Hyggeligt, at I gerne ville høre mere om det med tidsperspektivet.

Lad mig lige understrege, at det altså først og fremmest handler om indstilling og er tæt knyttet til, at jeg for nogle år siden besluttede mig for, at jeg ikke ville have travlt.

Her er altså ikke tale om et quick fix til at få mere tid (eller energi) forærende eller et tryllemiddel til hvordan man kan ride sig selv endnu hårdere. Det handler snarere om at ændre sit mindset omkring tid. Få overbevist sig selv om, at der er tid nok. Faktisk hele 168 timer om ugen, er der at tage af. Det er selvklart lettere sagt end gjort, men her kommer min lille ‘værktøjskasse’ så i spil. Det er redskaber, der for mig virker til at ændre perspektiv OG som bonus oplever jeg at være mere fokuseret og effektiv, og dermed faktisk ‘få’ mere tid. Eller i alle tilfælde oplevelsen af at have mere tid og føle mig mindre travl og bagud. Og det er ikke fordi, jeg skal bruge den ‘ekstra tid’ til noget særligt nødvendigvis. Den er allermest rar fordi jeg har et stort ønske om at leve langsommere. Men hvordan man forvalter sin tid og hvad man ønsker sig ud af den, bestemmer man heldigvis helt selv ♥

I en vis udstrækning og i teorien i alle tilfælde. For i praksis kan der være ret så meget, der kan vælte læsset. Sådan har jeg oplevet det seneste halve år med flytning, istandsættelse, graviditet og deraf følgende gener, et endeløst sygdomsefterår og ja, bare det at have små børn. I en sådan grad, at jeg kom meget, meget langt væk fra idéen om at have nok tid og ikke mindst alle mine gode vaner, der støtter op om den indstilling. Det er mig en evig gåde hvorfor det er sådan, men for mit eget vedkommende gælder i alle tilfælde, at jeg i pressede perioder som det første smider nærmest alt det over bord, som ellers får skibet til at sejle.

De seneste par uger har den nagende følelse af hele tiden at være bagud, gjort mig både fysisk og mentalt forpustet. Og ret så mismodig. Og det skal altså være slut. Det er ingen tjent med. Mindst af alt mig selv.

Så nu finder jeg tilbage til det, jeg ved virker for mig. Her listet lidt i punktform. Det er en rodebutik af tricks og kneb, og I kan plukke, hvad I vil. Eller lade være. Måske det er nogle helt andre ting og greb, der virker for jer.

