little things

Fin-fine solbriller jeg mægtig gerne gad eje. De er fra Acne og jeg prøvede dem til genåbningen af Companys på Strøget…

De førnævnte M&Ms (jvf. forrige indlæg). Selvom det er dumt at bruge så mange penge på chokolade man ikke kan lide, er de næsten så pæne at det er ok. Næsten… ;)

Lurendrejer-hundefis, der soler sig. Det kan man kun blive glad af. Og så taler vi ikke om de der vinduer, der vist nok godt kunne klare en lille vasketur vel?

Sol over Ørestad. Ved godt at folk elsker at hade Ørestad (og at jeg elsker at elske steder folk elsker at hade), men synes at der er så dejligt.

I morgen spiste jeg hyggelig morgenmad med en veninde på Granola og nu sidder jeg og terper løs på læringspsykologi til min klikkertræneruddannelse, som jeg afslutter henover de næste par måneder. I aften skal jeg ud at spise med Christina og Kia, så det er alt i alt en meget påskeferieagtig dag, taget i betragtning af, at jeg ikke har ferie. Senere på ugen planlægger jeg dog at holde helt fri og tage i sommerhus med min familie og en stak bøger.

 ]]>

(Visited 248 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

32 Kommentarer

  1. Bor du i Ørestaden? Jeg er født og opvokset på Amager og jeg bor her endnu :) jeg bryder mig ikke ret godt om Ørestaden. Men skønt er det nu alligevel med alt naturen på vestamager.

    1. Nope, jeg bor på Amagerbro eller hvad man nu skal kalde det. Sundby er måske egentlig nok mere rigtigt :) Jeg tror egentlig at jeg holder af hele Amager. Sundby, Ørestad, Islands Brygge, Vestamager, Dragør, Tømmerup ja, det hele :D Synes her er SÅ rart!

  2. Mine vinduer trænger også slemt… Men det der med at bo på anden sal og være millimeter fra at falde i døden hele tiden, når man forsøger at gøre dem rene, det er bare ikke en tanke, der tiltaler mig!

    1. Hørt. Har desværre ikke den undskyldning. Mine åbner indad… Er vist bare meget doven og sjusket hvad vinduer angår ;)

  3. Hvor ser der rart ud der hvor du bor, men hold da op hvor skidtet træder frem på vinduerne, når solen skinner så smukt ind. Det får mig lige til at tage et kig på min egen som i den grad også trænger ;-)

    1. Hihi…. lad os håbe at der er en vinduespudser, der læser med og giver os alle et godt tilbud ;)