
Kokken Nikolai Tram viste os nemlig hvordan man kan blanchere grøntsager ved blot at overhælde dem med kogende vand og så lade det stå, alt efter hvor møre de skal være. På den måde kan man tilberede sine grøntsager, men stadig beholde bid og saft og kraft i dem. Og spare komfuret og dermed gas/el. Vi tilberedte også fisk og kylling pakket ind i husholdningsfilm og lagt ned i en tætsluttende tupperwareboks på samme måde, men det er altså lidt for spøjst og kompliceret til at jeg kan forklare det her. Og nok heller ikke noget jeg kommer til at bruge herhjemme, vil til gengæld bruge det med blot at hælde kogende vand over grøntsagerne, i stedet for at koge dem i smadder hvilket af og til sker på komfuret, synes jeg.
Holder mig dog til min elkedel indtil videre, for 8.000 kr. er trods alt lige i overkanten for en vandhane for mig lige nu (og er forhåbentlig også flyttet fra min lille lejlighed, inden den ville have tjent sig ind) og var desværre ikke så heldig som Jan fra Griseriet (tjek endelig hans rigtig lækre madblog!), der vandt en Quooker til arrangementet. Så vil jeg altså hellere købe sko for pengene… Eller hunde…
Det var virkelig hyggeligt at få mødt nogle af madbloggerne også, rart med et lidt blandet publikum og sjovt at der for en gangs skyld ikke var helt så skæv kønsfordeling, som der plejer at være, når jeg er til blogarrangementer :)
Billederne er, med undtagelse af madbilledet, nogle som fotograf Mike Nybroe, der var tilstede ved arrangementet tog.





