Jamen altså. Har ikke lavet et eneste ‘insta week’-indlæg siden en gang i november. Hvilket er synd og skam, nu da jeg selv synes, det er mægtig rart med sådanne små opsamlinger fra ugen, der er gået. Og det lader tilmed til, at I er en hel del, der også synes det er ganske hyggeligt.
Så her er Insta Week tilbage og så kører jeg også en på søndag og så må jeg være klar, parat og up to date til næste søndag igen :)
I denne omgang er det lidt glimt (og en meget god dadel-is med halva) fra Israel og Det Døde Hav, brunch med Marlies Dekkers på Custom House, karmaspredning og reklamefilming på Meyou, æblekage på Granola, møde med min fine gravhundeven Carla, julegaveæske fra Rudolph Care, Budweiser til trendforedrag på Kunstindustrimuseet (nægter stadig at kalde det Designmuseum Danmark, basta!), påsætning af bambivipper hos Star Lash, indkøb af mærkelige ting i Bilka, Valentines fotoshoot til Kinder Bueno, hygge og eksotiske drinks med bl.a. søde Funda og Lily til Gina Tricot pressevisning, julemiddag hos Gorm’s, besøg hos 5units, yndlingssalaten, fine øreringe hos Frk. Lisberg og CAIA, en omgang shellac og sugaring hos Beauty Avenue, den allersødeste Anne i mit tv i Go’ Morgen Danmark, et super teaterstykke, fotoshoot hos Woman, kage på arbejdet og så den mest overdådigt pyntede leverpostej til julefrokost med en masse søde damer, hjemme hos Acie. Snip, snap, snude. For nu. Vi fortsætter på søndag ;)
ENGLISH RECAP: My week – well, a couple of weeks and almost two months ago – in Instagram pictures :)
