Jeans er Levi’s (model 501), blusen er fra Ba&sh og cardigan fra Project AJ117.
Først og fremmest af hjertet tak for jeres store omsorg for og engagement i vores lille familie. Det er så rørende og det føles trygt også at dele noget af mit livs mareridt med jer, fordi I er så rare og tager imod på sådan en fin og omfavnende måde.
Det gør mig så ondt at høre fra de af jer, der har været lignende igennem, men tak for at I skriver alligevel. Det får den ekstreme følelse af ensomhed til at blegne.
Og så til noget helt, helt andet: Støvler, jakker, jeans og strik. Med mere.
Igen, tilgiv mig hvis det virker som noget af et genreskift, men det er SÅ rart (også) ‘bare’ at tale om tøj og deslige. Fokusere på noget andet for en stund. Derfor er det dejligt at skrive om frakker, ansigtsserum eller dele opskrifter. Og så brygger jeg også på både et lille strikkeindlæg og ét med boganbefalinger. Blandt andet. Det er sådan et kærkomment afbræk og pusterum at dele herinde ♥
Men nu er det altså outfits. For selvom den mest har stået på joggingtøj den seneste tid, så har jeg lejlighedsvis også haft andet på og tilmed dokumenteret det. Nå, ja ikke ligefrem på dagsbasis, men et billede hist og her er det da blevet til.
Omend der også er gengangere. I dén grad. Således er det samme par jeans meget stærkt repræsenteret (bare rolig, de bliver altså vasket ind imellem), ligesom et par jakker går igen. Men det er vel nu engang sådan det er for de fleste? At man mere eller mindre har de samme 10-15 styles i rotation og så kombinerer på kryds og tværs. Sådan er det i alle tilfælde her. Og i særdeleshed den seneste tid.
Kan mægtigt godt lide, at have noget på, jeg både synes er smart og behageligt, men når det er sagt, så synes jeg altså også det er rart, ikke at skulle lægge aaaalt for meget tankevirksomhed på tøjsammensætning. Især for tiden. Så har kørt variationer over samme velkendte tema igen og igen. Nemt.
Ps. Havde lige en god times tid på hånden til at lave indlægget her, så har ikke nået at sætte links ind. Men hvis der er noget, der er svært eller finde, eller hvis I er nysgerrige på sko, støvler eller deslige, så spørger I selvfølgelig bare ♥
Tee fra Designers Remix og jeans fra Magasin du Nord Collection.
Jakke fra Isabel Marant Etoile og jeans fra Tomorrow Denim.
Dunjakke fra Holzweiler og jeans (igen igen) fra Tomorrow Denim. Det er den model der hedder Hepburn Mom og jeg har vist efterhånden udråbt dem som mine yndlingsjeans herinde et par gange.
Og så det jeg har haft mest på. Joggingsæt. Det her er fra Envii og fra det samarbejde de havde med Girl Talk sidste år. Måske man kan få fingre i det på Trendsales eller lignende, men ellers er jeg også ret så vild med joggingtøjet fra Holzweiler (luksus) og Colorful Standard (budget).
Frakke og strik fra Uniqlo og – surprise – jeans fra Tomorrow Denim. Frakken er det mest optur. Et kryds mellem en trenchcoat og en dunfrakke.
Med en Pølse på ryggen i slutningen af september (føles som en evighed siden) i cap og fleece fra Patagonia og med – selvfølgelig – jeans fra Tomorrow.
Meget fine outfits ? Hvor er dine fede chunky sorte støvler fra? ?
De er fra Eytys, men har et år på bagen, men mener de stadig laver den model. Kram E
De er fra Eytys :) Knus E
Altid så smart ?????
Tak du <3
Så cool altså <3 Kan du smide et link til Uniqlo-jakken?
Har gået hele sitet igennem og kan simpelthen ikke finde den… Måske jeg overser den. Men den er under alle omstændigheder købt i deres forretning på Strøget for ca. 1,5 måned siden, så måske de stadig har den i butikken. Knus E
Helt ok. Jeg prøver lykken i butikken ?
Så lækre outfits. Og så hæfter jeg mig altså igen igen ved dit fine fine hår. Du har vist lagt et hårplejerutine-opslag op engang – tror jeg skal ind og det frem:-)
Tak, hvor er du bare sød altså <3 Og måske det snart er på tide med en opdateret hårplejeguide her på bloggen. Klem
Hej Emily. Hvor er de farverige sneakers fra, på 5. sidste billede? Kan ikke helt se label. På forhånd tak :)
De er fra Karhu, købt hos Packyard :) kram E
Mange tak! :)
Må jeg spørge, hvilken størrelse dine mørkegrå jeans fra Tommorow Denim er i? Og hvordan de er i længden? Jeg er en kortbenet type, så de fleste bukser ender med at være for lange ?
Jeg har dem i 27 og så i en længde 30 til mine (også korte) ben :) Klem
Hej Emily :-)
Hvilken størrelse bruger du i Holzweiler-jakken? De skriver, at den er lidt stor i størrelsen?
Jeg har den i small, ja måske lidt til den store side, men kan også godt lide sådan en puffer lidt oversize :)