… i alle tilfælde for vores lille familie.
For den endelige analyse af den tumor Kurt havde i maven og som han fik fjernet for to uger side, viste at den var godartet. Tak for alle jeres tanker og bønner. For, at I har tænkt på vores lille dreng ♥
Det har taget et par dage at lade den gode nyhed bundfælde sig. Men nu tør jeg så småt tro på det. Efter mange, mange undersøgelser, potentielle og midlertidige diagnoser, scanninger, adskillige gange i fuld narkose, biopsi og afslutningsvis operation. Frem og tilbage, og til tider med de værst tænkelige scenarier i sigte.
Nej, hvor har jeg bare været bange.
Shit, hvor har det været benhårdt.
Og jeg kan først rigtigt mærke det nu. Har været i overlevelses- og morkrigermodus. Og nu føler jeg, at jeg er ved at gå i titusinde stykker. Men samtidig er jeg SÅ glad.
For nu er næsten to måneders mareridt er ovre.
Kurt er glad og sig selv igen. Bedre endda. At komme af med en tumor på 1 kg (!!!) har lettet, omend det var en voldsom omgang med operationen. Både fordi det var en stor operation, men også fordi han blev skidt bagefter.
Men nu er han tilbage til at være sig selv – men faktisk nærmest plus 25%. Så frisk og med så meget gang i den, at jeg slet ikke kan fatte, at han lå helt slap og mat i en hospitalsseng for hvad der føles som et øjeblik siden. Børn er utrolige. Så seje.
Og jeg bliver også mig selv igen kan jeg mærke. Men jeg har været så bange, rædselsslagen. Og det er først nu, jeg for alvor kan forstå det. Nu hvor faren er drevet over. Og jeg skal lige hele igen. Så jeg skiftevis græder og griner. Og krammer min lille skat. Og den store ♥
Jeg kan ikke lade være med at sende en særlig tanke og mange mentale krammere til alle forældre på 5054 på Rigshospitalet og landets andre børnekræftafdelinger. Det er det barskeste sted, jeg har været, men også det sted hvor jeg har oplevet størst styrke og kærlighed, på sin egen særlige, stille måde.
Vi nåede ‘kun’ at være tilknyttet et par måneder og jeg syntes det var det hårdeste, jeg har prøvet. At være bange for at miste sit barn, men samtidig bare klø på, for videre skal man. Med undersøgelser. Med behandling. Med alt det almindelige et barn også har brug for. Mad, omsorg, leg osv. Og mange af de forældre, der er der (eller på andre børneafdelinger for den sags skyld, nu er det kræftafdelingen, jeg har stiftet bekendtskab med), lever sådan i lang tid. Månedsvis, årevis. Med en livstruende sygdom hængende over hovedet på deres aller dyrebareste. Måske der også er søskende at tage hensyn til og således må de være forældre i skiftehold. Det er næsten ubegribeligt, hvordan de klarer den, men det gør de. Min allervarmeste medfølelse til og største respekt for de forældre.
Største tak til de af jer, der kunne genkende afdelingen og skrev til mig, det betød så meget at føle sig favnet og forstået af jer, der har været lignende igennem. Det er en usynlig ‘klub’ af de sejeste fightere ♥
Kæreste Enilt
Du kender mig ikke, jeg kommenterer sjældent, men har læst med helt fra starten. Er selv mor til 3 piger på 1, 4 og 7 år, og sidder nu med tårerne trillende ned af kinderne. Af lettelse og lykke på jeres vegne. Jeg har tænkt SÅ meget på jer, mens I har gennemlevet enhver forældres allerværste mareridt. Det her vil altid være mit yndlingsindlæg.
Tusind gange tillykke med alt. Livet, hinanden og de gode nyheder. Og kram så Pølsen en ekstra gang fra alle os på den anden side af skærmen ❤️❤️❤️
*hov, så insisterede min telefon på åndssvagt autocorrect ?
Emily, selvfølgelig ?❤️
God aften søde!
Det var en lettelse, jeg har tænkt så meget på jer og lille Kurt.
Godt den tumor var godartet, det er dog en trøst midt i alle følelserne og angsten for at miste.
Jeg håber så ikke det er noget Kurt skal mærke mere til, håber det er et afsluttet kapitel.
