To favoritter fra Urtegaarden: Orangeblomstspray og mandelolie. Er fuldstændig syg med duften af orangeblomst og her gør den sig godt i en opfriskende ansigstspray. Mandelolien bruger jeg til både tørre hårspidser, som ansigtsolie og efter tip fra en læser, nu også til at fjerne øjenmakeup. I tirsdags kom jeg ved et tilfælde forbi Urtegaardens egen butik i Sankt Peders Stræde, som jeg på trods af at den har ligget der i et år, endnu ikke havde opdaget. Dér købte jeg forskellige slags ler, der blot skal blandes med vand og vupti, så har man en ansigstmaske. Glæder mig til at prøve dem, tror jeg vil blande med rosenvand for at gøre det lækkert aromatisk. Kig forbi Urtegaardens biks, hvor der hveranden onsdag er gratis workshops, hvor man kan lave alt fra lipgloss til massageolier.
Ud med cupcakes og macarons og ind med gode gammeldags danske bolcher :) Her er det de allerbedste af slagsen fra Sømods bolcher. Kærlighedsbolcher, stikkelsbær/vanille, rabarber, stikkelsbær og jordbærslikkepinde forrest og hostebolcher og lakridsslikkepinde i baggrunden.
Pæne blomster fra J <3
Jeg har haft lidt af en tørkeperiode i forhold til læsning af andet en studierelateret læsestof, men efter at have lavet dette lille interview, er jeg kommet op på læsehesten igen. Øverst en af mine absolutte yndlingsbøger, Primo Levis grusomme Hvis dette er et menneske. Det er en Holocaust-overlevers øjenvidneberetning om udryddelseslejrene, overlevelse og mennesker. Den minder mig om at være taknemmelig og prøve at være den bedste jeg kan og fortæller en historie, der aldrig må glemmes. Nedenunder ligger første del af James Joyces Ulysses, der er en langsommelig stream-of-conciusness-sag, jeg tidligere har måttet give op overfor, men nu vil jeg tygge mig igennem den, koste hvad det vil. For jeg kan egentlig godt lide stream-of-conciusness som genre, omend jeg må anbefale at man starter med Virginia Woolfs Til fyret, hvis man vil prøve kræfter med den.
Yndlingsthe i yndlingskop. Cool Mint the fra Tante T i kop fra Marimekko.
Angora Cardi fra Essie.
Jeg har en ting med gamle blikæsker og -dåser og jeg har efterhånden en ganske pæn samling (er en samler/horder af rang og det gælder ikke kun sko). Og de er gode til at have mindre samlinger af noget andet i ;)
Denne er købt på et loppemarked i Bruxelles.
Some things I like (a lot): Natural skincare from danish Urtegaarden, candy from old danish confectioner Sømods, flowers from the bf, books, cool mint tea in my favorite Marimekko cup, Essies Angora Cardi and old tin boxes.