Forleden skrev en af jer noget pænt om mine hobbitben ift. jeansvalg. Tak for det. Til gengæld er vi ude i et grænsetilfælde her. Sådan lige på vippen, for hvor stor en kassebuks, man kan ‘worke’, når nu man ikke har kilometervis at gøre godt med i underetagen. Eller metervis for den sags skyld.
Jeg syntes ellers jeg så smart ud. Sådan i spejlet altså. Men vi er også velsignet/forbandet med lidt af et snydespejl. Sådan et, hvor man nok ser liiiiidt længere og smallere ud, end man egentlig er. Og således ser alt tøj smart ud på én i det spejl. Lidt ligesom næsten alt ser smart ud på en model. Måske det er pga. det spejl, at både Nikolaj og jeg har lidt for meget selvtillid, haha.
Ej, spøg og spejl til side. For mit vedkommende skyldes det nok primært min mor (og min mormor) og hendes opdragelse. Altså det med selvtilliden. Og ikke mindst hendes egen tilgang til krop, udseende og selvværd. Håber, at jeg kan give den tankegang og ‘hvilen i sig selv’ videre til mine børn.
Men inden det bliver alt for højtravende – det kan være jeg skal skrive om, hvad (jeg tror) min mor gjorde så godt en anden god gang – så skulle det her handle om, at jeg fik et chok (i den meget milde ende af skalaen forstås), da jeg så de her billeder. For det så altså ikke ud hverken som i spejlet eller i mit hovede. Kender I det?
For jeg skal være den første til at sige, at man må og kan gå i lige hvad man vil og har det godt i. Det styrer man selv. Men derfor kan det jo godt ske alligevel, at man tror noget ser anderledes ud (på én) end det rent faktisk er tilfældet…
Bukser med lidt vidde i benet (og højde i taljen) er ellers en god idé for at skabe et optisk bedrag af længere ben. Men her bliver det nok lidt for meget af det gode og så får det modsatte effekt. Eller hvad synes I?
Ja, ja pyt skidt. Det kan nok løses med et bælte, et par høje hæle og så skal jeg måske overveje, at få dem lagt lidt op. Alternativt må de videre til en af mine langbenede veninder. Og så har jeg (forhåbentlig) lært lektien til en anden god gang.
Bukser og bluse Baum und Pferdgarten// taske Bottega Veneta// støvler Ganni
FOTO: Danica Chloé
Jeg synes de er pæne, men jeg ville nik få dem lagt op ?
Ja, så længe det ikke er en option at gro længere ben, så er det nok den bedste løsning ;) Tak. Kram E
Jeg vil ikke dømme dem ude, men det ser umiddelbart ud til, at de er lige store nok? Tænker at et bælte og en oplægning vil gøre underværker ? men det kommer også fra en med samme (manglende) længde ben iklædt et par bukser fuldstændig magen til, bare som jeans…. måske jeg skal afholde mig fra at få taget billeder i dem, for jeg føler mig drønsmart ?
Det er de. Havde ikke helt kalkuleret med, hvor mange kilo der rør af mås mm. ovenpå fødsel/amning.
Haha… ja endelig ingen billeder ;) Kram og god weekend til dig, ben og kassebukser <3
Ej, de er da flotte! Måske endnu flottere med en god chunky hæl, men flotte er de. Når jeg har født til januar skal jeg altså have mig et par kassebukser, det er helt sikkert.
<3 Og dejligt med post-fødsels-garderobedrømme. Klem E
Sådan et par bukser har jeg også. De bliver lidt hurtigere snavset, men det lækre går for meget af dem, hvis de skal lægges op.
Jeg er 163 cm, og en kollega spurgte, om det var anden eller fjerde klasse jeg var hildt op med at vokse. Jeg kunne endda spille smølf hvis der kommer en film mere.
Mit svar var: kald mig Smurf. Jeg griner en del af det og giver manden ret :)
Du ser smart ud Emily! Tror faktisk du kan bære næsten alt :)
Haha… du er sød! Og kender det. 163 her også :) Mine veninder spørger af og til om jeg kan huske, hvor ondt det gjorde at have vokseværk. Svaret er nej… dét har jeg aldrig prøvet ;) Stort knus fra mig og de små ben E
Det eneste problem er, at der øverst er plads til noget, som du ikke har. Bortset fra det er du som vanlig lille og fiks.
Haha… ja de er lidt (for) store. Købte dem, da jeg lige havde født og regnede med at få brug for pladsen.. God weekend :) Kram E
Godmorgen?
Du ser skøn ud. Hvad bukserne angår, så er farven lækker (især til dig). Men du drukner i dem, tror ankellængde vil gøre dem godt, & så et bælte (eller lægges lidt ind, så de kommer en anelse højere op)?? God weekend?
Tror du har ret. Har fået købt dem en størrelse for stor… De passede i sin tid, men Kurt har vist spist min mås… Knus E
“…Kurt har spist min mås :p Hihi nu har jeg en baby én måned ældre end Kurt og det udtryk bliver lidt bogstaveligt i øjeblikket :p Haps haps med 4 tænder ;) (Jo baby! Er ikke klar til tumling da hun er “den sidste”)
Flotte bukser og flotte dig :) God weekend!
De tænder ;) Og er helt med dig mht ‘baby’! God weekend lige tilbage <3
Uuuh, jeg synes altså, at de er superflotte, men ja, de er måske lidt lange. Har du overvejet at tørretumble dem? Hvis det er jeansstof, så ryger der cirka 10% i længden og lidt i vidden. Jaja, jeg ved godt, at det ‘gør man bare ikke’ med et par gode bukser, men når nu måsen er blevet spist, så kan det også være en løsning. Ellers ville jeg kaste nogle høje hæle og et fedt bælte efter dem <3
KH Gitte
Hmm… det var måske en god idé at tumble dem, det vil jeg prøve. Ville heller ikke gøre noget, de blev lidt mindre i vidden. Tak :) Kram E