Sender jer de varmeste tanker og håber I kan finde helt ro nu!
Knus
Kæreste Emily
Hvor GØR det mig glad at høre. Hurra for jeres dejlige nyheder og lille seje krigerdreng. Jeg kan godt forstå, du er flosset <3 Det lyder som om, du tager dig tid og ro til at lade følelserne fylde.
Ovenpå en hård nat med to unger, der vågner på skift (og deres far der er i selvisolation pga potentiel smitte, så det er mig der har vagten 24/7 de næste døgn, puuh) er det helt personligt også lige den reminder jeg har brug for. Så nu vil jeg pakke min selvmedlidenhed væk og bare nyde mine to krudtugler!
Hav en dejlig, dejlig dag!
Dejligt med en god nyhed. Bare dejligt ❤️
Åh, sikke en kæmpe, gigantisk lettelse!! Hvor er det bare fantastisk at høre. Har tænkt så meget på jer… stort tillykke med de overordentligt gode nyheder! ❤️??
Hvor er det bare den bedste nyhed længe! ❤️
<3 Det gør mig så glad at læse! Kæmpe hurra for de gode nyheder. Kan slet ikke forestille mig, hvor vild en rutsjebanetur I har været på. Føj for den lede. Alt godt til jer alle tre. Knus.
Jeg er så lettet på jeres vegne❤️ Og sender også en tanke til de mange familier, der desværre ikke får samme positive svar. Det er ganske enkelt ubærligt.
Hvordan opdagede I det??? Godt han er på den anden side ❤️
Åh, tårerne trillede da jeg læste dette. Hvor må det have været en frygtelig tid præget af uvished og bekymringer. FANTASTISK at jeres lille dreng er rask. Mit moderhjerte flyder over af kærlighed ved tanken om at se sit barn blomstre og trives igen efter sådan en omgang. Pas på jer selv og hinanden. Alt det bedste <3
Puha, den bedste nyhed ❤️ Hvor er jeg glad og taknemmelig på jeres vegne ❤️❤️❤️
Vi er igang med fuldstændig det samme som i har været igennem. Afdeling 5054 som gør indtryk, biopsi, scanninger, narkose og meget mere. Vi fik den anden dag af vide at vores søns tumor er godartet og nu venter vi på han skal opereres. Jeg glæder mig til vi er ude på den anden side, ligesom jer! For alle de værste tanker som er blevet tænkt har været noget af det hårdeste jeg har oplevet, og nu skal vi bare se vores søn på 5 måneder blive helt frisk igen. JEG GLÆDER MIG ❤️
Sikke en glædelig lettelse for jer. Jeg sender også varme tanker til de børn og familier, som kæmper mod kræft ❤️
Kære Emily
Det er første gang, at jeg kommenterer på et af din indlæg, selvom jeg længe har fulgt med.
Jeg har tre børn hvor min yngste datter er tre uger yngre end din Kurt, og jeg føler nærmest, at jeg har holdt vejret, siden du delte jeres forløb med alle os, der læser med.
Din blog har været et fast holdepunkt under min barsel, så jeg føler jo at jeg “kender” jer, på en underlig virtuel måde?
Hvor er det dejligt at han har det godt igen, og at I (og vi) kan ånde lettet op. Jeres historie er virkelig kommet under huden på mig, nok fordi den er så nem at relatere til, med et barn på samme alder. Så TAK for at du deler den lykkelige slutning. Ønsker jer alle alt det bedste?
Kære Emily,
Tårerne triller ned af mine kinder og gåsehuden vil ikke slippe min hud.
Gudskelov! Pyh ha.
Hvor er jeg glad for den gode nyhed.
Tanken om, hvis det skulle ramme min lille pige, mit hjerte. Av hvor utænkeligt.
Kæmpe kram til Jer
Godt kæmpet lille Kurt ?
Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig et stort knus ❤️ Hvor er det godt, at I er på den anden side nu.
<3
Først det trivielle: Hold op, et smukt billede det sidste! <3
Og så:
Du godeste, 1 kg tumor, det er jo gigantisk for sådan en lille størrelse! Godt, at den blev fjernet og godt, at den viste sig at være godartet <3