Fordele ved at være syg

Man kan sidde og se en masse film med god samvittighed. Planlægger at se Sense and Sensibility (underligt at jeg aldrig har set den, er kæmpe Austen fan) og gense Pianisten, Juno og måske lidt Gossip Girl 1. sæson. Hvis jeg orker det…

Har endelig fået læst Dinosaurens Fjer færdig. Det holdt lidt hårdt, bestemt ikke fordi den var kedelig eller dårlig, bare fordi jeg ikke havde tid. Synes at den var fed. Velskrevet og interessant, om end Gazan bryder lidt med de uskrevne krimi-regler. Er altså lidt dårlig stil mere eller mindre først at præsentere læseren for morderen næsten til slut. Så har man jo ikke en chance. Et godt krimiplot er jo netop at lægge små og nærmest usynlige spor ud fra start, så man som læser til slut tænker; ‘åh, ja selvfølgelig, hvorfor kom jeg ikke på det’. Nå, men den er til gengæld langt bedre skrevet end de fleste krimier og nu skal man jo heller ikke blive en regelrytter, der fordømmer noget der leger lidt med formen, så alt i alt thumbs up herfra.

Og så er jeg startet på og snart færdig med Eksil, der er for vild og måske endnu bedre end Nordkraft, tror jeg. Er dog lidt træt af det massive cigaretindtag, well forstår godt at det er en teenagepige, der ikke har ret mange andre holdepunkter i livet end smøger, men om man lugede alle rygescenerne ud ville bogen være halvt så tyk…
Er lidt irriterende synes jeg når den slags tager overhånd, som hos Stieg Larsson der går helt amok i kaffe, madder og brusebade. Det bliver altså lidt unauanceret…
Nå, men er virkelig vild med Eksil ellers, glæder mig til at læse de næste og endnu mere ufærdige Ejersbo bøger. Shit hvor er det bare trist at han er død.

(Visited 148 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar