Dubi dubi Dubai

Så lige at Acie havde skrevet, at hun ønsker sig en vinterrejse til Dubai. Fik derfor helt lyst til at vise lidt billeder fra min tur dertil for 2 år siden.
Dubai er et skørt, kitchet Vegas-agtigt sted, men man kommer ikke uden om at det ligger midt i mellemøsten og heldigvis for det. For det er eksotisk og anderledes i al sin ‘øst møder vest + en allerhelvedes masse penge’.
Medmindre en hel uge (eller hvor lang tid man nu har) med shopping og solslikning er tilstrækkeligt – og det er det sikkert for mange intet ondt i det – kan jeg kun anbefale at man kradser lidt i den polerede overflade, offroader lidt i den gamle del af Dubai, besøger souk’erne, sejler over Creek med en lokal båd for ca. 1 kr. og finde den gamle mosaikmoske.  Men man skal selvfølgelig også i Ski-Dubai, i en masse air-conditionerede shoppingcentre, på ørkensafari, ud hvor de rige rige rige bor i kæmpe mansions og dase på sit luksushotel (aller hoteller er stort set luksushoteller i Dubai). På den måde får man den her underlige smeltedigel af rige og fattige (alt byggearbejde og servicearbejde udføres af indere og asiater), øst og vest og vanvittigt mange nationaliteter samlet et sted, op under neglene.
Nu vil jeg drømme mig lidt ned i varmen. Vil I med?
(Visited 446 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer