Audrey

I aften skal jeg se The Nun’s Story, som mere eller mindre er den eneste Audrey Hepburn film jeg ikke har set. Det er ifølge hende selv hendes bedste film, så er helt spændt. Alle Audrey klassikerne kan i øvrigt købes billigt på Amazon, så hvis man kan leve med, at der ikke er danske undertekster er der mange penge at spare (priser på 2-5 pund ca.).
På det nederste billede mit lille ‘Audrey-husalter’, der også tjener en praktisk funktion idet billederne dækker nogle sindsyge revner, som opstod da nogle amatører besluttede sig for at grave en parkeringskælder under min ejendom. Men det er en kedelig og trist historie, så nu vil jeg bare fortabe mig i Audrey-land. Måske jeg også lige skal se Breakfast at Tiffanys nu jeg er i gang, bare for lige at se den for 117. gang.
Min yndlings Audrey film er i øvrigt Sabrina. Er der andre Audrey nørder derude? Hvilken film er jeres favorit?
(Visited 84 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar