
Et kvarter på altanen med avis, ostemadder og kaffe i søndags. Alene. Og så er man som født på ny efterfølgende. Egentlig vildt, hvor lidt der skal til.
Altså det blev ikke bedre end sidste uge, men trods alt blev det. Og den slags små sejre, tæller vel også? Jeg vælger at tænke ja. Små sejre til Små ting.
For nok havde jeg lovet ugentlige Små ting igen hver mandag, men jeg har altså stadig ikke helt knækket koden til at være på barsel med næsten 9-måneders baby, der holder mig munter, på stikkerne og i skak og samtidig passe en virksomhed med mange led. Men pyt skidt. Tirsdag bliver det så.
Og tak for alle hep og søde meddelelser angående Små tings genopståen. Så herligt og motiverende. Tak ♥
Hvordan har I det egentlig derude? På en måde føles det som om vi er igennem det værste (er det blot et luftkastel?) og samtidig er det underligt at fremtiden er så uvis…
Er I hjemsendte og ved at gå til af Corona-kedsomhed og er I helt trætte og mætte af diverse bage- og DIY-projekter? Eller har i pladen (lidt for) fuld med arbejde på underlige tidspunkter af døgnet for samtidig at kunne køre hjemmeskole eller -pasning? Har I overvejet skilsmisse eller (flere) børn? Har I set alt, hvad der er på Netflix eller er I helt og aldeles bagud med alt fra e-mails til søvn?
Helt objektivt set, er denne tid bare svær og hård for langt de fleste af os. Men på vidt forskellige måder. Hvor nogen har for meget tid at fylde ud og måske ligefrem føler sig ensomme, har andre mere end rigeligt og endda måske for meget at se til. Eller bekymringer i hobetal. Og så er vi slet ikke kommet ind på dem, der er direkte berørte af Covid-19 på eget eller egnes helbred. Eller som er særligt udsatte, når et samfund lukker ned.
Kram til jer alle, uanset hvad I bøvler med af stort eller småt for tiden. Må den (næsten) nye uge bringe gode ting med sig. Om ikke andet små gode ting hist og her på jeres vej, der kan få smilet frem og bekymringerne væk for en stund ♥
Stor tak i øvrigt, for at I spreder glæde på mine kanaler. Både her, på instagram og mail, er der så god stemning. Det betyder så meget for mig og er så værdsat og motiverende, tak ♥

Min største hobby i disse dage, mens jeg triller lurtur med Kurt: At fotografere blomstrende frugttræer. De ser næsten uvirkelige ud i al deres skønhed.

At få lov at lege sommer for en dag i torsdags. Sikke et vidunderligt vejr hva?

Da jeg fandt en (håbefuld) huskeliste jeg skrev for en måneds tid siden og som på daværende tidspunkt virkede helt uoverstigelig. Og jeg så på nuværende tidspunkt kunne krydse alle punkter af. Jeg ved godt det ikke ser ud af meget, men når det kan være svært bare at nå/huske at børste tænder, så føltes det altså som lidt af en bedrift. Helt stolt.


To absolutte favoritter: Lur med baby, der har behov for tæt kontakt for tiden (om det er tænder eller tigerspring vides ikke, men noget sker der så afgjort i den lille mand). Og kaffe. Kaffe, kaffe, kaffe ♥

Der er læseklub og fælleslæsning igen i aften (tirsdag) kl 20. på min Instagram (@emilysalomon), hvis I har lyst til at læse med. Vi læser ‘Bid’ fra novellesamlingen Kattemenneske, der kan lånes på e-reolen.

Fredagsmiddagen var Scrocchiarella (en foræring, så reklame). Umuligt at udtale men så afgjort lækkert og lige noget for en pizzaelsker som mig. Kunne godt spise igen pronto!

Solnedgang og en lillebitte slice af en nymåne på en skyfri himmel.