


Basen for et så accentueret makeuplook og det der får det til at fungere, er fejlfri og perfekt hud, synes jeg. Min er på ovenviste billeder hjulpet godt på vej af Max Factor Face Finity – All Day Flawless, der er en rigtig god 3-i-en-foundation (primer, concealer og foundation + spf 20). Jeg har brugt den i et par uger nu og den dækker rigtig pænt uden at ligne en maske og giver på mig virkelig det den lover; fejlfri hud. Til hverdag har jeg blandet den med min dagcreme for en lidt lettere makeup og med mindre dækkende effekt. Det den skal korrigere hos mig er lidt pigmentfejl, rødmen og en urenhed og ujævnhed hist og her og det duer den altså til :)
Herefter har jeg lagt lidt ferskenfarvet rouge lige under kindbenet, dernæst en ordentlig omgang winged eyeliner (der findes utallige tutorials til sådan en på youtube) og derefter har jeg malet læberne knaldrøde.
Afslutningvis lagde jeg masser af mascara på vipperne (også de underste). Jeg brugte Max Factor Eye Brightening Mascara, der er en sort mascara med pigment, der skulle fremhæve ens egen øjenfarve. Jeg har dog selv, hvad der bedst kan beskrives som grå-grøn-grumsede øjne og den jeg har testet er til blå øjne, så er nok gået lidt glip af magien, men selve mascaraen er i alle tilfælde god og giver masser af volumen + har en børste der er nem at arbejde med, så selvom mine øjne ikke blev isblå, er jeg godt tilfreds ;)
Én af jer har mulighed for at vinde et lækkert sæt med Maxfactor Face Finity – All day flawless 3 in 1 Foundation og en Eye Brightening Tonal Black Volumising Mascara. For at deltage i lodtrækningen skal I blot lægge en kommentar til dette indlæg inden d. 5/1 k. 12.00 :)
Og til de af jer, der var bekymrede over mine øjenvipper (inkl. mig selv): Nu er de kunstige fjernet og som I kan se var der heldigvis stadig masser af mine egne vipper tilbage (eller også er ovennævnte mascara bare virkelig god).
Det fede ved dette look er, at det kun består af 5 trin og 5 produkter og at det eneste man egentlig skal kunne er at lægge eyeliner. Og hvis ikke man kan det, så er vatpinden opfundet ;)
ENGLISH RECAP: My makeup look for New Years eve. Perfect skin, winged eyeliner, red lips and lots and lots of mascara. Very simple and easy yet very glamourous and dramatic. I’ve used the Face Finity All Day Flawless Foundation and Eye Brightening Mascara both by Max Factor.
[sponsoreret]


