dry skin remedy kit: body

Jeg nåede så småt at forberede dette indlæg, inden jeg fik alle jeres super gode råd til min tørre ansigtshud. Dette er mere tænkt som et råd til at komme tør vinterhud på kroppen til livs og så kommer der et indlæg nr. 2, når jeg har fået testet jeres ansigtstips :)

Ovenviste er gamle favoritter hos mig og selvom min hud i ansigtet er ved at falde af, så går det altså rigtig fint med resten.

A-Dermas Exomega olievask bruger jeg både i ansigtet og på kroppen og den brillerer ved at rense skånsomt og være sæbefri.

Rudolph Cares Body Oil bruger jeg både sommer og vinter og den sørger for bløde ben og arme. Den er også virkelig et hit efter barbering. Og som olie til neglebåndene. Og så elsker, elsker, elsker jeg den milde og appetitlige RC signaturduft.

Olivenolie er uden sammenligning det mest effektive jeg er stødt på i kampen mod tørre ben. Men da de fleste af os ikke er så vilde med at dufte af italiensk køkken, så nøjes jeg med at bruge den som ingrediens i en scrub, der efterfølgende skylles/vaskes af. ‘Opskriften’ kommer her:

Hjemmelavet body scrub: Bland 1,5 dl olivenolie med 1-2 tsk groft køkkensalt og 2 spsk rørsukker + evt. et par dråber æterisk olie eller lidt revet citrusskal (for duftens skyld) og skrub dig med det i badet efter at du har vasket dig. Skyl det grundigt af, men LAD VÆRE med at bruge body shampoo/sæbe. Dup dig tør. Resultatet er blød og glat hud, der ikke engang behøver bodylotion.

Som mange af jer også tippede om mht. tør ansigtshud, så skal man også huske at have indersiden med. Jeg tager hver dag en spiseskefuld fiskeolie og har nu også suppleret med hørfrø- og kæmpenatlysolie. Derudover er det jo altid en god idé at spise masser af grønt og frugt og drikke masser af vand (ca. 2 l dagligt).

Ren kokosolie er endnu en olie fra køkkenbordet, der snildt kan komme tørre ben, knæ og albuer til undsætning. Og hvis man som jeg er vild med kokosduft, så er det bare en ekstra bonus.

Det var dagens olietips, vender tilbage når jeg har nyt om ansigtet, der altså er i mærkbar og synlig forbedring takket være jer :)

ENGLISH RECAP: Oils to the rescue for dry legs and winter skin. Olive oil for a homemade salt/sugar/oil scrub, pure coconut oil as a rich and fragrant body oil, fish oil for the inside, A-dermas cleansing oil to cleanse and soothe face and body and Rudolph Cares luxurious and gorgeously smelling Body Oil for all of the body (including cuticles and newly shaved legs). Well, it’s official: I’m an oil-aholic ;)

bloglovin

(Visited 735 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

    1. Hørt!! :-) Jeg er blevet så vild med kokosolie til spidserne at min “giftige” hårglans er røget ind bagerst på hylden ;)

  1. Med hensyn til olivenolien; er det så ligemeget hvilken én man bruger?
    Tænkte mere om der måske kunne være forskel på de forskellige mærker af olie.

    Tak for en god artikel!
    – Sandra

    1. Jeg bruger bare den jeg har i køkkenet. Så som regel en ok god koldpresset jomfruolivenolie :)

  2. Man kan også lave en skrub af kaffegrums og lidt oliven olie, det fungere også virkelig fint. Der skal man dog vaske sig med noget andet efterfølgende, hvis ikke man ligefrem har lyst til at lugte af kaffe resten af dagen, men det fungere rigtig fint som en skrub. Jeg synes nogle gange salt skrub kan svi lidt, men jeg har også en tildens til at rive mig på alverdens ting og sager.
    Jeg tror jeg skal prøve a-derma exomega olievask. Den lyder meget vintergod.

  3. “Men da de fleste af os ikke er så vilde med at dufte af italiensk køkken…”
    Årh, haha – Fantastisk kommentar, Emily!
    Vil se frem til ansigts-tips, da det er det, der volder mig flest problemer her om vinteren :-)

  4. Åh! Jeg er virkelig en sucker for olie. Bruger mandelolie som øjen make up-fjerner og blander argan olie med dagcreme til ansigt og hals. Skipper jeg olien får jeg nærmest tørre pletter i ansigtet i det her vejr. Til kroppen bruger jeg avocadoolie, Nuxe dry oil og Roger & Gallet Amande Persane

  5. Fin olie-artikel. Dog vil jeg lige knytte en kommentar til det med at drikke vand. Så vidt jeg kan se, anbefaler de fleste eksperter, at man drikker mellem 2 og 2 1/2 lister væske (dvs. te og kaffe er faktisk med) dagligt. Hvis man drikker mere, skyller man de vigtige mineraler og salte ud af kroppen. :)

    1. Helt enig! Det var nu ment som en joke (da jeg selv har verdens mindste blære og skal tisse konstant når jeg drikker de 2 l), men kan godt se at det kan misforstås, så det er rettet nu :)

      1. Husk, at vi jo også får væske gennem kosten. Den mængde skal jo trækkes fra i de 2,5 liter. Så det nemmeste er vist at drikke når vi er tørstige. Kroppen er jo indrettet med alle disse smarte signaler ;)

        Og hvor er alle de råd du har fået til ansigtet?

  6. Og et studievenligt olie-tip: jeg bruger Änglemärks (den fra Kvickly/Superbrugsen) babyolie til mine ben, når jeg har været i bad. Det fungerer super fint og er noget billigere end mange andre olier. Og så putter jeg også tit arganolie i mit hår. Jeg skal snart til Dubai, der efter sigende er stedet at købe arganolie i litervis med hjem fra, så det må være målet.

  7. Jeg tilsutter mig skaren af kokos olie indsmurte – Love it! Men lige et tip, man kan få sin kokos olie til at blive mere body butter agtig ved at piske den med en elpisker. Jeg gav min ca. 10 min, men det kommer nok an på hvor effektiv ens pisker er og hvor stor en portion man laver. Og hvor fluffy man vil have den :-)