
Det er – bogstaveligt talt – år og dag siden, jeg sidst har købt nyt træningstøj. Altså bortset fra et par tights, da jeg var gravid. Fordi det jeg havde virkede. Måske ikke ligefrem smart længere, men trods alt intakt. Men nu er det tid. Både fordi min krop har ændret sig efter graviditet og fødsel og det derfor er umuligt at skrue mig ned i mine sports-bh’er. Men også fordi det meste er luvslidt.
Og så lugter det. Ja, beklager mit franske, men det gør det. Det lugter surt og lidt af sved, uanset hvor meget jeg vasker det eller lægger det i Rodalon-bad eller deslige. Noget der ellers plejede at virke. Det er som om de mange brugstimer, nu nægter at slippe tekstilerne. Som om der var et loft på hvor mange gange man kan bruge sit træningstøj og stadig vaske det rent og lugtfrit. Har I prøvet det samme? Eller har I et trick?
For selvom jeg af flere årsager skal have nyt, så vil jeg om ikke andet gerne undgå at det nye tøj ender på samme måde. Også selvom det (heldigvis) tog rigtig lang tid, før det skete med det gamle.
Her har jeg samlet noget af det, jeg overvejer at købe og træne i fremover. Især fordi noget af det ligefrem praler af at være anti stink. Det lyder smart. Og måske for godt til at være sandt? Men jeg bliver uanset hvad mere end glad, hvis I har lyst til at tippe mig om pænt træningstøj. Føler mig altså lidt ude af loopet på den front.
- Yogamåtte fra Yogish Collective
- Muscle Tank top fra Organic Basics
- Sports-bh fra 7 Days Active
- Swearshirt fra Colorful Standard
- Biker shorts fra 7 Days Active
- Joggingbukser fra Colorful Standard
- Gym bag fra Planet Nusa
- Olivengrønne tights fra Lululemon
- Hverdagsvegetar af Ditte Ingemann
- Sokker fra Planet Nusa
- Drikkedunk fra Ayaida
- Seamless top fra Filippa K Soft Sport
- Langærmet top fra Lululemon