. Åh sikke en dejlig kommentar Pernille! Tusind tak, det betyder mere end du aner. Og kan godt følge dig mht det livsbekræftende, det er også (bag)tanken med det. Stort kram herfra og rigtig god weekend <3

  5. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde bemærket at du har fået ny header, men jeg synes at den er (og var) noget så fin og smagfuld. Mh K

    1. Helt ok, det er nok mig selv der lægger allermest mærke til den slags, jeg er jo herinde mange gange om dagen haha, og mange tak. Knus og god weekend herfra

  6. Super flot header! Dejligt at små ting er tilbage – har altid syntes de indlæg var så hyggelige. Som en anden læser også skriver, er de indlæg, der du anbefaler link også virkelig gode! :)

    1. Haha… ja min hobby som Toteme-samler skinner vist igennem her <3 Klem og god weekend