Min værktøjskasse til bedre (tanker om) tid

• Start hver dag med at tænke over, hvad du ser frem til i løbet af dagen. Også selvom det ‘kun’ er den første kop kaffe, at skulle ligge på sofaen og se serier i aften eller være sammen med dine børn efter arbejde. Men det kunne også være en skæg eller spændende arbejdsopgave, frokostpausen med kollegaerne, at skulle pynte op til jul osv. osv. Det er med til at sætte tonen for dagen, at du glæder dig til (noget af) den og har gode forventninger til den.
• Hav også gerne et morgenritual, der sætter tonen for dagen, grounder dig og gør dig glad. I lang tid var mit morgenritual 5-15 minutters meditation lige når jeg vågnede, efterfulgt af at lave og spise morgenmad og siden gøre mig klar til dagen. Det lader sig slet ikke gøre nu, men jeg er begyndt at eksperimentere med at stå op før Kurt (med blandet succes) for at genskabe lidt af det samme eller have bare 5 minutter på badeværelset for mig selv, hvor jeg laver gua sha massage og tænder et duftlys og børster tænder. Uforstyrret. Jeg går som regel også en tur, mens jeg lytter til en god podcast eller lydbog, efter jeg har afleveret Kurt. Jeg arbejder hjemmefra og bor tæt på vuggestuen, så selvom det er meget praktisk, har jeg nærmest ingen transporttid til og fra noget. Og det er ellers noget, der for mig skaber en god overgang mellem fri og arbejde. Så den må jeg skabe selv. Overgangen. Og så er lidt bevægelse heller aldrig at kimse ad. Og selvom jeg måske allerhelst gad en times yoga eller fitness (det bliver det også til, men sjældent), så er en gåtur på en halv time bedre end ingenting.
• Skriv en to-do-liste i starten af arbejdsdagen. Er den meget lang, så vælg de 3 vigtigste punkter ud og skriv dem for sig. Start med det kedeligste punkt/det du har mindst lyst til/det sværeste. Fortsæt sådan. Det giver mening, når først du er i gang. Skulle du nå alle de tre vigtigste punkter, så går du videre til den oprindelige liste. Ellers kan du blot glæde dig over, at du under alle omstændigheder har nået det væsentligste, inden arbejdsdagen er forbi. Og at der er en ny dag i morgen.
• For man når det, man når. Når man har skabt gode vaner og rutiner, laver én ting ad gangen og ellers rent faktisk gør det så godt man kan, så skal man også give sig selv lov til at hvile i det. Og rose sig selv over det, man rent faktisk når. Har man en dag hvor det hele kører lidt af sporet og man er træt og tung, så er det også ok. Dem har vi alle og energi er ikke statisk, slet ikke som kvinde. Der er en ny dag i morgen.
• Øv dig i ‘godt nok’ fremfor ‘perfekt’. Det er ok, at slippe noget, der er ‘godt nok’ ud i verden og give plads til at forbedre hen ad vejen.
• Skab arbejdsro, når du arbejder. Slå lyde og notifikationer fra på telefon og computer om muligt. Fokusér på og udfør én opgave ad gangen jvf. din to do liste. Det er muligt for de fleste at arbejde ca. 45 minutter (måske endda længere) koncentreret om én ting, hvis ellers de ikke bliver forstyrret/lader sig forstyrre. Lad være med at tjekke (og svare på) mails løbende. Med mindre det er en væsentlig del af dit job.
• Hav 2-5 dedikerede tidspunkter til at tjekke og besvare mails i løbet af dagen, alt efter hvad der giver mening for dig i dit arbejde (hvis du sidder i kundeservice eksempelvis er dette punkt ikke for dig). Forsøg at tænke fremad, når du sender eller svarer på en mail. Hold det så kort og overskueligt som muligt, men giv også modtageren så meget information, at I måske kan holde korrespondancen på blot et par mails frem og tilbage. Kan du eksempelvis allerede på forhånd regne ud, at modtageren skal bruge din adresse eller anden information, så skriv det med i første mail fremfor at vente på, at vedkommende selv spørger efter den. Drejer det sig om at få en dato på plads, så giv 3 eller flere valgmuligheder fra start osv. osv.
• Gå hjem fra arbejde – fysisk og/eller mentalt og luk ned. Mange af os bliver også nød til at arbejde om aftenen i ny og næ (eller måske endda dagligt), men klare skel mellem fritid og arbejde og ikke mindst en bagkant fungerer for mig. Hvis jeg altid tænker; “jeg gør bare det i aften, jeg ikke når i løbet af dagen”, så oplever jeg, at jeg bliver mere sjusket med min tid i løbet af dagen. Hvis jeg derimod tænker; “jeg skal være færdig med alt det, der skal gøres kl. 16”, så når jeg det som regel.
• Pauser i løbet af dagen. Når man har arbejdet koncentreret i 45 minutter eller længere, kan en lille pause gøre underværker. Rejse sig og lave en kop kaffe, tjekke sociale medier, læse en artikel, strække benene eller resten af kroppen, eller kigge efter den der dims til badeværelset online, som man jo også lige skal huske at købe. Det er ikke fordi overspring og små pauser er totalt forbudt i min verden, de giver mig faktisk energi og i bedste fald inspiration. Men JEG styrer, hvornår det er tid til dem, i stedet for at de styrer min tid og jeg pludselig sidder kl 12.30 og ikke har nået noget som helst andet end overspringshandlinger, og derefter skal halse mig igennem eftermiddagen.
