recipe: strawberry marzipan cupcakes

Jordbærkage og kopkage mødes og sød harmoni opstår. Det er en rigtig krydsning og jeg har improviseret frit over emnet, men bevaret – hvad jeg ser som – grundelementerne fra den klassiske jordbærkage: En bund med masser af marcipan, chokoladeovertræk og selvfølgelig friske jordbær. Bunden er dog en mere fluffy kopkagebund og cremen er skiftet ud med en mascarponecreme, der for det første er meget, meget nemmere at lave, men også nemmere at få til at hænge fast på kagerne. 12 jordbærkagekopkager bunde: 135 g sukker 175 g blødt smør 3 store æg 200 g marcipan 1/2 dl mælk 150 g mel 1 tsk bagepulver creme: 1 bæger mascarpone reven skal af 1 citron 1-2 tsk vanillesukker (eller kornene af 1/2 stang vanille og evt. lidt flormelis) overtræk og pynt: 100 g mørk chokolade en bakke friske jordbær

  • Sukker og smør piskes sammen til det er luftigt. Herefter tilsættes 1 æg ad gangen og der piskes grundigt.
  • Riv marcipanen groft og rør den i dejen. Mel og bagepulver blandes og røres i dejen.
  • Mælken røres i – og dejen røres jævn.
  • Dejen fyldes i 12 muffinsforme (der er sat i en muffinplade, så de holder formen) og bages ved 200 grader i ca. 20 minutter, de må helst ikke få for meget, så bliver de tørre.
  • Lad kagerne køle helt af på en rist.
  • Hak chokoladen og smelt halvdelen over et vandbad, når det er smeltet, tages skålen af og resten af chokoladen tilsættes (så undgår man at det bliver for varmt), rør til det hele er smeltet og overtræk de afkølede kager med dem.
  • Når chokoladen er størknet helt piskes mascarponen let og luftig med vanillesukker og reven citronskal og kommes på kagerne med sprøjtepose eller kniv/spatel.
  • Dekorer herefter med hele eller udskårne friske jordbær.
  • Enjoy :)

bloglovin

]]>

(Visited 10.612 times, 1 visits today)
minder

Skriv en kommentar

57 Kommentarer

  1. Du har nu givet mig en uimodståelig lyst til at bage en jordbærtærte… Eller smutte ned i den lokale Føtex og købe en. Det er jo weekend, så jeg må i teorien godt ;-)

  2. Tak for opskriften! De ser fabelagtige ud og skal afprøves på en flok fødselsdagsgæster i morgen :-)

  3. Spøjst, jeg sad så sent som i går og flirtede med ideen om at lave cupcakes med en bund af karameliserede nødder. Hele idéen med at kombinere cupcakes med andre, mere traditionelle kageopskrifter er rigtig interessant. Godt tænkt!

  4. Hvis man nu skal have dem med på f.eks. arbejde næste dag, ville du så vente med at putte jordbærne på til lige inden de skal serveres? :-)
    cremen kan man vel godt putte på inden og så stille dem i køleskabet?

    1. Jeg ville putte creme i en boks for sig (på køl), jordbær for sig og kager med chokolade for sig (ikke på køl, men i lufttæt dåse) og så ‘samle’ dem umiddelbart inden de skal spises :)

  5. Hej Emily.
    Ville lige give en feedback på disse fantastiske kager.
    Jeg har nu fuldt denne opskrift op til flere gange (blandt andet på min fødselsdag de sidste to år!) og jeg har kun fået gode tilbagemeldinger fra folk.
    Jeg vælger at lave den som én tærte i en revideret version; Jeg bruger marcipanbrød i stedet for ren marcipan i dejen, så det giver en lækker crunch af chokolade. Når kagen har bagt overtrækkes tærten ligeledes med chokolade og til sidst laves der en kagecreme, og kagen toppes med jordbær. Minder til forveksling om jordbærkagen hos bageren, men meget bedre! Mums.
    Tak for god inspiration!