Det er en underlig tid. Men solskin og blomstrende frugttræer hjælper lidt.

De af jer, der har fulgt med i lang tid, vil kunne huske Små ting. Et indlæg hvor jeg, listede ting og begivenheder op, der havde bragt glæde i den forgangne uge. Ja, hvis man har fulgt med helt siden ‘gamle dage’, så vil man kunne huske, at det hed 5 ting dengang. Og siden 7 ting, da de fem blev for begrænsende, haha.

Jeg lavede mange, mange omgange af Små ting. Flere hundreder ligger der her på bloggen. Og til sidst løb jeg lidt sur i formatet. Og ændrede det til Skønheden i alting – for det var jo egentlig det, det handlede om; at se skønheden også i de små hverdagsting og stoppede med at lave det fast hver mandag, men snarere når det lige faldt mig for. Men jeg forelskede mig aldrig helt i det nye format og det virkede heller ikke som om, det nogensinde fik helt samme betydning for jer, som Små ting havde. Nok fordi det ikke udkom fast eller med samme interval. Kan huske at mange af jer skrev at i især holdt af Små ting fordi det var jeres “faste lille mandags hygge læsning”. At indlægget var en god reminder om at “se det gode i alting” og “det store i det små”. Hvis jeg var sent på den, var I sågar flere, der skrev og rykkede mig.

Og nu savner jeg Små ting og savner at udkomme i en mere fast rytme. Med mange indlæg egentlig. Som sædvanlig er listen over indlæg, jeg gerne vil udgive lang. Inspirationen fejler ikke noget. Men inden jeg tager munden for fuld, så starter vi blidt om med at jeg ‘lover’ at lave Små ting en gang om ugen igen. Og så ser vi, hvordan det går.

For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kæmper lidt. Kæmper med at jonglere baby/familieliv og arbejde. Og selvom jeg aldrig har haft nogen planer om at arbejde på fuldt blus igen, før Kurt er fyldt et år, så er det altså svært nok bare at følge med på mail og instagram, endsige skrive lidt på kommende bog og udkomme her et par gange om ugen. Det er ikke en klagesang. Overhovedet. Gider hverken sylte mig selv eller jer i dårlig samvittighed. Bare sådan det er nu og sådan jeg har prioriteret. Baby og familie er kommet først og så er den resterende tid blevet fordelt på resten. Og det er helt fint. Der er en tid til alting ♥

Og derfor har bloggen kørt lidt på barselsvågeblus. Også selvom den er mit yndlingsmedie. Men det er også her, det kræver mest. Tid blandt andet. Og overskud og kreativitet. Men jeg savner, savner, savner og det giver mig så meget og derfor får den altså lidt mere kærlighed i den kommende tid. Ikke dagligt. Det ville være at stikke mig selv og jer blår i øjnene, men forhåbentlig hver anden dag. Og med Små ting hver mandag (tirsdag i dag – skulle jo nødig komme for godt fra start, haha).

Det er i øvrigt noget af det, der er skønheden ved at blogge. Man kan opfinde nye formater og idéer til indlæg, når lysten og inspirationen melder sig. Og sløjfe eller sætte på pause, når tid er og rutinen tager (for meget) over. For siden at genopdage eller hælde gammel vin på nye flasker eller omvendt. Det er ret dynamisk egentlig. Så værket hele tiden er drevet (primært) af lyst og passion fremfor rutine.

Også selvom sidstnævnte nu engang kan være ret så rart i mange andre sammenhænge. Noget vi især oplever nu, hvor mange af os  er kastet helt ud af den sædvanlige.

Jeg håber, I får en glimrende, ny uge på trods af de mærkelige omstændigheder ♥

Ps. Har I set min nye header? Her kommer også lidt andre, små opdateringer på designfronten. Ikke noget stort, bare en lille ‘forårsrengøring’.

Når jeg får lavet ny header, så foregår det sådan her. Først tager jeg et billede, som jeg derefter sender til min illustrator, der så tryller med vandfarver. Synes den er blevet så flot.

På tur med mit lille hold. I al den tid det tog at lave Kurt, var det her mit målbillede/drømmebillede. At gå tur med barnevogn og hund. Nu er jeg dér og føler mig meget heldig og taknemmelig. Det kan man godt glemme lidt, midt i makrelmadder, puttetider og tænder. Men tænk engang. At det lykkedes. Og dermed også en tanke og et kram til alle jer, der bikser af den ene eller anden årsag og på den ene eller anden måde. Jeg håber inderligt, at I også står midt i jeres drømmebillede snart.

Og apropos puttetider. Så, så det sådan her ud i går aftes, efter Kurt var blevet puttet. Bog, rosé og en hjemmebagt ‘pop-tart’. Nirvana!

Et udsnit af vores reolvæg og min elskede læsekrog. Bliver så glad af at kigge på og bo med bøger. Og læse dem forstås.

Hvis du i øvrigt  har lyst til fælleslæsning, så kig med live kl. 20 på min instagram i aften (altså tirsdag), hvor der er læseklub. Vi læser et essay af Mathilde Walter Clark fra hendes nye essay-samling ‘Huset uden ende’, der kan lånes på e-reolen.

De her to ♥ Glædes sådan over at se deres relation blomstre. Og jo, Kurt er klædt lidt ud. Faren kunne ikke lade være med at lave det her, efter at vi havde set ‘Tiger King’. Frygteligt, men fascinerende tv i øvrigt. Når virkeligheden overgår fantasien med hestelængder. Håber sådan, det gør folk mere opmærksomme på at det IKKE er i dyrenes interesse at klappe tigerunger.