• Man kan ikke hælde fra en tom kop. Det er noget, jeg virkelig mærker for tiden. Jeg bliver nød til at fylde min egen kop jævnligt. Bare lidt. Med noget af det, der lader mig op. Så fungerer resten bedre og jeg har ikke samme følelse af at blive helt tyndslidt. Det gælder også parfoldskoppen i øvrigt, men det er en anden historie. Jeg synes egentlig me-time er lidt poppet og slidt, men altså, det er (også) det, der lader mig op og jeg oplever virkelig, at bare en lille smule egentid og frihed rækker langt. De aftener hvor jeg ikke putter, tager jeg som regel et langt karbad eller gør noget andet hyggeligt – bare for mig.
• Jvf. punktet ovenfor, så vær opmærksom på, hvad der giver dig energi. Jeg tror på, at det er forskelligt fra person til person og vil gerne dele hele min (evigt foranderlige) liste med jer, hvis det er interessant, men nogle af mine toppunkter for tiden, er at meditere, gå en tur i skoven, fodre fuglene i haven, have det rent og ryddeligt hjemme, style mit hår og tage makeup på eller være sammen med mine veninder. Jeg gør langt fra det hele hver dag, men jeg ser til at gøre lidt af det eller bare en enkelt ting af det hver dag.
• Spring over hvor gærdet er lavest/få hjælp. Mens jeg bestemt er fortaler for at gøre sig umage, så går jeg altså også ind for at hugge en hæl og klippe en tå. Behov og midler er virkelig forskellige, men jeg har eksempelvis måtte skære voldsomt ned på egne ambitioner om hjemmelavet og selvindkøbt mad alle ugens dage, for at få vores familieliv til at løbe rundt på en rar og rolig måde. Og for at jeg ikke altid bare står i køkkenet i den tid Kurt er hjemme og vågen. Vi klarer den med en kombination af måltidskasse til 3 dage, 1 dag med rugbrød eller en færdigret, 1 dag med take away og så 2 dage hvor jeg freestyler mere eller mindre. Det fungerer her. For andre er det måske på helt andre parametre, der er brug for at justere ambitioner eller få hjælp.
• Hold helt fri. For mig, der har en stor del af mit arbejdsliv på sociale medier eller på anden måde online og/eller skrivende foran en skærm, handler det om at være offline og lukke skærme ned og lægge dem væk. Lørdag er – som regel -min helt offline dag. På samme måde tjekker jeg ikke mails før kl. 8 eller efter kl. 16 i hverdagene.
• Vær realistisk. Lad være at gøre dig selv en bjørnetjeneste ved at fylde kalenderen helt ud med aftaler og opgaver. Det gælder både privat og på arbejde. Det handler om at sætte sig selv op til succes. Det er med til at ændre indstillingen og give mig følelsen af tidsoverskud fremfor uoverstigelig travlhed, hvis jeg sørger for at der er luft i kalenderen.
• Se på, hvad der ‘røver’ din tid. Er det noget, du kan ændre på eller skære ned på? Det er selvsagt svært, hvis man har syge børn hjemme, den må man æde, men hvis ens ‘skærmtid’ (både den bedste og tarveligste sladrehank) på telefonen fortæller en, at man bruger 4 timer om dagen på Facebook eller tilsvarende, så er der måske lidt at vinde dér.
• Det er kedeligt, men mens noget er ude af ens hænder, så handler en del også om at prioritere. Tænker man altid “Jeg når ikke at ringe til min veninde/tage et afslappende bad/stå op og tage til træning/etc.”, så prøv at bytte det ud med “Jeg prioriterer ikke at ringe til min veninde/tage et afslappende bad/stå op og tage til træning/etc”. Det gør virkelig noget ved indstillingen.
• I nogle perioder hjælper det mig også at lave et skema over dagen/ugen. Både arbejde og fritid. Det er jo en slags udvidet to-do-liste, men det hjælper mig med at skabe overblik, give konkrete tidsrum (og dermed bagkanter) til det ene og andet.  Men også med at være realistisk. Det der med at have et visuelt overblik over hvor mange timer dagen rent faktisk byder på, gør noget godt for mig og at jeg netop kan tænke; “der er tid nok”, fremfor at være helt i kamp/flugt-modus og blive helt handlingslammet af at tænke; “jeg når det ikke, jeg når det ikke.”
• Afslut hver dag med om aftenen at tænke og være taknemmelig over (eller endnu bedre skrive ned) hvad du er glad for at have gjort, lavet og (op)nået i løbet af dagen. Også de dage hvor det ‘bare’ var at få børstet tænder og sørge for at alle fik noget at spise. Hjemmelavet eller ej ♥

Når alt det her er sagt, så vil der for langt de fleste mennesker være mere travle eller pressede perioder. Og det er jo ok og til tider endda sjovt for de fleste af os. Det er mere hvis det er ens grundtilstand, at det ikke er ok (i min optik), både fordi man så bliver decideret stresset. Så stresset at man måske til sidst ikke kan fungere og fordi man ikke kan være til stede, dér hvor man er.