
Intentioner og ønsker. I februar vil jeg…
- Se serier/film med, holde i hånd med og kysse med Nikolaj hver aften, det er muligt (dvs. dem der ikke byder på marathon-putning eller hvor Nik skal speake OL). Vil gerne komme lidt i kærestebanken, inden vi bliver 4 og vores ellers (for tiden) ret rolige hverdag bliver hvirvlet helt rundt ♥︎
- Købe strømper til Kurt. Altså HVOR bliver de af???
- Plante tulipanløg i haven. Ved godt det er alt for sent, men købte nogle i november og fik dem aldrig plantet, så tænker jeg alligevel prøver nu. Det værste der kan ske, er at intet sker.
- Lave en fotobog eller to. I den bedste verden laver jeg både en med billeder fra det sidste halve år tid (prøver at lave en ca. hvert halve år) og så en slags billedbog til Kurt med alle dem han kender. Den slags er han meget optaget af for tiden.
- Vaske gulve. Helt sikkert ikke det mest ophidsende punkt, men kan egentlig godt lide det (især når det er gjort) og det er sådan en af dem, man lige skal tage tilløb til. Vi har afhøvlede, sæbehandlede gulve i næsten hele hytten.
- Lave granola (denne her med boghvede og ingefær), bage boller til fryseren og lave en gryderet eller to, der også kan fryses. Tænker, vi bliver SÅ glade for det, når baby kommer.
- Hvis jeg for alvor bliver grebet (afhænger helt sikkert også af hvornår lillebror vælger at komme, men lad os sige han bliver til efter termin): Lave cookie dough til de bedste cookies og fryse i den i kugler, klar til at tø og bage. Hvilken luksus det kunne være!
- Købe hyacinther og smørfarvede tulipaner. Forårsfornemmelser i fuld flor i det lille hjem.
Jeg ser især frem til…
- At klæde Kurt ud som dinosaur til fastelavn. Håber, han er med på den.
- Og i det hele taget til at hænge ekstra meget ud med Kurt og ‘forskudssavne’ og -‘nyde’ ham en masse. Det er lidt bittersødt, at vi om lidt ikke længere kun er os tre og jeg prøver at sørge for ekstra mange gode øjeblikke sammen nu.
Månedens (drømme)outfit…
… aner ikke længere. Er en stor tøjkrise i denne graviditet. Vil helst bare være nøgen i mit badekar ;)
Jeg skal spise…
… fastelavnsboller (måske jeg burde bage en portion af de her, mmmm) og stenbiderrogn. Ikke sammen.
Det skal jeg lytte til…
… er helt clueless her for tiden. Hvad lytter I til af dejlig musik lige nu??
Det skal jeg se…
… Vinter-OL!!! Selvklart de disclipiner Nikolaj kommenterer på TV2 (han er en af deres skieksperter og kommenterer freestyle- og freeski-disciplinerne. Men allermest skal jeg se kunstskøjteløb og isdans. ELSKER!
… Stolthed og Fordom på Betty Nansen teateret. Well, har allerede set det, men anbefalingen er hermed givet videre. Det var SÅ godt. Sådan en herlig, morsom og forfriskende nyfortolkning af en af alle tiders store kærlighedshistorier.
Jeg skal læse…
… Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie. Har læst 2/3 og er voldsomt begejstret. Glæder mig sådan til at læse den færdig.
Månedens drøm…
… manicure, pedicure, brazilian og gravidmassage. Måske overfladisk, men også en slags fødselsforberedelse ;) Kunne tikke alle punkter af sidst og selvom det er i småtingsafdelingen gjorde det en positiv forskel og var nok heller ikke så dumt som optakt til fødsel ift. nydelse/oxytocin/afslapning. Ok, måske ikke lige B
Jeg er taknemmelig over…
… alt. Virkelig. Har sådan en grundglæde for tiden og siger dagligt til Nikolaj “Hvor er vi heldige”. Jeg har bestemt fået min del knubs, men wow hvor har jeg også vundet i lotteriet. Sådan føler jeg i alle tilfælde.
Jeg gider ikke...
… mere snot.